Nordisk Jul

Lars Jon har denne jul udgivet den smukke dekorationsbog ”Nordisk Jul”. Bogen tager udgangspunkt i naturens skattekammer og den stemning du kan skabe ved at bruge naturen som materiale. Nedenfor fortæller Lars om sit forhold til julen og dekorationer. Vi har her på redaktionen været så heldige at få tre helt specielle ChriChri kranse i hver deres tema, som du kan se på vores Instagram. Men I skal ikke snydes for Lars’ dekorationer, og derfor giver vi jer selvfølgelig to af Lars’ smukke opskrifter. 


Julen er den tid på året, jeg elsker allermest. Faktisk så meget at min jul starter midt i januar, hvor jeg så småt begynder at forberede mig til næste december. Julen er en helt unik sæson, hvor man har lov til at skabe dekorationer helt fra bunden ud af naturens materialer. I Nordens natur har vi et skattekammer af de mest fantastiske materialer til julepynt, så hvorfor ikke samle familien eller vennerne og gå ud og finde mange af materialerne selv? En formiddag i skoven og en eftermiddag rundt om bordet med dekorationerne kan hurtigt blive en af årets hyggeligste dage. Det er en tid, hvor børn og voksne kan være kreative sammen og få mulighed for at lege med ler, grene og kogler.

Vi er så heldige at bo i en natur, som hele tiden er i forandring. Når bladene er væk, træder skovens og naturens materialer frem på en helt anden måde og bliver til spændende former og flader. De inviterer til at blive taget med hjem, så man kan lege med mulighederne og finde på overraskende idéer.

Man kan tage på skovture hele året rundt og samle ind til dekorationerne, men fra oktober og frem til jul bugner de danske skove af kviste, kogler, mos og andre fantastiske dekorationsting, man må samle kvit og frit. Det vigtigste er dog, at man kun må tage, hvad man selv skal bruge – der skal jo være til alle, både dyr og mennesker.

I Danmark findes der både skove, som er privatejede og statsejede. I de privatejede skove må man normalt kun samle, hvad man kan finde på veje og stier – men spørg altid om lov, så gør du nemlig ikke noget forkert. I statsskove, som du kan kende på de røde pæle ved indgangen til skovene med Skov- og Naturstyrelsens logo på, må man gå og samle over alt. Vi har også mange skønne grøftekanter og rabatter i vores lille land – og her vokser overraskende mange dejlige planter, som man gerne må plukke og tage med hjem til sine dekorationer. Hold godt øje med trafikken, når du samler langs vejene.

Gode huskeråd, når du samler i skoven

·  Man må kun samle, hvad man skal bruge.

·  Man må samle, hvad der kan være i en bærepose.

·  Man må ikke samle gran og pyntegrønt.

·  Man må ikke klippe i levende træer og buske under 10 m.

·  Man må gerne klippe kviste af løvtræer over 10 m.

·  Man må kun samle, hvad der ligger påjorden.

·  Man må frit plukke vinterfrøstande, tørret græs og ukrudt.

·  Man må kun samle til privat brug.

·  Man må kun samle frugter og bær i begrænset omfang – husk det er det, dyrene lever af.

·  Man må gerne klippe grene af væltede træer, både nåletræer og løvtræer.

·  Man må kun grave rødder op, hvis man har fået lov – fredede planter må dog aldrig fjernes fra skoven.

·  Man må ikke plukke kogler fra træerne, da de er fulde af frø, som skal give nye træer og mad til skovens dyr.

I november og december henviser Skov- og Naturstyrelsen til særlige områder, hvor man gratis kan samle julegrønt til privat forbrug. Man må dog ikke samle i områder, hvor der laves pyntegrønt til salg.

Koglekammerstage

Det lille lærketræ

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet