Interior & DIY

Jungle Fever: 4 smukke planter som er nemme at passe

Jungle Fever: 4 smukke planter som er nemme at passe

Hører du til en af dem, som er vild med den fine plantetrend, men som bare ikke kan finde ud af at passe dine planter? Så er der råd at hente. Vi har nemlig samlet fire fine planter, som alle er supernemme at passe.


Monstera
 

Du kender den sikkert allerede fra diverse Instagram hjem, og det er der godt grund til – Monstera-planten er nemlig supersmuk at have stående. Planten skal blot vandes 1-2 gang i ugen i sommertiden, og i vintertiden kan du nøjes med hver 14. Dag. Planten kan sagtens stå i både mørke og lys, dog må den aldrig få direkte sol og slet ikke om sommeren. 

Monstera, Greenify, fra 95 kr.


Pilea

Pilea’en er en af de lidt mindre planter, (Hvis man holder den lille vel at mærke) som man eksempelvis kan have stående på kommoden eller i vindueskarmen. Pilea planten kræver blot vanding 2-3 gange i ugen om sommeren og en enkelt gang i ugen om vinteren. Pas på med at overvande din Pilea – lad den i stedet tørre lidt ud og vand den så helt igennem, hvor du lader overskydende vand løbe fra. Ser du tegn på, at din plante får kedelige blade, så prøv at holde igen med vandet og giv den kun når al jorden er tør. 

Pilea, Greenify, fra 95 kr.


Perler på snor

Planten her er supercharmerende at have hængende i en hængekrukke eller have stående på en hylde, hvor ”perlerne på snoren” rigtig kan komme til sit ret. Planten er nem at holde, og skal blot vandes en gang i måneden om vinteren. Planten skal gerne stå et køligt sted i dvaleperioden og et varmt og lyst sted i vækstperioden. 

Perler på snor, Greenify, fra 115 kr.


Mickey Mouse Kaktus

Vinderen over dem alle – kaktussen! Som alle andre sukkulenter og kaktusser, så elsker Mickey Mouse Kaktussen sol og lys. Derfor egner den sig rigtig godt i et lyst vindue eller i et lyst rum. Det anbefales at du vander din kaktus 1 gang hver 3. Måned. Pas på med at give din kaktus for meget vand – lad den hellere tørre helt ud og giv den så lidt vand derefter.

Mickey Mouse Kaktus, Greenify, fra 75 kr.

Gem

Share This