Life&Beyond

Det nye ChriChri Mag – Det kan du glæde dig til

Det nye ChriChri Mag -

Torsdag d. 1. september udkommer ChriChri Mag for tredje gang. Det første magasin udkom for lige over et år siden, og på trods af den relativt korte levetid, har ChriChri Mag allerede udviklet sig til at blive et collectors item. Vi er stolte, glade og meget ydmyge overfor den fantastiske modtagelse, som I har givet de seneste magasiner, og vi håber I vil tage lige så godt imod vores tredje baby: The Beautiful Issue.

I eventyrets verden anses 3 som et magisk tal. Der er tale om et lykketal, og noget der i særlig grad skiller sig ud. Der er ingen tvivl om, at dette også gør sig gældende for den kommende og tredje udgivelse af magasinet, hvorfor vi netop har valgt at kalde det, The Beautiful Issue.

LÆS OGSÅ: Abonnér på ChriChri Mag – spar penge og alle andre gode fordele

Magasinet handler nemlig netop om lykke, det handler om alt det smukke i livet, og alt det vi bør omfavne med største taknemlighed. I forlængelse af dette, giver ChriChri Mag, som eneste medie i Danmark, et helt unikt indblik i Christianes graviditet. Her taler Chefredaktøren ud om den lykke- og taknemlighedsrus, som graviditeten har været. Men samtidig får vi også et indblik i skyggesiderne, frygten, og hvad det vil sige, at skulle holde på så stor en hemmelighed, igennem adskillige lange måneder. 

Lykke, taknemlighed  og venskab er ligeledes i fokus i dette års ChriChri Pigen, hvor vi glæder os til at præsentere Jer for BFF’erne: Christel Winther og Maria Barfod. Vi har sendt pigerne i sommerhus, og det er der kommet en fuldstændig fantastisk og rablende skør billedserie ud af – som kun kan få Jer til at trække på smilebåndende.

Noget af det vi elsker allermest i livet er naturligvis mad. Maden er det ekstra og smukke krydderi på hverdagen, og derfor kan du i magasinet glæde dig til 24 originale og smagfulde ChriChri opskrifter udarbejdet af ChriChri’s fantastiske madredaktør Cecilie Svensson. På kostfronten giver vi dig desuden et fyldestgørende indblik i de seneste store kosttrends, og træningsekspert Anne Bech giver kyndig vejledning til, hvordan du bliver den sundeste udgave af dig selv. 

Generelt set er The Beautiful Issue en sand palette af seje kvinder og mænd, og vi er stolte af at kunne præsentere Jer for bl.a. Mille Dinesen, Mattias Hundebøll, Andrea Elisabeth Rudolph, Anders Hemmingsen, Gun-Britt Zeller, Emilie Lilja, Thomas Skov, Stephania Potalivo, Sisse Fisker, Cathrine Saks og Barbara Potts samt mange flere.

Guides, er desuden det helt store fokus i magasinet. Og du kan glæde dig til udførlige guides om bl.a. “Sunde spisesteder i Danmark”, “Hvordan du bliver ti år yngre uden kniv, “De bedste steder du kan shoppe på nettet”, “Hvor du skal spise i Rom” samt en kæmpe rejseguide til Østens Perle: Bangkok.

Der er bestemt ingen tvivl om, at livet er smukt. Dog er det samtidigt nødvendigt at italesætte de ting i livet, der sommetider kan være svære at takle. Derfor kan du i magasinet også læse om de ærlige bekendelser fra et liv i plus size, og du kan lære at tackle seksuel præstationsangst, som er noget mange kvinder – såvel som mænd, kæmper med i det daglige.

Nu skal vi jo ikke afsløre det hele på forhånd, men der er ingen tvivl om, at vores tredje magasin udgør en sanselig eksplosion af lækkert indhold. Hvad enten du er til mode, karrierer, bøger, mad & sundhed, beauty, bolig, shopping, rejser eller noget helt andet, så lover vi dig, at du kan finde det i det nye ChriChri Mag.

Så du kan godt sætte kryds og rydde kalenderen den 1. september, for så er det nemlig tid til at fordybe dig i alle de dejlige historier, som vi har brugt hele sommeren på at brygge til dig.

Husk at abonnere på ChriChri Mag. Der er både penge at spare og andre super gode fordele. Læs om det hele her.  

XXX. Team ChriChri

Share This