Har du overvejet at blive vegetar?

At være vegetar er en livsstil, hvor man lever af planteføde – dvs. frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø o.lign. Hvorvidt man supplerer sin kost med mælkeprodukter og/eller æg er individuelt. Fælles for alle vegetarer er, at man ikke spiser nogen form for kød værende ko, gris, lam, fjerkræ, fisk, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr. Der kan være mange forskellige grunde til at vælge kødprodukter fra, og vi har derfor besluttet os for at se nærmere på vegetarismen…for hvorfor vælger nogle at leve uden kød?? og hvad Søren er forskellen på en vegetar og en veganer?? Hvem ved… Måske får du lyst til at leve mere plantebaseret? 🙂

Først og fremmest er det vigtigt at have styr på forskellen på at være henholdvis vegetar og veganer – og de typiske misforståelser. Som vegetar undgår du som sagt alle former for kød og alle de biprodukter, der kommer fra slagtning af dyr, mens du som veganer lever plantebaseret, men også så vidt muligt undgår animalske produkter såsom mælk og ost, æg, læder, pels, uld, honning, produkter der har været testet på dyr mm. Derudover kan man være såkaldt “pescetar”, som  er betegnelsen for en person, der spiser fisk, men ellers lever vedkommende plantebaseret. En “flexitar” er derimod en person, som ind i mellem spiser kød, men primært lever han eller hun vegetarisk eller vegansk.

Hvorfor blive vegetar?

Udover at man måske bare ikke bryder sig om smagen af kød eller synes, at kød er ulækkert, kan der også ligge religiøse, spirituelle eller filosofiske årsager bag at man har valgt en livsstil som vegetar. Ofte er der flere årsager, som spiller ind, når man fravælger kød i sin kost, og nogle af dem kan være som følger:

Miljøbevidsthed: Husdyrproduktion er en af de mest betydelige bidragsydere i forhold til de alvorlige miljøproblematikker, som vores planet står overfor. Ved at skære kød væk fra din kost er du med til at formindske efterspørgslen efter kød, og på den måde vil du altså på længere sigt være med til at formindske husdyrproduktionen, der bl.a. er skyld i CO2-udslip.

Sundhed: Vegetarer lever længere og har desuden en reduceret risiko for livsstilssygdomme, fedme og forhøjet blodtryk. Animalsk fedt og kød er nemlig endegyldigt blevet kædet sammen med en større risiko for hjertesygdomme, slagtilfælde, tyktarms- og brystkræft, lever- og nyresygdomme, gigt og en liste af flere lidelser.

Etik: Dyr har følelser og kan i lige så høj grad føle både smerte og angst, som vi mennesker kan, og det tages der ikke hensyn til i det industrialiserede landbrug. De fleste dyr lever et kort, men meget lidelsesfuldt liv, der ender på danske familiers spiseborde. En gennemsnitlig omnivor (person, der spiser kød) er I princippet ansvarlig for slagtningen af 5 køer, 20 grise, 30 får, 760 kyllinger, 46 kalkuner, 15 ænder, 7 kaniner, 1 ½ gås og ½ tons fisk.

Hungersnød: Der er over ca. 800 millioner mennesker i verden, der næsten ikke får nok at spise, og alligevel bliver 80% af landbrugets areal brugt på foder til dyr, mens kun 20% går direkte til menneskelig ernæring. Det kræver desuden omtrent 35 kg vegetabilsk protein for at producer blot 0,5 kg animalsk protein.

Bæredygtighed: Der er i dag over 7 milliarder mennesker i verden og tallet forventes ifølge FN at stige til over 9 mia. i år 2050 og over 10 mia. i år 2100. Allerede med den nuværende befolkning og de nuværende madvaner skaber det en række problemer. Når befolkningstallet fortsætter med at stige, vil behovet for mad gøre det samme. Med begrænsede ressourcer, og et stigende antal af mennesker, der er undeernærede, kan det hurtigt få alvorlige konsekvenser. På verdensplan optager fødevareproduktionen 38 % af al landjorden og sluger samtidig store mængder fossile brændstoffer og størstedelen af det tilgængelige vandforbrug. Bortset fra mennesket er kvæg den art på Jorden, der er årsag til størst miljømæssig skade, bl.a. gennem overgræsning, som ødelægger jorden og skaber ørkendannelse, og gennem fældning af regnskove for at få plads til kvægbrug og dyrkning af soja til foder. Hertil kommer dyrenes eget udslip af drivhusgasser og afføring. Globalt stiger forbruget af kød og fisk i dag mere end forbruget af nogen anden fødevare, og de er samtidig nogle af de mest ressourcekrævende fødevarer at producere. I 2006 blev der produceret 206 mio. ton kød fra kyllinger, grise, kvæg og andre landbrugsdyr. Det er 4 gange så meget som i 1961, og stigningen fortsætter. I gennemsnit spiser hver verdensborger i dag dobbelt så meget kød som de gjorde tidligere. I Danmark har stigningen i kødforbruget været endnu større, så danskerne nu ifølge opgørelser har verdens højeste kødforbrug på helt op til 146 kg årligt pr. person.

En ændring i vores madvaner er et vigtigt værktøj i kampen for at sikre en bæredygtig verden. Videnskabelige studier i fødevareforsyning anslår, at en typisk vestlig kost med kød kræver op til 3 gange så mange ressourcer som en vegetarisk kost. Ved at skære ned på kød eller leve vegetarisk kan du nemt sænke din miljøpåvirkning og hjælpe med at sikre forsyningen af fødevarer i verden.

Hvis ikke man havde overvejet at blive vegetar før, kan alle disse tal og informationer I hvert fald sætte nogle ting i perspektiv og selv den mest hardcore kød-elskers medmenneskelighed må blive sat på prøve…

Kilde: www.vegetarforening.dk 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet