Titel: Helsematilde
Forfatter: Matilde Trobeck
Forlag: Rosinante
Udgivet: 21. April 2016
Charlotte Weisenfeld driver bog-bloggen Boginspiration.dk og leverer bog anmeldelser, bog-guides, forfatter interviews m.m. til ChriChri hver måned. Charlotte har i denne måned anmeldt “Helsematilde”.
Matilde Trobeck følges af 23.000 danskere som bloggeren Helsematilde, og Matildes hovedbudskab er, at det skal være sjovt at være sund. Matilde nægter at ligge under for idealerne for, hvordan kvinder skal se ud. Matildes bog ”Helsematilde” indeholder derfor tips til et sundt og sjovt liv, opskrifter på alt fra morgenmad til sunde snacks og træningsøvelser du enten kan lave alene eller sammen med en veninde. Bogen henvender sig til alle, der trænger til motivation til en sund og ufanatisk hverdag.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af: Calendar Girl
Matildes filosofi er at skrive om de ting, hun gerne selv vil læse om, hvilket er en rigtig fornuftig taktik, for selvom bogen ikke indeholder noget skelsættende nyt, så er den inspirerende. Jeg tror, at mange kan relatere til Matildes oplevelser, og det er rart at læse, at man ikke er den eneste, der kæmper med at leve op til idealerne.
LÆS OGSÅ: Anmeldelse af: En perfekt datter
Jeg kan især godt lide, at Matilde opfordrer sine læsere til at være mindre selvkritiske og gøre op med det glansbillede, man ofte ser på de sociale medier. Matilde lægger f.eks. selv billeder op på sin blog, hvor hun har en plet på blusen, en stor bums eller har grædt – for som hun skriver – det er jo virkeligheden, og livet er for kort til at tænke dårligt om sig selv. To pointer mange af os nok har godt af at blive husket på. Så selvom jeg måske ikke får lavet træningsøvelserne i bogen eller prøvet alle Matildes opskrifter, så har jeg alligevel fået noget ud af at læse bogen.
”Helsematilde kan købes hos de fleste boghandlere”, og du kan følge Matilde på helsematilde.com og på Instagram under navnet @helsematildedk.
______________
Vil du læse mere fra Charlotte så sving forbi bloggen Boginspiration.dk eller følg med på:
Instagram: @boginspiration.dk
Twitter: @boginspiration