[single_post_category_name]

Bog: Erotisk intelligens

Forfatter Esther Perel udfordrer paradokset mellem tryghed og begær. Hun taler for at indføre risikomomenter, mystik i det vante og skriver om utroskab og anerkendelsen af den tredje som et ekstra krydderi.

Vi mennesker er set med den internationale bestsellerforfatter og terapeut Esther Perels øjne omvandrende selvmodsigelser: Vi er redebyggere, der vil have tryghed, stabilitet og pålidelighed, og så har vi brug for risici og eventyr, der gør livet levende:”Kærlighed og begær udelukker ikke hinanden, de optræder bare ikke altid samtidigt. Faktisk er tryghed og lidenskab to adskilte, grundlæggende menneskelige behov, der opstår af forskellige grunde og har en tendens til at trække os i forskellige retninger.

Esther Perel peger på, at det er svært at oparbejde begær med samme menneske, som man ønsker tryghed og stabilitet fra. Men det er ikke umuligt, pointerer hun. Fra tid til anden møder Esther Perel par, som formår at bevare en kåd legesyge overfor hinanden. ”Overvej, hvordan man kan indføre risikomomentet i trygheden og mystikken i det velkendte,” lyder Perels råd. 

LÆS OGSÅ: Elsk dig selv: Sådan får du et bedre selvværd

En lang række af Esther Perels klienters historier optræder i Erotisk intelligens med klassiske problemstillinger. Til mennesker, der ikke føler sig erotisk levende, siger terapeuten lige ud: ”Den form for ophidselse er tæt forbundet med uvished og med vores evne til at omfavne det uvisse”.

Esther Perel udforsker også utroskab og begrebet “den tredje”, der er længslen efter det forbudte – uden for parforholdet: “At anderkende den tredje betyder ikke, at parrets seksualitet bliver hæmmet, men snarere, at den får et ekstra krydderi. Vi bliver mindet om, at vi faktisk ikke ejer vores partnere. Vi må ikke tage dem for givet. I det uvisse spirer begæret.

Læs et uddrag fra bogen her

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide