Interior & DIY

Vi har fået ny skribent! Velkommen til Camilla

Vi har fået ny skribent! Velkommen til Camilla
Facts


Camilla Graae

Camilla er uddannet indretningsarkitekt, og har en selvstændig virksomhed som indretningsarkitekt og som kreativ konsulent.

Dertil har hun 15 års erfaring indenfor modebranchen

Yay..! Vi vil gerne byde endnu en af vores nye skribenter Camilla Graae et varmt velkommen. Hun driver virksomheden Camilla Graae Décor, og kommer til at skrive om bolig og indretning.

Camillas udgangspunkt når hun indretter, er altid at prøve at forstå, og fortolke, den enkelte kundes behov, funktionelle ønsker og personlige stil. Med en god fortolkningsevne, kreative løsninger og høj kvalitetssans, skaber hun, i samarbejde med kunden, de løsninger, og den stil de ønsker. Fra de indledende skitser og moodboards til de endelige indretningsløsninger, materialevalg og elementer. Hun tager sig af alt fra totalindretning, til indretning af enkelte rum i private hjem såvel som virksomheder. 

Hun har 15 års erfaring indenfor modebranchen, og med design og indretning. Camilla har dog de senere år valgt kun at fokusere på Interiør design. Det er hendes store passion, at skabe de rette omgivelser for kunden.

Hendes baggrund indenfor indretning har hun fra interiørvirksomheden Brandts Indoor. Hun er siden uddannet Indretningsarkitekt fra Arkitektskolen for Indretningsdesign i København, og har de seneste år haft selvstændig virksomhed, som indretningsarkitekt og som kreativ konsulent. Camilla har base i Odense, men tager sig af opgaver over hele landet.

Hendes egen personlige stil er nordisk men med et internationalt touch og neutrale farver. Engelsk interiør inspirerer hende dog også efter at have boet i landet i flere år, lige som italiensk design er en stor inspirationskilde. Hun tager dertil på inspirationsture flere gange årligt. Men fortolker og arbejder med de stilarter og temaer den enkelte kunde ønsker.

Læs med her, hvor du finder Camillas første klumme! 

Share This