Titel: Syv dage til døden
Forfatter: Carina Bergfeldt
Forlag: Turbulenz
Udgivet: 28. Januar 2016
Charlotte Weisenfeld driver bog-bloggen Boginspiration.dk og leverer bog anmeldelser, bog-guides, forfatter interviews m.m. til ChriChri hver måned. Charlotte har i denne måned anmeldt den tragiske: Syv Dage Til Døden.
_________
I sommeren 2013 mødte den prisvindende svenske journalist Carina Bergfeldt amerikaneren Vaughn Ross, der sad på dødsgangen i Texas. Han havde kun syv dage tilbage at leve i. “Syv dage til døden” er et portræt af de mennesker, der direkte og indirekte berøres, når et menneske bliver henrettet.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af: Stormfulde højder
En bog om dødsstraf kan umiddelbart godt lyde lidt tung, men “Syv dage til døden” er både en spændende og god bog, der giver et nuanceret indblik i livet på dødsgangen og fortæller historien om alle dem, der bliver berørt, når en person bliver dømt til døden. For udover Vaughn Ross taler forfatteren med en præst, der har hørt de sidste bekendelser fra 150 mordere, en fængselsdirektør, der har stået for 89 henrettelser, en kvinde, der giftede sig med en morder, en familie, der har mistet og politibetjenten, der var med til at få Vaughn Ross dømt.
LÆS OGSÅ: Nyt samarbejde med Boginspirationdk
Efter at have læst bogen sad jeg tilbage med flere spørgsmål som fx.: Hvad får kvinder til at gifte sig med mordere, der er dømt til døden? Det havde været interessant, hvis bogen havde givet nogle flere svar på netop sådanne spørgsmål, men måske er emnet for omfattende til netop denne bog! Derfor var det til min store begejstring, da jeg fik muligheden for at interviewe forfatteren Carina Bergfeldt om netop disse spørgsmål:
LÆS OGSÅ: Månedens bog: Villa America
Men bortset fra det, så er jeg meget begejstret for bogen. Den er på 230 sider, og det tog mig under et døgn at læse den. Det er interessant og tankevækkende læsning, der varmt kan anbefales.
__________________________________
Vil du læse mere fra Charlotte så sving forbi bloggen Boginspiration.dk eller følg med på:
Instagram @boginspiration.dk
Twitter @boginspiration
Facebook boginspiration.dk