Byguides

Fashion Market til fordel for de afviste børnefamilier på Sjælsmark

Facts

Hvad: Luksus tøjmarked til fordel for børnefamilierne på Sjælsmark

Hvornår: Lørdag d. 18. maj, kl. 11-16

Hvor: Apollo Bar i Kunsthal Charlottenborgs gårdhave

Praktisk: Betaling med Mobile Pay

Den danske modebranche sammen om at hjælpe afviste børnefamilier

Nogen gange bliver man nødt til at anbefale og formidle noget videre, fordi det både er inspirerende og det eneste rigtige at gøre. Sådan havde vi det, da vi hørte om dette initiativ, som designer Louise Lyngh Bjerregaard og model Lykke May Andersen står bag.

Som modsvar til den fremmedfjendske tone, der hersker i dagens debat og i forlængelse af offentliggørelsen af Røde Kors’ trivselsrapport om Udrejsecenter Sjælsmark, har de samlet 53 danske tøjmærker og kendte ansigter for at støtte familierne fra Sjælsmark.

Lykkes frivillige flygtningearbejde på Lesbos i 2015 og 2016 har sat dybe spor: “Vi fik inspirationen til arrangementet, mens vi flittigt delte borgerforslaget om bedre vilkår for familierne på Udrejsecenter Sjælsmark. Selvom underskrifterne for borgerslaget har rundet de 50.000, er kampen ikke slut. Forholdene for familierne er stadigvæk uændrede.”

“Vi er utroligt taknemmelige for den store opbakning, vi har modtaget omkring projektet,” siger Louise og fortsætter, “vi lever i en tid med overforbrug og tekstil overflod, så vi så det som en kærkommen mulighed for, at vi i modebranchen går sammen og bruger vores ressourcer til at gøre en forskel for familierne på Sjælsmark.”

Det hele finder sted til et luksus tøjmarked på Apollo Bar i København i morgen, lørdag d. 18. maj fra kl. 11-16, hvor tøjmærkerne og de kendte ansigter har doneret tøj, sko og smykker fra nuværende og gamle kollektioner, som bliver solgt til meget favorable priser. Se eventet på Facebook lige HER.  

Overskuddet fra tøjmarkedet går ubeskåret til Together We Push og vil dække både de helt basale og nødvendige fornødenheder, såvel som psykologhjælp og oplevelser til børnefamilierne. 

Skal du forbi Apollo Bar i morgen og støtte en god sag? Det skal vi i hvert fald.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *