Vores bedste og værste spisevaner starter i et supermarked. Har vi ikke alle sammen prøvet at gå ned og handle ind, når vi er vildt sultne og derved komme til at proppe indkøbsvognen med en masse ’junk’ og ting som faktisk ikke stod på indkøbslisten? Vi giver jer fem råd til, hvordan I ændrer indkøbsvanerne.
Sådan modstår du slikhylderne
Når vi shopper og handler ind, er vi MEGET fleksible. Vi går alle ind i butikken med helt bestemte og sunde varer i tankerne, og vi går alle ud med noget, som vi egentlig ikke har brug for. Mange af os er meget modtagelige over for reklamer, prøver og flot emballage – mere end vi tror.
Hvad gør man?
Tag et æble med på din indkøbstur, spis det, imens du handler ind. Herved vil din hjerne tænke i sundere baner, og du vil have lettere ved at handle de sunde ting.
Den bedste måde at holde sig til sin indkøbsliste
Mange af os starter i grøntafdelingen og går videre til fødevarer afdelingen. Men de fleste shoppere har en tendens til at smutte igennem midtergangen og fylde vores vogn med en masse usunde ting.
Hvad gør man?
Lav en fast rute i dit indkøbscenter, så du ved, at du kommer forbi de sunde valg først.
Sådan spiser du 7 procent mindre junkfood
Du har sikkert ofte hørt, at du ikke skal gå på indkøb, når du er sulten. Mange af os har nemlig en tendens til at købe mere mad, når vi er sultne. I virkeligheden køber vi egentlig den samme mængde mad, men flere ’plastik-indpakked’ varer, som kan åbnes med en enkelt hånd, når vi er sultne.
Hvad gør man?
En rigtig god idé er at spise et stykke tyggegummi, imens du handler. Sørg for, at tyggegummiet er sukkerfrit, da sukkerfrit tyggegummi nedsætter din lyst til søde ting og sager.
Kilde: O Magazine