Er julen kompromisets tid?

Julen indikerer, at det er tid til at være ekstra social og hygge med de nærmeste. Den kræver tid, overskud og penge. Vi har det hele, og kan umuligt sige nej til noget, for vi vil jo det hele her i julen – for det meste i hvert fald.

’So this is Christmas…’ spiller ud af radioen, gaderne er pyntet med lys, og honninghjerterne er igen af finde på diverse bagerdiske. Det er december, når det er bedst, og vi er i fuld gang med at fejre julen på alle tænkelige måder og efter vores vante traditioner.

Nisselandskabet har overtaget vinduskarmen, børnene har fået en pakkekalender og hver aften sidder vi samlet og ser årets julekalender, som selvfølgelig skal ses i familiens skød. Hver aften. 
Julefrokosterne fylder mange af de vågne timer i weekenden, og så er der de gængse komsammener med familie og venner, hvor der bliver hygget og spist æbleskiver. Et vist antal gaver skal der også gerne ligge under træet den 24., og de skal købes. Det skal træet for den sags skyld også, og det kan sagtens blive en heldagsforestilling – for der er da noget ganske særligt ved at fælde det selv. 

Der er nok at se til ved juletid og en masse traditioner, der skal holdes ved lige. Men kan vi nå det hele? Har vi egentlig lyst? Gør vi kun alt dette her, fordi kalenderen siger december, og vi derfor skal glæde hinanden, være gode og betænksomme. Give og tage i mod. Vise overskud og overblik. Går vi egentlig på kompromis med os selv, vores følelser og hvad vi har lyst til, bare fordi det er jul?

 

Vejen frem kan være et kompromis

Vi kender den alle. Uenigheden. Snakken med familien, veninden eller kæresten om, hvad man skal gøre i en given situation. Lysterne peger i hver sin retning, og skal man nå til enighed, skal mindst en af de involverede parter give sig og gå på kompromis. Selvom det aldrig er sjovt at være den, hvis ide og forventning må sidestilles, for i stedet at prøve at nå til enighed med modparten, så er kompromiset en helt naturlig handling for os mennesker:
”Det er en del af vores generelle handleberedskab at kunne finde fælles løsninger med andre og dermed tilsidesætte vores umiddelbare antagelser,” udtaler psykolog Cathriona Cantio.
Når en løsning ender med, at en af de involverede parter går på kompromis, så gælder det om at acceptere det ja, der er givet. Samtidig kan man takke sig selv for, at dette ”ja” muligvis har afværget en meget negativ stemning og et par flyvende kaffekopper igennem luften og i stedet se på det som den korrekte måde at agere på i netop denne situation.

”Det er en del af vores generelle handleberedskab at kunne finde fælles løsninger med andre og dermed tilsidesætte vores umiddelbare antagelser”


Psykolog Cathriona Cantio mener også, at det er en stor fordel, at man kan og er villig til at gå på kompromis, da det gør tingene lettere på længere sigt og skaber færre konflikter.
”Kan man ikke gå på kompromis, er man socialt handicappet og vil på den baggrund få et liv, der er vanskeligere at leve,” forklarer hun.

 

I familiens skød

Julen er for mange lig med ekstra tid med ens nærmeste, og familien prioriteres højt i de danske hjem. Når mange mennesker er samlet, kan det være svært at blive enige om tingenes gang. Hvordan skal træet pyntes? Skal der and eller gås på bordet, og må mandelgaven være kreativ, eller skal vinderen stadig forkæles med en marcipangris? Derudover kan decembers mange sociale arrangementer tage pusten fra en hver, og når vejret samtidig er koldt, og det er mørkt, før vi rammer supermarkedet i de sene eftermiddagstimer, så daler overskuddet. Lysten til at ligge på sofaen med fjernbetjeningen limet fast til hånden kan derfor virke mere tiltrækkende end at hygge med familien. For femte gang på to uger. Men kan man tillade sig at melde fra?

Familie- og parterapeut Maj Kyndborg arbejder til dagligt med rådgivning af både familier og par, og julens mange muligheder, og de problemer der kan opstår heraf, er ikke ukendte for hende. 
”Ofte opstår der en magtkamp om hvilke behov og familie, der betyder mest og er vigtigst. Hvilke juletraditioner er de bedste. Hvilke hensyn skal tages til dine børn, mine børn, flere hold af forældre og bedsteforældre.”


“Lysten til at ligge på sofaen med fjernbetjeningen limet fast til hånden kan derfor virke mere tiltrækkende end at hygge med familien. For femte gang på to uger. Men kan man tillade sig at melde fra?”

Det er en sådan magtkamp, der kan ende med et kompromis, men selvom man føler, at man gør en god gerning og er overbærende i det, man ligger sine egne behov og forventninger til side, så er det vigtigt, at man mærker efter i kroppen om et kompromis for familiens skyld overhovedet er en mulighed.
”Hvis man i forbindelse med et kompromis er stresset, irriteret, føler sig dårligt eller urimeligt behandlet med de dertil hørende symptomer som ondt i maven, dårlig nattesøvn, rastløshed og anspændthed, er det et tegn på, at man ikke skulle have sagt ja til kompromiset, og man bør i givet fald gå tilbage til de øvrige parthavere i kompromiset og få det lavet om.” fastslår psykolog Cathriona Cantio, der hermed maner i jorden, at et kompromis altid er vejen frem.

 

“Jar står ind under a mistelten” 

En ting er at gå på kompromis med idéen om den perfekte jul og lysten til at tilbringe søndag med svigerfamilien, mens duften af brunkager hærger i næseborene, en anden er at gå på kompromis med sin etik.

Det er ingen hemmelighed, at julefrokosterne er kendt for at være stedet, hvor mange falder for fristelsen og er deres partner utro. Men hvordan kan det være, at man pludselig finder de folk, man dagligt omgås, særlig interessante og i nogle tilfælde går så langt som til at glemme det, man har derhjemme og lade sin sunde fornuft forsvinde sammen med de gode manerer.
”Til julefrokosten sidder kollegaen og er nærværende, åben, nysgerrig og opmærksom på dig. Han/hun har slukket for mobiltelefonen, er anerkendende og får dig til at føle dig betydningsfuld. Det sætter gang i noget i en,” forklarer familie- og parterapeut Maj Kyndborg.
Når man pludselig ser kollegaen i et andet lys, end det der huserer i kantinen, der er en smule alkohol i blodet, og musikken spiller, så sker det, at man glemmer alle realiteter og går på kompromis med sin etik.
Dagen derpå rammer den så; den dårlige samvittighed sammen med hovedpinen og lysten til pizza og pommes frites. De moralske tømmermænd har gjort sin indtræden.
”Har man været utro, er det min erfaring, at det ofte er forbundet med et stor ubehag, dårlig samvittighed, angst og anger”, siger Maj Kyndborg, der videre fortæller, hvordan hun mener, at man kan undgå de mange utroskaber, der hærger i december.

 

“Når man pludselig ser kollegaen i et andet lys, end det der huserer i kantinen, der er en smule alkohol i blodet, og musikken spiller, så sker det, at man glemmer alle realiteter og går på kompromis med sin etik”

 

”Juster forventningerne og lad være med at gå på kompromis med nærværet, kontakten og intimiteten og pas på kærligheden i parforholdet, så bliver utroskaben faktisk ikke så tiltrækkende”. Så måske burde man lytte til Gertrud Strand og huske at hænge en mistelten op – for kærlighedens skyld.

På beløbet tak 

En tredje central del af julen er gaverne. De mindre børn tror, at julemanden kommer med dem, men sandheden er, at vi alle må på jagt efter den perfekte gave til mor, far, søster, kæreste osv., og så skal dankortet frem. Det lille plastiskkort gløder generelt meget i december i særdeleshed pga. gaverne, men de mange sociale arrangementer, julepynt og julemad er også med til at udfordre økonomien.
Camilla Skovsbo Erichsen, der er forbrugerøkonom hos Sydbank, fortæller, at en undersøgelsen fra A&B Analyse har vist, at omkring 12 procent af de danskere, som giver julegaver, køber gaverne for lånte penge. Enten ved at overtrække kontoen, betale på afbetaling eller ved at optage lån. Julen er altså også et tidspunkt, hvor vi går på kompromis med vores økonomi og måske bruger flere penge, end vores konto reelt set tillader. Men det er jo jul, og vi vil så gerne glæde hinanden. Forkæle børnene med deres største ønske, købe et træ der når loftet og diske op med et julebord, hvor der ikke mangler det mindste.

“Det lille plastiskkort gløder generelt meget i december i særdeleshed pga. gaverne, men de mange sociale arrangementer, julepynt og julemad er også med til at udfordre økonomien”

Hvis man ønsker at gå en jul i møde, hvor økonomien ikke skal sætte en stopper for hyggen, og man samtidig ikke har lyst til at være kreativ med saks og papir og kreere julegaverne på egen hånd, så har Camilla Skovsbo Erichsen en anden løsning. ”Hvis man ikke har råd til at købe alle julegaverne i år, vil jeg anbefale, at man skærer ned på det antal personer, man giver gave til eller giver for mindre beløb. Alternativt kan man slå sig sammen med f.eks. søskende og splejse, og så vil jeg anbefale, at man laver en opsparing til næste års julegaver. Lægger du f.eks. 250 kroner til side hver måned, så har du skrabet 3.000 kroner sammen, når julen kommer.” råder hun.
Når julen rammer, vil vi gerne glæde hinanden. Få julelysene frem i vore kæres øje. Glæde med den perfekte gave, sætte tiden på pause og nyde hinanden.
Julen er hjerternes fest. Kærlighedens og hyggens. Kompromiser eller ej. Og måske er kunsten ved et kompromis ikke at undgå det, men at få det bedste ud af det. 
Som Winston Churchill engang sagde ”Et kompromis er kunsten at dele en kage, så alle tror, at de har fået det største stykke.”

Læs også: Når vores naboer holder jul

Læs også: Hvordan kommer du i julestemning?

Læs også: Kom overens med din skygge

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet