[single_post_category_name]

Syg på ferien – what to do?

Forestil dig at det uheldige og irriterende indtraf, og du blev syg før eller under din ferie fra jobbet. Har du styr på dine rettigheder i en sådan situation? I denne udgave af rettighedsserien handler det om sygdom og ferie, og hvad du skal være særlig opmærksom på, hvis det er aktuelt for dig.

Sygdom og ferie

Det kan ske for selv den bedste, at man bliver syg før eller under sin ferie. Og skulle det uheldige indtræffe, så skal man bare lægge sig syg, og holde ferie når man er på højkant igen. Du kan nemlig trøste dig med, at din ferie ikke går tabt i sygdommens tegn. Reglerne om erstatningsferie betyder nemlig, at du har ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg under din ferie.

Gør som du plejer

Hvis du er så uheldig, at du bliver syg i din ferie, skal du gøre det samme, som hvis du bliver syg, når du er på arbejde:

Du skal melde dig syg til din arbejdsgiver med det samme og i det hele taget følge de regler, der gælder for sygemelding på din arbejdsplads.

Bliver du rask, inden din planlagte ferie slutter, skal du melde dig rask og fortælle, om du ønsker at møde på arbejdet, eller om du vil holde resten af din ferie.

Dog vil du ikke få erstattet de første fem sygedage, hvis du bliver syg efter din ferie er startet, og du skal give din arbejdsgiver besked om din sygdom med det samme og ikke vente til flere dage inde i din sygdom.

Du betaler for lægeerklæring

For at du kan få ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg i din ferie, skal din sygdom naturligvis være årsagen til, at du ikke kan holde ferie.

Det betyder, at du skal have lægelig dokumentation for din sygdom – også for de første fem sygedage, som du ikke får erstatningsferie for. – Og lægeerklæringen, den skal du altså selv betale for.

Vi håber i blev klogere på jeres rettigheder omkring sygdom og ferie. Hvis I gerne vil have endnu bedre styr på de arbejdsmæssige rettigheder, så kan I her læse om rettigheder i forhold til fyring og ansættelseskontrakten.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide