Life&Beyond

Ebola-lægen fortæller om Ebola

Facts

Sanne Jespersen

Dansk Ebola-læge, udsendt til Sierra Leone i 2014 og forfatter til bogen “Ebola-lægens dagbog“.

Den har været på alles læber det seneste år, Ebola smitten i Vestafrika – en smitte som indtil nu, har kostet mere end 8.641 menneskeliv. Men hvad ér Ebola egentlig? Og vidste du, at det var en blot to-årig dreng, der startede udbruddet i denne omgang? ChriChri har taget en snak med Sanne Jespersen, den danske Ebola-læge, som i 2014 var udsendt for, at bekæmpe smitten i Sierra Leone. I dette interview, gør Sanne os meget klogere på den frygtelige sygdom, og forklarer hvorfor det er så umådelig svært at få bugt med smitten.

Hvad er din baggrund?

Jeg er 36 år, bor i Århus med min kæreste, og har siden sommeren 2014 kunne kalde mig læge. Som nyuddannet læge fandt jeg hurtigt ud af, at det var smitsomme sygdomme, der havde min faglige interesse, så jeg blev efter min turnus, tilknyttet infektionsmedicinsk afdeling på Skejby Sygehus. Særligt interesseret er jeg i international sundhed, HIV og tropesygdomme.

Ebola smitten i Vestafrika, har været en af de altoverskyggende samtale emner det seneste år. Men hvad er Ebola egentlig? Og hvad er baggrunden for den?

Det begyndte i 1976, hvor adskillige mennesker døde i Sydsudan, og i et tilgrænsende område i Zaire. Ofrene led en grusom død, efter en periode med høj feber, opkast og blødninger fra kropsåbninger. Man fandt snart ud af, at sygdommen skyldtes en virus. En virus som fik navnet Ebola. Siden da har denne virus med jævne mellemrum forårsaget sygdomsudbrud i lande som Congo, Uganda, Sudan og Gabon.

Fem undertyper af Ebola virusset er indtil nu identificeret, med en dødelighed på mellem 25 og 90%, afhængigt af undertype og behandlingsmuligheder. Undertypen involveret i det aktuelle udbrud kaldes Zaire, og er den mest dødelige af alle undertyper. Det naturlige reservoir for Ebola virus er ikke kendt, men spor af Ebola er fundet i flagermus i Afrika. Fra flagermus spredes smitten ofte til andre dyr, bl.a. aber, og derfra videre til mennesket, f.eks. i forbindelse med indtag af ugennemstegt abe-kød. Flagermussuppe er ligeledes en lokal specialitet, og en måde hvorpå smitte kan overføres.

“Fem undertyper af Ebola virusset er indtil nu identificeret, med en dødelighed på mellem 25 og 90%, afhængigt af undertype og behandlingsmuligheder”

Virussen kan heldigvis ikke overføres via luften, hvilket trods alt gør det lettere at dæmme op for smitten. Man kan kun blive smittet, hvis man kommer i kontakt med kropsvæsker fra en smittet person, eller kommer i kontakt med et inficeret dyr. En af de hyppigste måder hvorpå man har set smitte, er via kontakt med lig, hvor personen er død af Ebola. Lig har en meget høj mængde af virus i sig. I forbindelse med traditionelle begravelsesritualer i Vestafrika, rører man ofte ved ligene, og her er der risiko for smitte. Der er ligeledes risiko for smitte, hvis man plejer en Ebola-syg person, og derved kommer i kontakt med opkast, afføring, spyt, urin eller blod. Virussen kan også overføres via sæd og brystmælk, og formentlig også via sved, men hvor hyppigt smitte sker via kontakt med sved på intakt hud er uklart.

“I forbindelse med traditionelle begravelsesritualer i Vestafrika, rører man ofte ved ligene, og her er der risiko for smitte. Der er ligeledes risiko for smitte, hvis man plejer en Ebola-syg person, og derved kommer i kontakt med opkast, afføring, spyt, urin eller blod. 

Hvorfor er Ebola brudt ud igen?

Det aktuelle udbrud i Vestafrika startede tilbage i december 2013, hvor en to-årig dreng døde af en uidentificeret blødningssygdom i den sydlige del af Guinea. Kort tid efter dør drengens mor, søster og bedstemor. De sørgende til begravelsen spreder herefter smitten til omkringliggende landsbyer. Guinea bekræfter i marts 2014, at sygdommen er blevet identificeret som Ebola. 59 personer er indtil videre døde som følge af smitten, mens bekymringen spreder sig for at virussen kan have bredt sig til nabolandet Sierra Leone. Der rapporteres desuden om to tilfælde i Liberia, hos personer der begge har opholdt sig i Guinea.

“Det aktuelle udbrud i Vestafrika startede tilbage i december 2013, hvor en to-årig dreng døde af en uidentificeret blødningssygdom i den sydlige del af Guinea. Kort tid efter dør drengens mor, søster og bedstemor”

Læger uden Grænser åbner med kort varsel en isolationsenhed i Gueckedou, men efter få dage står det klart, at sygdommen har spredt sig til Guineas hovedstad Conacry. I maj 2014 bekræfter Verdenssundhedsorganisationen WHO, at Ebola har krævet sine første ofre i Sierra Leone, og en måned senere bekræfter Liberia, at Ebola-smitten har nået landets hovedstad. Ebola-udbruddet er nu, med over 350 dødsfald, det største af sin slags nogensinde, og i august 2014, erklærer WHO Ebola-udbruddet for en “international sundhedskrise”.

Hvorfor er dette udbrud blevet så meget større end tidligere udbrud?

Der er flere mulige forklaringer på dette. Tidligere udbrud fandt sted i isolerede områder, hvor der kun var få muligheder for spredning over længere distancer. Samtidig blev udbruddene opdaget på et tidligt tidspunkt, så tilfælde kunne isoleres, og kontaktopsporing iværksættes. Et særligt problem i det igangværende udbrud, er den store geografiske spredning af sygdomstilfældene. Herunder spredning til storbyer med tæt bebyggede områder, og dårlige sanitære forhold.

Det Vestafrikanske udbrud er brudt gennem isolationens barrierer, og har spredt sig til den generelle befolkning – ikke kun i øde områder, men altså også i storbyer. Det var derfor allerede et udbrud i fuldt flor, da verdenssamfundet endelig greb ind. Herudover er der tale om en multikulturel befolkning, der til dels er præget af en anden opfattelse af sundhed og sygdom, samt en manglende tillid til staten, internationale organisationer og det etablerede sundhedsvæsen.

Det mest bekymrende ved Ebolaepidemien er imidlertid den åbenlyse træghed, verdenssamfundet har udvist. Selv da det stod klart, at der var tale om en helt anden type Ebolaepidemi end tidligere, var der stort set ingen reaktion. Reaktionen kom først, da de første tilfælde blev mistænkt i Europa og USA. Sierra Leones præsident Koroma udtalte ikke uden grund: “We have clearly stated what is required, and what is required was required yesterday. Commitment on paper and during the meetings is good. But commitments as physical facts on the ground are urgently required.”

“Selv da det stod klart, at der var tale om en helt anden type Ebolaepidemi end tidligere, var der stort set ingen reaktion. Reaktionen kom først, da de første tilfælde blev mistænkt i Europa og USA”

Kombinationen af en dødelig og yderst smitsom viral sygdom, med det faktum at der i Vestafrika er begrænset infrastruktur, lavt niveau af viden om sundhed, få ressourcer til behandling og forebyggelse, tæt befolkede områder og en mobil befolkning, har skabt den perfekte situation for en storm.

Hvad er status på Ebola lige nu?

Hidtil (pr. 21. Januar 2015) har WHO på verdensplan, registreret 21.724 smittede, og heraf er 8.641 døde. Der sker dog fremskridt i kampen mod Ebola. Dette skyldes ikke mindst en stor indsats af nødhjælpsorganisationer, som Læger uden Grænser, regeringerne i de berørte lande, samt partnere som Storbritannien, Danmark, EU og FN. Kampen er dog langtfra vundet endnu. For det første skal spredningen af sygdommen stoppes, for det andet skal de berørte lande hjælpes på fode igen, og for det tredje er det afgørende, at vi alle bliver bedre forberedt til at takle lignende kriser i fremtiden. I de tre Vestafrikanske lande, der er hårdest ramt af Ebola, registreres der nu det laveste antal nye tilfælde i mange måneder. Sierra Leone og Guinea har registreret det laveste antal bekræftede smittede siden august, og Liberia det laveste ugentlige antal siden juni. 

“Kampen er dog langtfra vundet endnu. For det første skal spredningen af sygdommen stoppes, for det andet skal de berørte lande hjælpes på fode igen, og for det tredje er det afgørende, at vi alle bliver bedre forberedt til at takle lignende kriser i fremtiden”

Vil du læse mere om Ebola? Og om hvordan det er at være udsendt i Vestafrika? Så læs del 1 af ”Ebola-lægen fortæller om sin udsendelse”. Du kan læse del 2 på torsdag.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *