Ingen jul på redaktionen uden et Christmas Party. Traditionen tro må vi på redaktionen intet vide om, hvad der skal ske på selve dagen. Boss lady Christiane giver os lidt hints hen ad vejen, meeen det er svært at tyde helt, hvad vi skal. I år startede det hele med, at vi 1. december fik en pakke på kontoret.
Da vi mødte ind på kontoret, var der pyntet op over det hele, og derudover lå der en pakke til os hver på vores bord med et tilhørende kort. Der stod dato og mødetid for årets Christmas Party.
_______________
– Christmas Party –
Amagerstand Metro kl 10.00
Medbring:
Nattøj
Glitter me up party outfit
Shaved legs
Panodiler og pas!
_______________
Vi måtte ikke åbne vores pakke, før dagen inden vi skulle afsted, og vi skulle alle udenundtagelse troppe op iført pakkens indhold. Hvad mon vi skulle på Amager Strand Metro med pas?
I fredags møder vi så alle op på det aftalte tidspunkt og bliver mødt af Sandie (manager ChriChri) og Christiane i to Honda CRV på parkeringspladsen. Det står klart, vi skal påroadtrip!
Men ingen roadtrip uden Mac D! Så første stop var Mac D, hvor vi provianterede, og så gik turen ellers over broen og ind i Sverige!! (Derfor pas) Der var sørget for playliste med julemusik, og vi drønede derud af.
Efter et godt stykke tid ankommer vi til byen Varberg i Sverige, hvor Christiane og Sandie har indlogeret os på noget nær det smukkest sted, vi har set – Varberg Kusthotell.
Wauw, vi er lidt blown away. Det her må være livet på første klasse 🙂
Vi får tildelt et dobbeltværelse hver og løber rundt i et virvar til hinandens værelser, da hvert et værelse er kæmpe stort og udsmykket forskelligt. Vi mødes i spaen, og vi spilder ingen tid. Der står frokost klar, og vi går i gang med et 4 timers spa forløb. Oveni hatten annoncerer the bosses, at vi får en behandling hver! NOT bad.
Det vildeste var saunagusen, som var i en lille hytte helt ude ved molen. Der var brændeovn i omklædningen, og det var så julet. Vi skal alle vinterbade i havet siger de! Shit, det skal lige siges, at det er en anelse koldere (meget koldere) i Varberg end i København på nuværende tidspunkt, så mange prøver at slippe udenom – men nej, den går ikke – ingen undtagelser.
Det var vildt!
Om aftenen mødes vi til drinks og 2015 quiz i baren. Derefter er der middag – kæmpe julemiddag. Natten står på drinks og sang. Der er live musik på stedet, og vi har fået nok indenbords til ikke at være bange for at tage mikrofonen. Så sådan skete det, at vi overtog sangerens job den aften og sang løs for hele stedet. Der var afterparty på et af værelserne, hvor vi hyggede, snakkede og nød hinandens selskab.Et fantastisk uforglemmeligt Christmas Party hvor vi i den grad er blevet forklædet. Gid det var jul hver måned.