Vores andet fysiske Magasin er lige på trapperne og udkommer, både som abonnomentservice og i butikkerne, landet over d. 3 marts. Vi glæder os helt vildt til at dele med jer, hvad vi selv føler er alt det bedste fra ChriChri samlet på et sted.
Magasinet kunne dog ikke være blevet til uden alle vores dygtige bidragsydere.
Fire af dem er illustratorer og har lavet nogle af de mange flotte illustrationer, du vil kunne opleve i magasinet. Vi er selvfølgelig meget glade for deres arbejde og vil gerne dele dem med jer.
PieceofPaint
Line Højmann er 42 år, udannet pædagog og arbejder som kunstner indenfor maleri og illustration. Hun lever og ånder for det kunstneriske udtryk om det er maleriet, tegningen eller skriveriet. Hendes malerier er ofte inspireret af naturen med dens vidder, dybde, mønstre og linjer. Illustrationerne er inspireret af zen-doodle universet, med de mangeartede mønstre, former og grafiske linjer. Hos ChriChri er vi super glade for det skønne univers der passer perfekt ind i vores endnu hemmelige magasin. Du kan finde mere af Lines arbejde på hendes instagram @pieceofpaint eller hendes egen side her.
TheJoyDoodle
Joy er udover illustrator, selvstændig i sin egen enkeltmands virksomhed. Her laver hun graffiske løsninger til virksomheder der ønsker deres eget personlige udtryk.
Hendes kreative sider kan få frit spil i hendes egne grafiske kreationer, som vi har fået lov at få med i vores nye magasin. Du kan finde mere om Joy på hendes instagram @thejoydoodle eller på hendes hjemmeside her.
Simone Thorup Eriksen
Simone er børnebogs illustrator og bor med sin familie bestående af mand og lille datter. Det betyder hun sommetider benytter natten, når familien sover, til at fordybe sig i sit kreative univers. Simone har lavet mange kreative børneillustrationer gennem tiden og udkommer snart med sin helt egen børnebog, som vi på ChriChri glæder os meget til at dele med jer. Simone har også bidraget med sine fine tegninger til vores magasin, hvilket vi er meget glade for. Navnet på Simones første bog bliver ‘Barnets bog’ og udkommer d. 16. marts. Du kan finde mere om Simone her.
Pernille Egetoft
Pernille er 28 år og kandidat fra Designskolen Kolding. Hendes afgangsprojekt handlede om lykke i hverdagen, og blev til under navnet “Iagttagelser af lykke”.
Pernille arbejde ud fra tanken om at, vi danskere flere gange er blevet kårede som verdens lykkeligste folkefærd, men alligevel rammes stress.
Med udgangspunkt i dette lavede Pernille illustrationer der skulle virke som en visuel lykkepille og minde folk om hverdagens små glæder.
På ChriChri er vi vilde med Pernilles streg og kommer helt sikkert til at søge inspiration til vores hverdage i hendes fine illustrationer! Du kan læse meget mere om Pernilles arbejde på hendes blog PernilleE’s blog eller på siden her.