“Broken Heart Syndrome”: Kan man virkelig dø af et knust hjerte?

Har du oplevet hjertesorger på egen krop, kan du garanteret relatere til følelsen af at have fået en mavepuster, besværet vejrtrækning eller maveonde. I nogle tilfælde kan den fysiske reaktion måske endda have været så voldsom, at du har været i tvivl om, du ville overleve. 

 

De senere år er hjertelæger blevet opmærksomme på, at personer, der ellers er sunde og raske, kan falde om med brystsmerter i forbindelse med skilsmisse eller dødsfald i familien. Der er flere eksempler på unge kvinder, der i al hast transporteres til sygehuset og indlægges med ”knust hjerte”. Konklusionen på artiklens overskrift er derfor: Ja! Man kan godt dø – eller i hvert fald få et livstruende hjertetilfælde – når man rammes af ulykkelig kærlighed. Lægerne kalder det ”Broken Heart Syndrome”, og det første tilfælde blev opdaget i Japan for 23 år siden. Syndromets oprindelige navn er ”takotsubo cardiomyopathy”. ”Takotsubo” betyder vase og henviser til den form, som det syge hjerte får.

“Der er flere eksempler på unge kvinder, der i al hast transporteres til sygehuset og indlægges med ”knust hjerte”

 

LÆS OGSÅ: Om at miste og forsøge at komme videre 

Rammes man af ”Broken Heart Syndrome”, sker der fysiologisk det, at en masse stresshormoner frigives i blodbanen. Det bevirker, at hjertet slår hurtigere og hurtigere, og den stimulation bliver så kraftig, at det får den modsatte effekt: Hjertet svigter og mister sin oprindelige pumpefunktion. Det bliver lammet. Hjertet kommer derfor til at hænge som en stor sæk, der ikke trækker sig sammen, og det kan man dø af. 

“Hjertet svigter og mister sin oprindelige pumpefunktion. Det bliver lammet”

Hvert år bliver 30 personer diagnosticeret med syndromet, men det er svært at sætte et præcist tal på, hvor mange der mister livet som direkte følge af ”Broken Heart Syndrome”, da flere af dem, som dør også har andre kropslige komplikationer såsom hul på tarmen eller alvorlige infektioner. Dog estimeres det, at ud af de 30 diagnosticerede,  er det blot 3 der dør, mens de resterende behandles med blodfortyndende, smertestillende og beroligende medicin.

 

LÆS OGSÅ: 12 single-typer vi alle kender! 

Nu sidder du måske som læser og tænker: Jamen hvem er så i risikogruppen for at blive ramt af ”Broken Heart Syndrome”?, og svaret på det spørgsmål er, at over 90% af de sorgramte er kvinder, der almindeligvis har overstået overgangsalderen. Årsagen til dette kan forklares med, at yngre kvinder har mere østrogen i kroppen, hvilket har en beskyttende effekt på de indre organer. Men hvad så med mændene? Kan de ikke også dø af ulykkelig kærlighed? Og jo, det kan de godt, men den foreløbige hypotese om, hvorfor der ikke er flere mænd repræsenteret blandt dem, der rammes af ”Broken Heart Syndrome” , er, at mænd er mindre ængstelige end kvinder. Der er dog stadig mange ting, lægevidenskaben endnu ikke ved med sikkerhed om syndromet, men der forskes på livet løs på området. Lige nu er der et forskningsprojekt i gang på Rigshospitalet, der forventes at være færdigt i 2017. Her undersøges det hvorvidt ”Broken Heart Syndrome”-patienterne er mere sårbare over for psykisk stress og ængstelighed sammenlignet med den generelle befolkning.

“Der er dog stadig mange ting, lægevidenskaben endnu ikke ved med sikkerhed om syndromet”

 

En ting er sikkert: ”Broken Heart Syndrome” er et utvetydigt eksempel på, at krop og psyke hænger sammen, selv om lægeverdenen hårdnakket forsøger at holde de fysiske og de psykiske sygdomme adskilt. Men hjertet er ikke bare et organ, der hænger og dingler isoleret nede i brystkassen. Det er på mange måder forbundet med hjernen.

 

Kilde: www.politiken.dk 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet