Da min mand og jeg blev gift leverede vores gode ven chocolatier Palle Sørensen vores bryllupskage. Palle er en kunstner, en chokolade-nørd med stort N. Når Palle laver kager, så går han all in. Han lever og ånder chokolade, og hans passion kommer til udtryk i resultatet. Hans kunstværker. Han er kræsen, når det kommer til kvalitet og bruger kun det bedste af det bedste. I chokoladens verdenen findes der en prestigepris på verdensplan nemlig mesterskabet the World Chocolate Masters, som kan sidestilles med filmverdenens Oscars. Palle Sørensens deltog I 2011 efter flere års præparation og dedikation. Hans hårde arbejde gav pote og han vandt 1. præmie for bedste fyldte chokolader, og også hans chokoladekage vandt 1. præmie. En udmærkelse som er ud over det sædvanlige. Palle Sørensen er i dag en verdenskendt pasty maker.

Der er en grund til at Palle kun laver bryllupskager på bestilling, og at han ikke laver dem så ofte. De tager ham omkring 100-200 timer at lave samt et personligt møde med kunden.
I mit tilfælde kendte han mig og min mand godt, men vi havde alligevel en kageseance, hvor vi snakkede om det bryllup, vi skulle til at holde og ikke mindst vores præferencer indenfor smag og søde sager – ud fra denne samtale går Palle hjem og begynder at skitsere et design sammen. Han afprøver smagssammensætninger og konsistens.

Men vi var ikke i tvivl

Vi ville have den kage sammensætning som i 2011 vandt the World Chocolate Masters – vi kan med ro i stemmen sige, at vi til vores bryllup serverede verdens bedste chokoladekage for vores gæster. Da vi holdt et vinter/slotsbryllup var selve designet af kagen meget betonet af vinter, min forkærlighed for træer og vores kærlighed til mørke vinterdage – mørk chokolade.
Det, der er meget specielt ved Palles kreationer, er, at alt er spiseligt. ALT. Der er ikke et stykke plastik eller andet uspiseligt at finde på kagen, pynten eller stativerne.

Kagerne var marmorerede med hvid farve i en stribe henover midten. Alt chokolade brugt til denne kage var fra Cacao Barry. Selve stativerne, som mange troede var af plastik eller andet uspiseligt, var den reneste Valrhona-chokolade, så der gik ikke lang tid før gæsterne begav sig ud i at spise rub og stub.
Det tager Palle min. 2 timer at sætte en sådan kage op – Palle står selv for  serveringen, og han sørger for at alle får præsenteret kagen på rette vis.
Når man investerer i en personlig kage som denne stod det os helt klart, at den ikke skulle serveres efter maden. Den skulle være i centrum og serveres mens folk var sultne og stadig ved deres fuld fem. Vi serverede den med en champagne passende til smagsnuancerne efter bryllupsceremonien inden maden.

Vi fik toppen af kagen med hjem, som man jo skal efter gammel tradition og kom den i fryseren for at spise den på samme dato 1 år efter. Uheldigvis en dag i oktober sidste år (dvs. 2 mdr. før vores bryllupsdag) havde vi en elektriker til at sætte nogle lamper op, der glemte at tænde for strømmen, da han var færdig i vores hjem og lukkede sig selv ud. Hvilket resulterede i, at jeg kom hjem til en fryser i vand og et meget ildelugtende køleskab. Hele møget måtte ud inkl. vores bryllupskage. Ikke så fedt.

 

Info om kagen

Vægt ca. 150 kilo alt spiseligt. Fordelt på 100 kilo til stativet/opsatsen og ca. 50 kilo til kagerne.

Kagen bestod af 7 lag

– Inderst i kagerne var en mørk browniebund, lavet på en 70% Saint Domingo Chokolade.

– Derefter en mørk chokolade ganash lavet på en 75% Tanzania-chokolade.

– Så kom en bund baseret på paranøddemel.

– Sesam crunch m/ hasselnødde-praline og salt.

– Avocado-fromage med citron og tilsidst en flødechokolademousse lavet på en 39% Arriba-chokolade.

– Disse 6 lag blev støbt sammen i en kageform, frosset og derefter dækket af en mørk chokolademousse lavet på en 67% Madagascar-chokolade.

– Kagerne blev slutteligt overtrukket med det 7 lag, en mørk chokolade glaze lavet på en 75% Tanzania-chokolade. Pynten, der ligesom stativet var inspireret af skov og naturen, bestod af chokolade-grene og macarons på siderne. Enkelte af disse var dækket af bladguld.

Læs også: Palles eventyrlige bryllupskager

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide