Populært sagt siger man jo at kvinder er fra Venus, og mænd er fra Mars. Men er vi nu virkelig så forskellige fra de mænd, som vi egentlig går og tror? – Det har vi sat os for at undersøge.
Hvad er en god date? Hvad syntes vi egentlig om tinder? Og hvornår skal man møde svigerfamilien? Vi ved godt hvad vi syntes her på redaktionen, men hvordan harmonerer det med hvad mændene tænker? Læs med og bliv klogere.
LÆS OGSÅ: Mænd vs. kvinder: hverdagen
Sådan gjorde vi
Vi har bedt en række mænd og kvinder, i forskellige aldersklasser og med forskellige civilstatusser, svare helt ærligt på en række spørgsmål – og det er der altså kommet noget ret interessant ud af. Hvad enten du single eller sat, så vil du utvivlsomt have god fornøjelse af denne lille artikel. Her på redaktionen ser vi i hvert fald meget klarere på tingene allerede.
Hvem skal tage det første skridt?
♀ : ”Det skal manden”
♂ : ”Manden skal tage det første skridt”!
Hmm. betyder det så, at vi kvinder bare kan læne os tilbage og vente? Næppe. Kvinder der tager initiativ er inspirerende og seje. Men det er nu meget rart at vide, at mændene godt er klar over, at bolden primært ligger på deres banehalvdel.
Hvornår skal man kysse første gang? Og hvem skal kysse først?
♀ : Kvinderne har ingen regler om hvornår det første kys skal falde. De er dog en kende gammeldags, og ser gerne at manden tager initiativet til det første kys.
♂ : ”Man skal helst kysse på første date. Og manden må gerne tage initiativ, og vise han er selvsikker”
Er vi de eneste, der klapper lidt i hænderne over den her? Hvem der bare skulle på date i aften altså…
Hvad er en god date?
♀ : ”En hvor man griner, er sig selv, og kan mærke hjertet banke en smule”
♂ : Mændene var helt enige: ”En hvor man kan grine, og der er et minimum af akavet stemning”
I virkeligheden er den gode date vel aldrig helt til diskussion? Vi er dog alligevel positivt overraskede over, at det ikke er de store gestusser der nødvendigvis gør udfaldet på en date. Et godt grin og en god mavefornemmelse, er der bare intet der kan slå!
I dag er der flere der finder kærligheden på tinder. Hvad tænker du om tinder?
♀ : Kvinderne, singler såvel som satte, var helt okay med tinder. ”Det jo ikke meget anderledes end måden det foregår på i byen”.
♂ : Modsat kvinderne, var splittelsen total hos mændene. Den ene halvdel så tinder som en rigtig fin mulighed for at finde kærligheden. Den anden halvdel brugte sætninger som, ”kun for tabere” og ”jeg ville have svært ved at respektere en pige jeg fandt på tinder…”
Tinder deler vandene, det er der ingen tvivl om. Mon ikke indstillingen hertil afhænger af hvilke erfaringer man selv har haft med appen? Succes avler jo trods alt succes. Mon ikke fyrene bare skulle give tinder en reel chance? Det lyder jo til, at der er en masse søde piger, med gode intentioner derinde.
Hvem betaler på en date?
♀ : ”Det gør han – i hvert fald første gang”
♂ : ”Det gør manden. Men det er dediceret ucharmerende, hvis en kvinde bare læner sig tilbage og forventer at få. Det handler ikke om penge, men om princippet…”
Vi er vel enige? Men vi mærker os alligevel mændenes ord, krævermentalitet er der bare ingen der kan lide! Så husk lige at lufte dankortet engang imellem, du stjæler ikke hans manddom, bare rolig.
Skal mænd være galante?
♀ : Ja
♂ : Fuldkommen enighed (og vi elsker svaret); Ja!
Sikke en skøn ting at være enige om! Vores indre prinsesser jubler af begejstring!
Hvad synes du om sex på første date?
♀ : ”Det en dårlig ide, i hvert fald hvis man går efter noget mere seriøst…”
♂ : Mændene ser (naturligvis) gerne, at det går hurtigt med at smide tøjet. De var dog enige med kvinderne om, at sex på første date er et no-go, hvis man vil have en fremtid sammen…
Det er vel efterhånden common knowledge, at sex på første date som regel aldrig kaster noget seriøst af sig. Alligevel var det fint lige at få det slået fast, nogle gange man kan jo komme i tvivl – også selvom det står i ”reglerne”.
Tiltrækningen er der ikke helt på første date. Giver du det alligevel en chance til?
♀ : Kvinderne var en kende splittede. Men generelt var der enighed om, at hvis han var både sjov og sød, så fik han nok en chance til.
♂ : Størstedelen af mændene var overbærende og sagde ja; ”Man er jo trods alt altid lidt nervøs på første date”.
Vi havde forventet det værste, og blev positivt overraskede. Tvivlen kommer os åbenbart til gode i datingsituationer, sikke en forløsning, det hjælper klart på nervøsiteten.
I har været på date. Hvem skal tage den første kontakt efterfølgende?
♀ : ”Det skal han”
♂ : ”Ingen regler, begge parter har bolden.”
Vi har alle sammen været der; Daten gik egentlig meget godt, men han skriver ikke..?! Nu giver det mere mening hvorfor. Så piger, skynd jer til tasterne, det altså helt okay, hvis I tager den første kontakt.
Game eller no game i dating perioden?
♀ : Kvinderne er uenige. Den ene halvdel hopper på ”game vognen”. Den anden halvdel er i den modsatte grøft, og går ind for at man bare siger hvad man mener..
♂ : Game..
Store dele af redaktionen (dem der er singler i hvert fald), havde håbet på et andet svar fra mændene. For helt ærligt, hvad går det der game overhovedet ud på? Faktum er at vi hellere må lære reglerne, for det åbenbart et must, hvis man skal have succes derude! Vi går i træningslejr..
Skal man tale om gamle kærester?
♀ : ”Ja, det skal jo tages op på et tidspunk”
♂ : ”Nej. Don’t care, so why share”
Av av av. Piger, han gider altså ikke høre om vores gamle flammer, den må vi tage med veninderne i stedet…
Du finder ud af, at din date har været sammen med en af dine bekendte. Er det en deal breaker?
♀ : ”Det kommer helt an på forholdet. Er det en nær veninde, så er det en klar dealbreaker – sådan er reglerne bare”
♂ : Det ser ud som om, at mændene spiller efter de samme regler som os. I hvert fald var svaret akkurat det samme som hos kvinderne – heldigt nok..
Ingen grund til yderligere uddybning. Men vi må hellere passe på hvem vi flirter rundt med, det kan altså få konsekvenser en dag.
Hvor lang tid er det passende at date, før man kan begynde at tale om forhold?
♀ : ”Et par måneder, max”
♂ : Samtlige mænd er uenige, og svarene varierede lige fra ”et par uger” til ”seks måneder”
Hmm.. vi var forvirrede før, og vi er det stadig!
Hvor ofte skal man se hinanden?
♀ : ”Et par gange om ugen”
♂ : ”I dating perioden skal det minimum være 1-2 gange i ugen”
Bred enighed. Vi husker at sætte tid af til andre ting, også selvom vi er head over heals..
Hvornår skal man møde svigerfamilien?
♀ : ”Når man er en vigtig del af hinanden liv”
♂ : ”Når man er i et forhold – no rush”
Mødet med svigerfamilien er altid en stor (og nogle gange skræmmende) ting, men der er altså ingen grund til at fremskynde det – tiden skal nok komme.
LÆS OGSÅ: Eksperten fortæller om parforholdet
Kan I genkende situationerne og spørgsmålene, som ofte kommer ved dating? Det kan vi! Og heldigvis kom der nogle sandheder på bordet, som gjorde at vi blev en smule (læs: meget) klogere.