Life&Beyond

Sexologen fortæller om sex

Facts


Helle Trankjær

Partereapeut, sexolog samt speciallæge i almen medicin, med egen klinik i Lyngby.

Sex & parforhold

Kærlighed og sex går hånd i hånd – i hvert fald for det meste. Og et godt og sundt sexliv, er da også en meget vigtig ingrediens i et succesfuldt parforhold. Men hvilke udfordringer møder vi egentlig i vores sexliv? Hvilke sexologiske forskelle er der på mænd og kvinder? Og hvornår bør man overveje en sexolog? ChriChri har taget en snak med sexologen Helle Trankjær, som her taler ærligt ud omkring sex.

Hvilke udfordringer kommer folk primært til dig med, i dit virke som sexolog?

Der er mange kvinder der kommer til mig, fordi de ønsker mere lyst til sex. Mændene kommer primært, når de har rejsningsproblemer.

Jeg har også flere par som kommer, fordi de ønsker viden og øvelser til at udvide deres seksuelle repertoire. Andre opsøger mig fordi de er bekymrede over, om der er noget i vejen med deres egen seksualitet, eller seksualiteten i forholdet.

Mange bekymrer sig faktisk over, om de er “normale”, og gode nok, når det kommer til sex. Sidstnævnte kan være problematisk, da et godt seksuelt selvværd, er en god forudsætning for et tilfredsstillende sexliv. 
Hvis man har for høje og urealistiske forventninger til sin præstation i sengen, så gavner det ofte at tale med en sexolog. I fællesskab vil man så finde mere realistiske mål, samt sammensætte øvelser, som kan øge det seksuelle selvværd.

Hvad er de hyppigste myter du møder som sexolog?

Der er rigtig mange fejlagtige myter om sex. Og hvis man tror på dem, gør det det svært at være tilfreds med sin egen seksuelle formåen.


Følgende fejlagtige myter om sex, er i hvert fald ikke særlig gavnlige: 


·  Den eneste “rigtige” måde at dyrke sex på, er ved penetration – altså samleje

·  Solo sex er ikke rigtig sex, og det er dårligt at få for meget af det

·  Sex skal altid resultere i et klimaks med en orgasme


·  Manden og kvinden skal helst have orgasmen samtidigt


·  Sex skal altid starte uden forspil


·  Forspil er kun for de unge


·  Mænd skal have erektion for at kunne nyde sex


·  Manden skal altid være den der tager initiativet til sex


·  Mænd er altid klar til at dyrke sex

·  Kvinder er sjældent interesserede i sex, og skal overtales til det


·  Mænd skal være i stand til at dyrke sex hele natten


·  Al slags berøring, eks. kys og kram, skal lede til sex


·  Man bør ikke dyrke solo sex hvis man har en partner


·  Pornofilm viser nøjagtigt hvad god sex er, og hvordan en sexet krop skal se ud


·  En stor penis gør størst lykke – det handler om gørelsen, ikke størrelsen!

Man siger jo at kvinder er fra Venus, og mænd fra Mars. Men hvad er de sexologiske forskelle på kvinder og mænd egentlig?

Det er et meget bredt og generaliserende spørgsmål.
Om mænd kan man sige, at de besidder en ophidselse og sexlyst, som er hurtigt stigende, og som ligeledes er hurtigt aftagende efter klimaks. Kvinder derimod er lidt langsommere til at ”varme op”, men kan så derimod holde varmen over længere tid.

Er det normalt at den ene part i et forhold har mere lyst til sex?

Ja det er normalt. En forskel som sommetider kan skabe en form for polarisering i forholdet, hvor den ene part “jagter ” sex, og den anden “flygter” fra forventningspresset og undgår sex.

Sommetider er der også forskel på, og man ser sex som noget kvantitativt eller kvalitativt. Og kvaliteten af den sex man har, har naturligvis også betydning for hvor meget man ønsker sex.

Er det vigtigt at man er eksperimenterende med sex?

Ja, for vanesex kan være meget negativt for sexlysten. Nogle gange ser man faktisk at sexlysten forsvinder, hvis parret går efter den samme “opskrift” hver gang de dyrker sex.

Hvornår bør man, efter din mening, opsøge en sexolog?

Først og fremmest vil jeg sige at seksualitet er noget der udvikles hele livet, og har stor betydning for sundhed og livskvalitet.

Det er selvfølgelig fornuftigt at opsøge en sexolog, hvis du har et sexologisk problem. Men man kan jo også aflægge et visit, selvom der ikke er et decideret problem. Alle har glæde af at lære noget nyt, og det er sjovt at udvide sin seksuelle horisont, og herved komme tættere på sin partner både fysisk og følelsesmæssigt.

Hvad er dit bedste sex råd?

Alle burde prøve ”slow sex”, som kan praktiseres som orgastisk meditation. Tag evt. et kig på Youtube, og søg på ”how to om”.

 

Læs også: Eksperten fortæller om parforholdet

Læs også: Mænd vs. kvinder: hverdagen

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *