Life&Beyond

Der findes 7 forskellige typer bryster – Hvilken type er du?

7 forskellige slags bryster…. Det betyder altså, at det er ikke så simpelt, at man bare kan sige, at bryster enten er store eller små. Hvorfor har vi ikke tænkt noget mere på formerne før?

LÆS OGSÅ: 15 ting du ikke vidste om dine bryster

 

Brystformer 

Runde

Hvis dine bryster fylder lige meget både foroven og forneden, har du runde bryster!
Med denne brystform kan du i princippet gå med alle typer BH’er, fordi du fra naturens side allerede har bryster, som sidder lige, hvor de skal – eller helt uden hvis du ønsker.

Øst-Vest

Peger dine brystvorter ud til siderne? Hvis de gør, er du sikkert en Øst-Vest-kind-of-girl. Det handler dog ikke kun om dine brystvorter. Hvis dit bryst generelt prøver at vige ud til siderne og væk fra centeret af dit bryst, så kan du også putte dig selv i denne kategori.

”Side Set”

Har du mellemrum mellem dine bryster, har du ”Side Set” bryster. Denne type bryster er typisk lidt mere fyldige end Øst-Vest bryster.

LÆS OGSÅ: Er du generet af store og tunge bryster?

Dråbeformede

Dråbeformede bryster er sjovt nok formet som dråber. Hvis de er runde, men knap så fyldige foroven, har du dråbeformede bryster.

Slanke

Slanke bryster plejer at være fladere foroven og lidt mere fyldige forneden. Og så er de længere, end de er brede. Har du problemer med at finde en god BH, kan det være en fordel at købe en lidt større skål. På den måde kan hele brystet være i den, når du strammer stropperne, og dine bryster vil se mere fyldige ud!

Asymmetriske

Det lyder måske mærkeligt, men de fleste kvinders bryster er ikke symmetriske – og det gælder både i forhold til størrelse og form. Det er sjældent, at der er så stor forskel på brysterne, at man skal ud og investere i en speciel BH. Er dine bryster meget asymmetriske, kan du købe en BH, hvor du kan tage fyldet/puderne ud, og fjerne puden ud i den side, hvor brystet er størst.

Klokkeformede

Denne type minder meget om slanke bryster, men de er dog større.

LÆS OGSÅ: ”Undskyld, må jeg tage dig på brysterne?”

Uanset hvilken brysttype du er, kan det være rigtigt svært at finde den helt rigtige BH, og så kan det altså være en god idé at søge råd hos de professionelle. Tag hen i den nærmeste undertøjsforretning, hvor der helt sikkert vil stå en hjælpsom ekspedient klar til at tage imod dig. Nogle gode huskeregler er dog:

  • En BH må aldrig gabe, men brystet må omvendt heller ikke hænge ud over
  • Stropperne må ikke kunne falde ned, men heller ikke stramme for meget
  • Du skal kunne stikke to fingre under BH-lukningen bagpå

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *