Elsk dig selv: Sådan får du et bedre selvværd

Facts

Elsk den du er af Kisser Paludan

– Køb bogen her – 

Problemer med selvværd påvirker stort set alt i livet. Det spiller ind på evnen til at præstere, forfølge drømme, skabe kærlige, nærende relationer og leve sundt. Bogen ’Elsk dig selv – styrk dit selvværd på 8 uger’ giver helt konkrete værktøjer til at styrke dit selvværd.

Den erfarne psykolog, forfatter og foredragsholder Kisser Paludan er aktuel med en ny bog, der giver en håndgribelig guide til, hvordan man kan arbejde effektivt med at forbedre sit selvværd. Et tema som Kisser Paludan i sit virke som psykolog og terapeut ofte oplever er det, der virkelig spænder ben for, at et menneske kan udvikle sig.

Vi har her på ChriChri redaktionen, været så heldige at få et kort uddrag fra bogen. 

 

Sådan kommer du i gang

Du beslutter det bare. Det er så enkelt som det. Vi er mestre i at finde på alverdens undskyldninger for ikke at rykke os: Tiden skal liiiige være rigtig, vi skal liiiige have det rette overskud osv. Men tiden er helt rigtig lige nu, og jeg lover dig, at du langsomt vil begynde at føle et overskud, en glæde og en tryghed, som er det hele værd. Hvad kan dybest set være vigtigere at bruge din tid på her og nu end at lære at elske dig selv?

Den måde, du håndterer dit liv på, er en direkte afspejling af dit forhold til dig selv. Derfor: Er der noget som helst, du ønsker anderledes eller bedre i dit liv, så start med at lære at elske den, du er. Så vil de ændringer, du ønsker dig, enten komme af sig selv, eller vejen dertil vil føles så meget lettere.

Nogle mennesker er bange for at forandre sig, men jeg ser det anderledes. Det handler ikke så meget om forandring, som at du finder tilbage til det, der egentlig er dig. Så at være villig til udvikling er et udtryk for kærlighed til dig selv – et udtryk for, at du nu er villig til at slippe gamle, begrænsende overbevisninger og lade dig lede i retning af nye oplevelser.

Læs også: Sådan formes dit selvværd 

Der er en fantastisk frihed i at lære dig at genkende dit ego, så du kan vælge at leve fra din essens. Det er en lang og svær proces, og ofte overtager egoet styringen af vores liv, og vi mister kontakten til vores sjæl. Når dette sker, føler vi os ofte tomme, kede af det og frustrerede. Jeg møder mange mennesker, der har alt, hvad de drømmer om, og alligevel føler sig tomme, ulykkelige og forvirrede. Derfor er det vigtigt, at du kan genkende dit ego, når det viser sig. Og acceptere det og være i stand til at lade det træde til side til fordel for den visdom, der ligger i din sjæl. Dit ego skal være din sjæls tjener, ikke omvendt.

Et konkret eksempel kunne være, at du får tilbudt et job, som ser ud til at være dit drøm- mejob. Det har de rette opgaver for dig, god løn, god beliggenhed osv. Og alligevel har du en udefinerbar følelse af modstand mod det. Her kan du risikere, at egoet trumfer, hvis du ikke er i god kontakt med din sjæl.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet