Igen i år vender Kulturnatten tilbage i København og på Frederiksberg, hvor du kan opleve et hav af spændende arrangementer i løbet af aftenen og natten. Men med over 250 arrangører kan det være lidt svært at finde frem til de bedste arrangementer – vi hjælper dig på vej med vores guide til de arrangementer, du helt sikker ikke må gå glip af i aften og nat!
LÆS OGSÅ: City Hearts: Din lokale guide til de bedste spots i København
Oh Land kunstinstallation og koncert
Nikolaj Kunsthal danner ramme for en totalinstallation, som Eske Kath og sangerinden Oh Land står bag. Som en del af installationen giver Oh Land koncert kl. 21:30-22.00.
Du kan læse mere om arrangement og koncert her.
Designmuseum Danmark
Et haute couture-inspireret univers med alt, hvad det indebærer. Broderi, modekreationer, catwalk og et flot lysshow. Designmuseets forgård forvandles til en modearena, og man kan komme på rundvisning i mørket, folde sig ud i snedkerværkstedet, høre spændende talks eller lave sine egne læderdesigns.
Du kan læse mere om arrangementet her.
Copenhagen Contemporary
Hos Københavns kunstcenter på Papirøen kan man gå på opdagelse i de tre aktuelle udstillinger, og aftenen byder også på særlige VR-oplevelser, art walks, elektroniske koncerter og god vin og mad.
Læs mere om arrangementet her.
STORM20 og Momentum
Hos STORM20, Københavns nye imponerende bymuseum, der først åbner officielt næste år, kan man – i anledning af at det er fredag den 13. – møde det gamle hus skræmmende oprindelige beboere på en tur gennem kælderen.
Læs mere om uhyggen her.
Det Kongelige Teater – Gamle Scene
Hos Det Kongelige Teaters Gamle Scene kan man komme bag kulisserne og høre om hverdagen på teatret. De yngste og ældste dansere fra Balletskolen optræder, og man kan blive sminket af teatrets dygtige sminkører eller prøve kostumer. Det Kongelige Teater har også aktiviteter i Operaen og hos Skuespilhuset.
Du kan læse mere om arrangementet her.
Medicinsk Museion
Et lidt anderledes arrangement, hvor man kan få et spændende indblik i vores komplekse kroppe. I den nye udstilling “Mind the Gut” kan man lære om sammenhængen mellem tarme, hjernen og de utallige bakterier, som lever i os og på os. Og så er det en god mulighed for at se den virkelig flotte og historisk bygning fra 1700-tallet.
Læs om arrangementet her.
Lyssætninger
Kulturnatten er kendt for de flotte lys-designs på facader og pladser, der skaber god stemning i efterårsmørket. Flere af de store museer, som f.eks. Nationalmuseet, Thorvaldsens Museum og Tøjhusmuseet har inviteret anerkendte lysdesignere til at skabe imponerende værker. Derudover plejer Den Sorte Diamant og Tøjhusmuseet at lave flotte visuals. På Kulturnatten hjemmeside, kulturnatten.dk, kan man let finde en oversigt over årets lysinstallationer ved at vælge “lysinstallationer” i programmets søgefunktion. Kødbyen og Carlsberg I Kødbyen og hos Carlsberg er der flotte lys, Djs og drinks på programmet. Så det er gode steder at slutte sin Kulturnat.
Læs mere om hele programmet her.
Det kræver Kulturpas at deltage i arrangementerne, som koster 95 kr. og kan købes i alle 7-Eleven, på biblioteker og museer i hele Hovedstadsområdet. Du kan medbringe to børn under 12 år på et Kulturpas, som samtidig også giver fri adgang til transport med bus, tog og metro i Hovedstadsområdet kl. 17-05.
God fornøjelse! 😉