Hos ChriChri ved vi, at denne mørke tid for nogen kan være rigtig hård at komme igennem. Derfor vil vi gerne sætte fokus på et tabubelagt område, og vi vil gerne fortælle, at det er bedre at tale end at tie.
Hver dag begås selvmord, og mange flere forsøger. Det er et tabubelagt område og noget vi ikke rigtig snakker om. Men det gør de hos Livslinien. Det er en telefonlinje, du kan ringe til, hvis du er kommet til et punkt, hvor du ikke længere tror på livet. Der sidder frivillige klar ved telefonen for at tilbyde deres hjælp, og det kan for nogen være nok med en snak, men for andre skal der mere til.
“Du må ikke føle, at du ikke passer ind nogen steder, men det er faktisk ikke altid, at dem omkring dig ved, at du går og har det svært.”
Hvis du er i krise – så snak med andre om dine tanker. Det er lige meget, hvad det handler om, for det handler om at få åbnet op, da det kan hjælpe dig. Selv små tanker kan blive til større kriser, og det er bedre at få snakket med et andet menneske og få den støtte og hjælp, som du har brug for. Du må ikke føle, at du ikke passer ind nogen steder, men det er faktisk ikke altid, at dem omkring dig ved, at du går og har det svært. Du kan måske have svært ved at finde det rette tidspunkt og sted at råbe om hjælp, men sig det som det er i stedet for at holde det for dig selv, for dine tanker kan blive ustyrlige, og det kan gøre dig deprimeret. Det kan også være svært at bede dine nærmeste om hjælp, og det er ikke sikkert, at du føler, at de er de helt rigtige at snakke med. Men så er Livslinien ikke længere væk end et opkald.
LÆS OGSÅ: 5 veje til lykke i hverdagen
“Men for din egen stolthed kan det være svært at indrømme over for dig selv, at du har brug for hjælp.”
Du er ikke alene – der sidder flere, som har det på samme måde som dig. Men for din egen stolthed kan det være svært at indrømme over for dig selv, at du har brug for hjælp. Men det er faktisk blevet bemærket, at der er flere, der ringer for at snakke i november og december. Det siges, at disse måneder kan være svære at overskue, især hvis man ikke har det godt. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt.
LÆS OGSÅ: 5 ting din krop vil elske dig for
Livslinien kan blive den bedste hjælp for dig, som har brug for hjælp i en svær livskrise. Hos Livslinien vil de til enhver tid forsøge at gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig med at finde en bedre udvej. Deres kompetence er at hjælpe både selvmordstruede, pårørende og efterladte igennem det, der må anses for at være livets værste øjeblik. Hos Livslinien har de respekt for at du gerne vil være anonym. Alle deres medarbejdere er underlagt tavshedspligt, som kun tilsidesættes i nødstilfælde.
Har du brug for at tale? Så ring på 70201201