Redaktionens bedste musikoplevelse

Festivalsæsonen er endelig over os, og sommeren byder på mange magiske musikoplevelser. Her på ChriChri redaktionen, har vi reflekteret over vores bedste musikoplevelse til dato.

 

chris.png

Christiane // Editor-In-Chief

Min bedste musikoplevelse var..

En Robyn koncert i Hamborg! Jeg har aldrig oplevelet noget lignede. Hun indlevede sig fuldstændig, hun var bare tilstede for fuld smadder. Jeg har aldrig sådan rigtig gået i ekstase over en musik oplevelse – det gjorde jeg der! Det var vildt. Jeg er hendes største fan, og en stor beundrer. 

 

caroline.png

Caroline // Project Manager

Min bedste musikoplevelse var..

Hmm.. Jeg har for svært ved at vælge, I får en top 3!

1. The National på Roskilde 2013 – Fordi min kæreste og jeg har lyttet til det altid. Det er vores “kærestemusik”, og fordi det var vildt sjovt.

2. Major Lazor på Roskilde 2014 –  Fordi det var den vildeste fest, en slags kæmpe natklub.

3. dOP på Roskilde 2011 –  Fordi det bare var en helt vanvittig koncert med en helt speciel stemning.

 

Maria.png Maria // Art Director

Min bedste musikoplevelse var..

Skanderborg Festival i 2013. Det er sent på aftenen og himlen er kul sort. Jeg står sammen med nogle af dem, der står mig allernærmest. Alkoholen pumper i blodet og pludselig bliver mørket afbrudt af et enormt lys fra scenen. Aftenens kunstner er netop gået på – Suspekt. Jeg er egentlig ikke den store Suspekt-fan. Hans musik er ganske fin, men jeg får ikke den vilde wow-oplevelse over det. Efter et par numre bliver scenen afbrudt af en kvindestemme, nemlig Tina Dickows! Og her formår Tina faktisk at få mit hjerte til at smelte lidt. Jeg ved ikke om det var hendes fantastiske stemme, om det var alkoholen, eller om det var det, at jeg stod sammen med de personer, der kendte mig aller bedst. Men en ting er sikkert. Jeg glemmer aldrig den koncert og hver gang jeg hører numret “Helt alene” får jeg en følelse af glæde inden i.

 

carina.png (1)

Carina // Assistant Project Manager

Min bedste musikoplevelse var..

Jay-Z i Paris i efteråret 13’. Jeg havde haft en virkelig dårlig dag (det franske skolesystem var sommetider kraftigt op ad bakke), og jeg gad overhovedet ikke af sted den aften. Billetten havde været virkelig billig, og jeg overvejede kraftigt at snuppe en aften på sofaen. Heldigvis kom jeg af sted, og Jay-Z, akkompagneret af bl.a. Timbaland, tog mig med storm! Der finders ikke superlativer nok til at beskrive den koncert. Det var smukt, storslået, fantastisk og meget magisk. Jeg gik glad i seng den aften, og i dag er jeg kæmpe fan.

 

christina.png

Christina // Intern

Min bedste musikoplevelse var..

Jeg har haft mange gode musikoplevelser, men hvis jeg kun skal vælge én må det være da jeg var til Beyonce koncert med nogle venner. Jeg er stor fan af hende. Hun er en ekstrem dygtig musiker og samtidig formår hun at levere de vildeste shows. Jeg synes personligt, at hun er den dygtigste nulevende sangerinde! Jeg har faktisk oplevet hende begge de gange hun har afholdt koncerter i Danmark og begge gange var en fantastisk oplevelse. Vi dansede og skrålede med under hele koncerten, og vi havde simpelthen en fest.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet