Lige en lille reminder fra os på redaktionen til dig, hvis du ikke allerede har læst vores tidligere artikler om dette skønne arrangement: “The Pandora Tour” er nu på søndag d. 8. Maj, og du kan sagtens nå at arrangere din tøsedate! Hvis du ikke er det store konkurrencemenneske, så kan du altid bare nyde udsigten og opleve hovedstaden fra din sadel, imens du vender verdenssituationen med din mor, veninde, kollega eller svigermor som medpassager. Det er få byer som er smukkere end København i maj måned, og I får både et kig på Statens Museum for Kunst, Kastellet, Amalienborg Slotsplads, Operaen, Børsen og Christiansborg samt en afslutning i Botanisk Have.
LÆS OGSÅ: Husker du mor?
Det er et utraditionelt væddeløb, hvor det ikke gælder om at komme først over målstregen, men om at hylde kvinden du holder af ved at have den bedste stemning undervejs og den smukkest stylede kassecykel! Og vi elsker jo pæne ting – så frem med malingen, spraydåserne, glimmeret, blomsterne og de sommerlige kreationer damer 🙂
Psssst: Har du ikke din egen kassecykel, så er det muligt at leje en!
Efter touren er der picnic på græsset i Østre Anlæg med tøsehygge, DJ’s og goodiebags til alle deltagere – Det bliver den bedste tøsedate! Ses vi?