Life&Beyond

Venindehygge på budget

Venindehygge på budget

Står weekenden på hygge med veninderne? Så har vi samlet et par forslag til venindehygge på budget. Man kan nemlig sagtens hygge sig med veninderne, uden at skulle frem med den helt store pengepung.

 

Hjemmebiograf

Tag veninder et smut med ned i dit nærmeste supermarked og køb ind til den helt store biotur med popcorn, slik og sodavand. Filmen kan i fx leje på dit tv gennem enten Netflix, Blockbuster eller Viaplay.

LÆS OGSÅ: Chick Flicks

 

Middag og vin

Køb ind med dine veninder, og hyg jer med at lave en god middag sammen. Imens i laver maden, kan i nyde et glas vin og sladre en masse. En perfekt aftale til weekend- og hverdagsaftener.

 

Inviter til brunch

Brunch er en så hyggelig måde at tilbringe sin søndag på og er og så en aftale, man sagtens kan have hjemme. Lav derfor en lækker brunch til dig og dine veninder, og hyg hjemme med stearinlys og god kaffe. Det kan hurtigt blive en dyr løsning, hvis du betaler for hele indkøbet, så aftal, at I deler regningen i stedet (HURRA for MobilePay!).

 

Start byturen hjemmefra

Skal du og dine veninder i byen? Så start byturen hjemmefra. Det er meget billigere og oftest lige så hyggeligt. Køb ind til lidt forskellige drinks, og miks jeres egne. Hvem ved, måske er du den fødte bartender?

 

Kaffeaftale i sofaen

Har du brug for en hyggelig kaffedate med veninden? Så inviter hende hjem til dig selv. Bryg en kande kaffe, og sæt jer godt til rette i sofaen. Her kan i få snakket mindst lige så meget, som på den lokale café og måske endda få snakket om nogle mere personlige ting.

LÆS OGSÅ: Varm chokolade på 3 måder

 

To go-kaffe rundt om søerne

Hvis solen skinner, er det nærmest for dumt ikke at nyde den, og findes der noget bedre end at nyde den sammen med en god veninde? I kan købe en billig to go-kaffe hos den nærmeste kaffebar og gå en god tur rundt om søerne, samtidig med at I får vendt verdenssituationen.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *