Hvad end du er en Snapchat ‘Newbie’ eller så godt som professionel, så har vi fundet 8 cool funktioner, som du måske ikke kendte i forvejen.. Dit Snapchat-game bliver aldrig det samme!
1. Snapchatfiltre
Du ved helt sikkert allerede, at du kan smide et lækkert filter henover dit billede, tilføje klokkeslættet eller bydelen som du befinder dig i, men de færreste ved, at man kan tilføje et ekstra dobbeltfilter, så du har to kørende for dig på én gang! Du skal blot holde din ene finger stille på skærmen og ‘swibe’ med en anden – og voila!
2. Fejr din venindes fødselsdag
Tænk konfetti, lagkager og sjove filtre. Du kan lige nu tilføje dine veninders og din egen fødselsdag under indstillinger, så I kan have jeres egen private Snapchatfest!
3. Skab dit eget filter
Som du allerede ved, så har Snapchat et begrænset antal filtre, men du har faktisk mulighed for at lave dine egne på samme måde som i nummer 1. Vælg f.eks. et frugtklistermærke eller noget andet og bliv ved med at forstørre klistermærket, indtil det fylder hele din skærm!
4. Tegn med sort/hvid
Når du har fanget dit perfekte Snapchat-moment, så har du sikkert været flittigt igang med at tegne og male med farvepaletten. Men har du også været lige så irriteret som os over, at du hverken kan farve med sort eller hvid?? Så har vi en god nyhed! Hvis du placerer din finger på paletten og trækker den henover skærmen mod toppen af venstre hjørne, så får du en hvid farve frem. Ligeledes gør du mod bunden af højre hjørne, hvis du vil have den sorte farve frem.
LÆS OGSÅ: 6 ting du ikke skal poste på Snapchat
5. Gem din Snapchathistorie
En perfekt sammensæt historie over din dag er ikke noget at spøge med! Tryk på de tre prikker i højre hjørne ved siden af din ‘Story’ og tryk derefter på ‘Download-knappen’, og dine minder er trygt gemt i dine fotos på telefonen – klar til at dele med alle dem, du lyster!
6. Tilpas din tekst
Hvis du dobbeltklikker på “T” knappen øverst i højre hjørne, så bliver din skriftstørrelse større og federe, men den fylder også ofte mere end én linje! Hvis du vil have det hele til at passe på én og samme linje (eller måske på f.eks. to i stedet for tre), så skal du blot trykke på teksten, som om du ville redigere den, og presse dine fingre fra venstre mod højre. På denne måde justerer du størrelsen på din tekst.
7. Lær betydningen af dine ’emojis’
Du har fået det at vide 100 gange, og sikkert også læst diverse forklaringer på hvad de forskellige emojis ud fra din Snap-venners navn betyder. Men her på redaktionen kan det i hvert fald godt knibe liiiiidt med at huske det. Der er heldigvis hjælp at hente! Gå til dine indstillinger – Manage – Friend Emojis, og du kan nu læse betydningerne bag dem alle. Når du har gjort det, så kan du jo passende skrive til din såkaldte veninde og spørge hende, hvorfor du ikke er hendes Snapchat-BFF??? 😉
8. Tilføj ’emojis’ til din video
Du kan nu åbenbart tilføje emojis til andet end dine hede selfies! Indsæt din favorit-emoji og tryk ned for at sætte det fast på en ting eller en lokation i din video. På denne måde bevæger emojien sig automatisk med den genstand, som du har sat den fast på.
LÆS OGSÅ: 10 kendisser du skal følge på snapchat