Life&Beyond

Kom overens med din skygge

Kom overens med din skygge

Pernille Melsted er forfatter til bogen ”SÆT DIG SELV FRI – 13 genveje til at finde dine skyggesider og leve et mere ærligt og autentisk liv”. Pernille fortæller nedenfor om hvordan du identificerer og lærer at leve med dine skyggesider. I bunden finder du en lille test – som måske kan gøre dig lidt klogere på dig selv. 

 

“Skyggen er den person, du helst ikke vil være,” sagde den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung. Skyggen er med andre ord det, vi hårdnakket insisterer på, at vi ikke er. Skyggen er losseplads for alle de personlighedstræk vi ikke vil tage ejerskab for. De tanker, egenskaber og handlinger, vi ikke vil være ved. De drømme og længsler, vi aldrig har forløst. Skyggen rummer alt det, vi skjuler, fornægter, skammer os over, undertrykker, nedvurderer, ikke vil vedkende os eller kan kende i os selv. Smukt som grimt.

Problemet er ikke, at vi har skyggesider. Alle har skyggesider. Alle. Også dine største idoler, helte og mest spirituelle forbilleder. Det er helt normalt og ganske menneskeligt. Problemet er, når vores skyggesider er uerkendte. Så laver de ballade. Driver os til adfærd, vi skammer os over. Begrænser os. Hæmmer os. Holder os fastlåst. Får os til at lyve om, hvem vi er, og hvad vi gerne vil. Og tvinger os til at opretholde, pleje og polere et perfekt selvbillede. Alt imens vi dømmer dem, der viser en flig af det, vi har fornægtet i os selv.

At byde skyggen velkommen og turde kigge på det, der er frastødende, forkasteligt og fremmed i os selv, er ikke en invitation til at overgive os til de mest primitive impulser og lade vores grådighed, egoisme, misundelse, løgnagtighed, ondskabsfuldhed og uhæmmede raseri løbe af med os. Det er ikke en invitation til at spy vores galde ud over andre mennesker eller opføre os uanstændigt. Det er ikke en fribillet til at behandle andre mennesker dårligt, men derimod en adgangsbillet til at acceptere os selv – og andre – lidt mere.

Målet med at kende til og arbejde med vores skyggesider er at sætte os selv fri, så vi får et større repertoire end det, der er blevet udstukket for os gennem vores kultur, opvækst og sociale rammer. Ved at forstå, hvordan skyggen opererer, og hvorfor vi ikke har adgang til visse sider af os selv, kan vi generobre de egenskaber, der før har været forbudt område.

Grunden til, at jeg er så begejstret for at arbejde med skyggen, er, at der er så uendeligt meget godt, positivt og værdifuldt at hente i mørket. Skyggen rummer ikke kun det ækle og smålige, men også det smukke, fantastiske og storslåede, vi ikke vil kendes ved. Når vi ikke længere er bange for at stille det fornægtede i os selv til frit skue, er vi fri. Fri til at stå ved hele os selv.

Og den frihed – til at kunne bevæge os i alle nuancerne, der ligger mellem sort og hvid – er vel dybest set det, vi alle længes efter. Kunstnerisk frihed, personlig frihed, følelsesmæssig frihed. Friheden til at være den, vi er. På godt og ondt. Ærligt og autentisk.

Sådan bliver skyggen skabt

Skyggen er ikke noget, du er født med. Den skabes hen ad vejen. Som små børn lærer vi instinktivt at navigere i verden. Vi lærer at tilpasse os og spotte, hvor belønningen, dvs. kærligheden, findes. Hvis vi opdager, at lydighed, blidhed og stilhed bliver belønnet med ekstra kærlighed og anerkendelse i vores familie, så bliver vildskab og stædighed og rebelskhed (som er egenskaber, der som udgangspunkt eksisterer på lige fod med de andre i os) sat i skyggen.

Selv hos de allermest tolerante findes der ’rigtig’ og ’forkert’ opførsel. Hver familie har sine regler, normer og principper. Og uden at være bevidst ondsindede kommer vores forældre uvægerligt til at presse disse regler, normer og principper ned over hovedet på os som en lidt (eller alt) for stram hjemmestrikket sweater. Og pludselig kan vi ikke trække vejret helt så frit længere. 

I nogle familier er vrede og konflikt og drama accepteret eller måske ligefrem fremelsket. I andre familier bliver upassende opførsel fortiet eller fejet ind under gulvtæppet. I nogle familier er nøgenhed og fysisk kontakt accepteret, i andre er det bandlyst. I nogle familier bliver kreative talenter og kunstneriske projekter hyldet, i andre bliver de betragtet som spild af tid. I nogle familier er følelser, sårbarhed og gråd tilladt, i andre er det skamfuldt og latterligt. Efterhånden som vi vokser op, vælger vi at lukke døren til flere og flere rum i os selv. Forskellige rum, afhængigt af hvilken familie vi vokser op i. Vi gemmer fx vores vrede, vores spontane glæde, vores vildskab, vores sårbarhed, vores usikkerhed, vores kejtethed, vores mod, vores hjælpeløshed eller vores seksuelle lyst langt, langt væk. I skyggen.

For første gang mærker vi skam. Skammen over at være ”for meget” eller over at være pjevsede, bange, vilde, fjollede, beskidte, langsomme eller dumme. Vi oplever, at visse sider af os bliver fordømt, når vi viser dem – i form af en misbilligende rømmen eller et løftet øjenbryn, utydelige formaninger a la ”sådan gør vi ikke i vores familie” eller mere traumatiserende i form af offentlig ydmygelse, afvisning eller muligvis korporlig straf.

De sider af os selv, vi ikke tror, at andre kan elske, tager vi afstand fra i os selv. Vi gemmer dem væk og ender ofte med at overkompensere, så ingen skal opdage at vi også er dét. Hvis vi er bange for at blive set som dumme, bliver vi ekstra dygtige. Hvis vi er bange for at være svage, bliver vi ekstra stærke. Hvis vi er bange for at være vrede, bliver vi ekstra søde og pleasende. Og på et tidspunkt føler vi os ikke længere fri. Vi føler os begrænset, låst fast, fanget i en bås, vi ikke synes at kunne komme ud af.

Skyggearbejde er i alt sin enkelthed at slippe sig selv ud af den bås. At give sig selv lov til at være det hele, begge dele. Uden adgang til vreden kan vi ikke sige fra, når andre overtræder vores grænser. Uden adgang til sårbarheden, kan vi ikke række ud og bede om hjælp, når vi har brug for dem.

Nogle gange har vi også lukket ned for smukke egenskaber som vores power, kreativitet, humoristiske sans eller femininitet. Måske fordi vores intellektuelle og akademiske mor syntes, at det var tåbeligt og spild af tid at ”maje sig ud” eller fordi vores søster var hende den sjove i familien.

Test: Hvad har du med dig hjemmefra?

Tænk tilbage på, hvordan det var at vokse op, der hvor du voksede op. Fornem stemningen og energien i dit barndomshjem (luk eventuelt øjnene et øjeblik).

Hvad fik du ros for at være i din familie? Hvilken adfærd og hvilke egenskaber blev belønnet eller anerkendt? Måske har du fået anerkendelse for at være beskeden eller stille. Eller sjov. Eller selvstændig. Eller klog.

Hvilke egenskaber og hvilken adfærd er – direkte eller indirekte – blevet undertrykt eller betragtet som skamfuld, pinlig eller forkert i dit barndomshjem. Hvad måtte du ikke være? 

Hvordan ville det kunne være værdifuldt for dig at tillade dig selv at være – bare en lillebitte smule – mere af det, du har lukket ned for. Hvad ville du være fri til at gøre, hvis du også turde være dét?

Du kan læse mere om Pernille her.

 

Læs også: Fordømmelse

Læs også: Skab din egen fremtid

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *