En kvindes syn på sig selv

Facts


Sara Torvallbach & Umahro Cadogan

Stifterne af My Body Is My Boss-foløbet og indehavere af Mybodyboss.com

Sara og Umahro har sammen startet My Body Is My Boss, som er et 12 ugers online forløb til kvinder, der ønsker at etablere en sund og lækker livsstil, samt have det fantastisk med sin krop. I forløbet får du alle hemmelighederne, rutinerne, erfaringerne, samt køreplaner, viden og støtte til at nå en livsstil, der bl.a giver dig kroppen du drømmer om. På deres blog deler de ud af gode råd og tips til en sundere livsstil og bedre velvære.

__________

Du kender følelsen. Allerede inden du kigger dig i spejlet, kan du mærke at du føler dig utilfreds med dig selv. Du tænkte det samme inden du gik i seng igår, da du vågnede om natten og du ved nu du skal til at kigge dig selv i spejlet, at dit syn på dig selv i disse dage, ikke er godt.


Men hvad er du utilfreds over?

Ja måske det mere korrekte spørgsmål er: “Hvad er du ikke utilfreds over?” For lige for tiden er det stort set det hele du hader. Du hader dellerne på maven. De fedtramte arme der bliver flade som pandekager når de presses ind mod din side. De bulede baglår, baller og slaskede inderlår. Ja for ikke at tale om brysterne der langt fra strutter lækkert i de her dage, men i stedet bare ser trætte ud, i dine øjne. Helt ligesom huden i ansigtet, øjnene og randerne under dem. 

Hvor blev min udstråling af? Hvor blev min krops fasthed af? Hvordan skete det lige? Tænker du. Åhh hvor er jeg træt af mig selv. Jeg ligner L O R T – Fra nu af lever jeg af gulerodsstænger og løbetræning, indtil jeg er lækker igen, siger du til dig selv, velvidende at det selvfølgelig er slavepisker-ondt, men nødvendig tænker du. En strategi der hverken er lykkedes for dig den ene eller den anden dag.

Og denne mølle gentager du så hver morgen eller hver aften, du stiller dig foran spejlet – indtil du måske trættende opgiver og bare slår dig til tåls med den krop, du ikke gider at kigge på længere. Med det resultatet at en del af dig, faktisk ikke gider at være dig – og dybere endnu – faktisk ikke kan lide dig selv.
 

Lyder det genkendeligt?

Lad mig afsløre en hemmelighed for dig. Ligegyldigt om vi kvinder er tynde, tykke, grimme eller model-lækre i dine øjne, så har vi alle perioder hvor det her er vores selvbillede, og hvor talestrømmen er negativ om os selv – og til os selv. 

Vores tankers kraft 

Er vildere end du tror! De er nemlig en slags selvopfyldende profeti, som først påvirker dine følelser, så din energi og derefter din adfærd – hvilket påvirker din hverdag og dernæst dit verdensbillede, for hvordan det er at være dig i den her verden.   

Når først vi er kommet ind i den negative tankemølle omkring os selv og vores eget selvbillede, er det for mange enormt svært at komme ud af den igen. Der kan gå dage, uger, måneder – ja endda år for nogle af os, hvor vi simpelthen bliver slave til den selvopfyldende profeti. Møllen der er som et hamsterhjul – umulig at komme ud af. 

Hvad betyder det så?

Det betyder faktisk at du som art – menneske – kvinde – er den eneste art på kloden, med en destruktiv selvopfattelse, i sådan en grad at du helt eller delvist selv kan forårsage, rent med dine tankers kraft, at miste hele saften og kraften i den du er, som kvinde, mor, hustru, elsker, menneske.

Fordi dine følelser omkring dig selv kommer ned på så lavt et plan, at din adfærd omkring dig selv er så powerless og ukærlig at alt der hedder kvindelige gennemslagskraft, den hjertesmeltende kærlighed kun du som kvinde kan udsende, din evne til at kæmpe for det der er dit og sætte grænser på din savanne. Er lig NUL i de perioder, hvor du er slave af dit eget selvbillede.  

Hvordan kommer det til udtryk i hverdagen?

Her er et par eksempler: Du føler dig ikke sexet og derfor har du ikke lyst til sex med din partner, eller at bevæge dig ud på datingmarkedet som single. Du orker ikke komme flødeskum på lorten, og derfor gør du heller ikke rigtig noget ud af dig selv. Det nytter alligevel intet, siger dine tanker til dig – så du lader dig selv stå til og føler dig leverpostejskedelig når du kigger på dine kvindelige kollegaer, som efterhånden irriterer dig med alle deres frisøraftaler, stramme tøj og dullegrej. Du mærker dig usikker i din kerne, og kommer derfor mere fra et offer/angrebssted i relationen til andre mennesker, end du kommer fra det der kærlige rummelige sted, hvor du som kvinde har magten til at smelte et hvert andet menneske med din hjertevarme. Du har ikke fornyet din gaderobe længe, dit undertøj er forvasket og passer kun tildels længere – Du føler dig tung, træt og utilfreds med dig selv, fordi tankerne og følelserne omkring dig selv er opslidende og energidrænende. 

Det er nu tid til at du gør noget andet! 

Nu du ved hvordan hele møllen hænger sammen, og at det starter med dine tanker, som giver dårlige følelser, sluger energi og skaber selvsaboterende adfærd hvor du ikke tager ordentlig vare på dig selv, eller har overskud til at sætte dig selv og dine behov i højsædet. Så er det der vi sætter ind nu

Du forbydes nu at fokusere på det der er øv ved dig selv. Og pålægges nu i stedet at fokusere på det du synes er okay. Du stiller dig altså foran spejlet og når du så hører de negative tanker tale til, så stopper du dem aktivt og stiller dig selv spørgsmålet: “hvad er jeg okay tilfreds med ved mig selv?” 

Min øjne? Ja de har faktisk en fin farve og når jeg smiler ser de egentlig rigtig søde ud. 

Mine læber har også en ret fin form, de er feminine og virkelig lækre med lidt gloss på.

Mit hår er tykt og fyldigt, så det er faktisk et rigtig heldigt hår, som man kan gøre meget ved.

Mine tænder er lige og pæne – uden for mange huller endda.  

Mine fingre er ret fine. I et andet liv kunne jeg måske godt have været håndmodel. 

Mine tæer kan jeg også rigtig godt lide, de har en super fin form. Særlig min lilletå er sød. 

Osv….

LÆS OGSÅ: Føler du dig pludselig 5 kg tykkere end i går? Gør disse 3 ting – de virker!

Det hele starter med dine tanker. Og de kører automatisk løbsk med dig, når de er indstillet på den negative autopilot. Derfor udfordrer vi dig nu til, at lave en 21 dages challenge med dig selv. Hvor du hver morgen, hver aften eller begge, stiller dig foran spejlet og fokuserer på de ting du synes er okay, og måske godt kan lide ved dig selv. 

Pyt med om de negative tanker banker på, du trækker blot dit fokus over på de positive og giver dig selv denne gave i de næste 21 dage. 

PÅ denne måde smadrer du autopiloten, dine tanker bliver mere positive, du får derved bedre følelser omkring dig selv og som helhed, hvilket giver dig mere energi og påvirker din adfærd. Og se så hvad der sker. 


Ønsker du flere gode tips? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og få disse lækre opskrifter der holder dig slank. Modtag vores gratis e-bog, ved at tilmelde dig lige her.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet