Kvinde, kend dine e-numre 

E 249, E 102, E 321… E-numre eller tilsætningsstoffer findes i mange madvarer, og de bliver tilsat for at få din mad for at give smag, farve, konsistens og holdbarhed. Man kan sige, at de sminker maden, men hvad er e-numre egentligt, og hvad gør de?

Farvestoffer gør din mad smuk

Farvestofferne i maden bruges til at få den til at se mere indbydende ud. Salami, cola og vaniljeis er blot tre eksempler på mad, der tilsættes farvestoffer, før de pakkes og leveres til dit lokale supermarked. Fødevarerne “sminkes” således, hvis ikke den færdige vare lever op til det udseende, som producenter eller forbrugere ønsker. Pølsevognens røde pølse skal være rigtig rød, og slikskålens vingummibamser skal skinne i rød, gul og grøn. Naturlige farvestoffer har det med at aftage over tid, og de kan variere i nuance. Derfor foretrækker mange producenter at tilsætte syntetisk fremstillede farvestoffer til deres produkter. Du finder oftest farvestoffer tilsat is, desserter, slik og kager samt læskedrikke, frugtvin og snacks.

Konserveringsstoffer forlænger madens levetid

Mad går i fordærv og bliver uspiselig – og det er der gennem menneskets historie gjort talrige forsøg på at undgå. Før tilsætningsstofferne blev almindelige, blev fødevarerne tørret og saltet for at forlænge holdbarheden. Når indholdet af vand i en fødevare reduceres, bremser det udviklingen af bakterier. Også sukker i store mængder og syrer har en bakterie- og skimmelhæmmende effekt. E 210-E 213 (benzoesyre og benzoater) er nogle af de mest anvendte konserveringsstoffer i danske fødevarer. Stofferne er virksomme i et surt miljø, og de anvendes til at konservere marmelader, syltetøj og surt syltede produkter. E 250 (natriumnitrit) indgår i langt de fleste forarbejdede kødprodukter. Natriumnitrit er – set med fødevareproducentens øjne – et fantastisk tilsætningsstof, som hæmmer sygdomsfremkaldende bakterier i kød, pålæg og pølser. Samtidig beholder kødet den højrøde farve, der ellers hurtigt aftager ved lagring eller opvarmning.

Antioxidanter er nødvendige stoffer

Fødevareindustrien tilsætter antioxidanter til deres produkter for at forlænge holdbarheden, da de forhindrer, at ilten i luften misfarver frugt og grøntsager og harskner (oxiderer) olie og fedtstoffer. Harskning forringer smagsoplevelsen og kan samtidig være sundhedsskadeligt, og så har antioxidanter også en beskyttende effekt på vitaminer, der ikke tåler ilt. Flere antioxidanter er ydermere nødvendige i den menneskelige organisme, hvor de forhindrer oxidation i cellerne og samtidig fungerer som næringsstoffer. Kosten er den eneste kilde til antioxidanter, for vores krop kan ikke selv kan producere dem. Disse antioxidanter kaldes for vitaminer. Antioxidanter kan også virke surhedsregulerende, vandbindende og emulgerende, det vil sige at de blander for eksempel fedt og vand til en jævn væske. Dog forekommer de også naturligt i mange frugter, grøntsager og krydderurter.

Konsistensmidler manipulerer maden

Konsistensmidler giver fødevareproducenterne mulighed for at manipulere med maden. Konsistensmidler kan sørge for, at vand og olie ikke skiller, når det bliver blandet, og producenten kan desuden sænke produktionsprisen ved at øge mængden af vand eller luft i et product eller ændre den fornemmelse, produktet giver, når du får det i munden, så du altid får et ensartet produkt, der ikke svinger i kvaliteten. Marmelade, bernaisesauce og kakaomælk er eksempler, der alle indeholder konsistensmidler, men også is er et oplagt sted at anvende konsistensmidler, fordi isproducenter ved hjælp af konsistensmidler kan piske mere luft ind i isen, så den opleves mere cremet.

Konsistensmidlers mange navne:

Stabilisator er et stof, som hjælper til, at et produkt opretholder sin fysisk kemiske tilstand.

Emulgator er et stof, som er i stand til at gøre to ikke-blandbare væsker blandbare (eksempelvis olie og vand).

Fortykningsmiddel er et stof, som gør, at væske bindes til fødevaren og herved bliver mere tyktflydende (kaldes også geleringsmiddel)

Voks, lak og fedt sørger for den pæne overflade

Overfladebehandlingsmidler har flere funktioner i fødevarer: de kan give en blank overflade, så forbrugeren får et indtryk af at produktet er – et æble kan blive så skinnende og flot, at selv Snehvide ville blive fristet. Derudover forlænges holdbarheden, da disse midler virker mugdræbende og fungerer som en tætsiddende emballage. Overfladebehandlingsmidler bruges også til fødevarer såsom ost og vingummi.

Sødestoffer erstatter sukker i maden

Sødestoffer er blevet et nemt alternativ til sukker, og indgår blandt andet i light produkter som sodavand og sukkerfrit tyggegummi. Sukker bliver omdannet til syre i munden, hvilket skader tænderne, og sukker indeholder mange kalorier. Sødestoffer er derfor blevet et nemt alternativ til normalt sukker og kan deles op i svage og stærke – også kaldet intense sødestoffer. De svage, sukkeralkoholer, som kemisk minder meget om sukker, har nogenlunde samme sødende effekt som normalt sukker, mens de stærke sødestoffer, der for det meste er kunstigt fremstillet og ikke ligner sukker i den kemiske opbygning, kan være flere hundrede gange stærkere end sukker.

Surhedsregulerende midler forstærker smagen

Surhedsregulerende midler bruges både for smagens skyld, og fordi de kan forstærke effekten af andre tilsætningsstoffer. Blandt andet bruges surhedsregulerende midler i salterstatning, lakrids og bagepulver. Under smagsforstærkere hører også aromastoffer, som dog ikke har E-numre. Disse kan fremstilles af naturlige ingredienser såsom ekstrakt eller essens, men de kan også fremstilles kunstigt.

Smagsforstærkere uden smag

Smagsforstærkere er tilsætningsstoffer, som i sig selv ikke har nogen smag af betydning, men som kan fremhæve smagen af andre. “Det tredje krydderi” med det mindre mundrette navn mononatriumglutamat er en af de mest kendte smagsforstærkere. Producenterne tilsætter det især, når de gerne vil forstærke smagen af  ”umami” – også kendt som kødsmag.

E-numre skal stå på varedeklarationen

Deklarationen på din mad skal altid fortælle, hvilke tilsætningsstoffer varen indeholder. Tilsætningsstoffet skal deklareres med funktionsnavn efterfulgt af stoffets e-nummer eller kemiske navn.Funktionsnavnet beskriver, hvad stoffets funktion er i fødevaren – er det for eksempel en smagsforstærker eller et konserveringsmiddel? Et tilsætningsstof kan have flere funktioner i maden, men det bliver kun benævnt ved dets primære funktion.

Sådan undgår du tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer vil du måske undgå, fordi du er allergisk over for dem, eller fordi du ikke ønsker at spise dem. Vil du undgå nogle bestemte tilsætningsstoffer, skal du læse varedeklarationen. Jo mere forarbejdet en fødevare er, og jo længere holdbarhed den har, desto flere tilsætningsstoffer kan gå du fra, at den indeholder. Økologiske fødevarer må gerne indeholde bestemte tilsætningsstoffer, men det er langt færre end i konventionelle, da kravene er strengere.

Genkend e-numrene

#E 100-180: Farvestoffer

#E 200-297: Konserveringsstoffer

#E 300-385: Antioxidanter

#E 400-495: Emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler

#E 500-530: Syre, base og salt

#E 535-586: Antiklumpningsmidler

#E 620-900: Smagsforstærkere

#E 901-927: Overfladebehandlingsmidler

#E 938-949: Drivgasser og emballagegasser (gasser der indføres i en fødevarepakke)

#E 950-967: Sødestoffer

#E 999-1521: Andre tilsætningsstoffer, der ikke falder under ovennævnte

OBS! E-numre skal være godkendt af EU

 

 

 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet