Sofia Manning: Hvad er meningen med livet?

Jeg ved ikke, om jeg er født under en uheldig stjerne eller om du har det på samme måde. Men ofte, rigtig ofte (alt for ofte vil mine omgivelser nok sige) tænker, funderer og undrer jeg mig over meningen med det hele. Hvorfor er vi her på jorden? Hvad skal jeg med mit liv?

Da jeg var 12, spurgte jeg en dag min mor ”Hvorfor er vi her, mor? Hvorfor skal vi gå på arbejde? Hvad nytter det hele?” Jeg husker ikke min ellers kloge mors svar, men uanset hvad hun svarede, var det åbenbart ikke fyldestgørende for mig, for spørgsmålet blev ved med at fylde. Det har naturligvis fyldt mere i perioder, men det har altid været der. Som en undertone i mit liv.

Min rejse ud i i selvudviklingens univers rådede mig igen og igen til at følge min passion og lytte til mit hjerte. I starten tog jeg det ikke for gode varer. Jeg troede ikke rigtig, at det var ”noget for mig” eller jeg tænkte, at ”det var for godt til at være sandt”. Men på et tidspunkt havde jeg for få alternativer til at holde fast i min tvivl og modstand, og jeg besluttede mig for at prøve ”følg dit hjerte”-vejen. Og jeg overraskede mig selv. For hver dag jeg valgte at følge mit hjerte, blev jeg gladere, følte mig mere i live og følte mere mening end nogensinde. Faktisk føltes det så dejligt, at jeg aldrig har kigget mig tilbage siden.

Mit hjerte er altid med mig og lytter jeg til det, har jeg stadig både dårlige dage, mellem gode dage, skønne dage og vigtigst af alt meningsfulde dage. For mit hjerte kan ikke garantere, hvordan min dag bliver. Men det, at jeg lytter til mit hjerte, kan garantere, at jeg føler mig levende og i kontakt med hvad, der er rigtigt for mig.


Er du nysgerrig efter, hvad der er dit hjertes vej?
Vi tror af og til at vi skal genopfinde den dybe tallerken hver gang. Men ofte (altid) er der hjælp, inspiration og input at hente meget tættere på end vi tror. Måske endda hos din nærmeste omgangskreds, eller dine venner på facebook. Måske endda hos dig selv?


Find din formel for lykke
– Find et eller flere mennesker, som du synes følger deres hjerte. Næste gang du har mulighed for det, så spørg dem hvorfor de gør det, hvordan de gør det og hvad det giver dem? Tag ved lære af dem, der inspirerer dig. Og lyt, lyt, lyt.

– Find et stykke papir frem, og tegn et diagram, hvor din alder er indtegnet på den vandrette linje. Herefter tegner du en lodret linje, som fungerer som dit lykkebarometer, og som går fra 0-100 procent.

Nu indtegner du dit liv som en kurve. Lad stregen svinge og bugte sig, alt efter hvor lykkelig du var eller ikke var som femårig, 16-årig, 28-årig osv.

Der hvor du scorer højt på lykkebarometeret, skal du bruge et par minutter eller mere på at tænke over: Hvorfor var jeg så lykkelig dengang? Hvad skete der? Hvad havde jeg til min rådighed? Hvem var jeg sammen med? Hvad lavede jeg? Er der en sammenhæng mellem din lykke, og de gange du har valgt dit hjertes vej?

 

Kh Sofia.

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet