Youtubere spinder guld

Her på redaktionen er vi vilde med at se videoer på YouTube, og vi elsker de danske youtubere. Men hvad er en youtuber egentlig? Og kan man virkelig tjene penge på at dele indhold via et videonetværk? Få svarene lige her!

På den populære webportal YouTube kan brugere uploade videoer, se andres videoer og kommentere dem. YouTube har over én milliard brugere på verdensplan, og videonetværkets nyeste brugerundersøgelser viser, at de flittigste brugere er de helt unge: 45 procent er mellem 15 og 35 år. Undersøgelserne viser desuden, at et lille flertal af dem, der selv lægger indhold op på YouTube, er drenge og mænd.

LÆS OGSÅ: De mest sete på YouTube i 2015

Hver eneste dag besøger 21 procent af alle danskere webportalen for at se videoer eller for selv at bidrage med et videoklip. En youtuber er en person, der jævnligt lægger videoer på YouTube, og som ofte har et større antal følgere. Flere danske youtubere, der taler dansk i deres videoer, har flere tusinde abonnenter på deres YouTube-kanaler, og deres videoer er blevet vist millioner af gange. Med andre ord lever de af at dele indhold på videodelingstjenesten, og de tjener blandt andet penge på at producere sponsorerede videoer.

Youtuberne har sågar deres helt eget award-show kaldet Guldtuben. Her samles de største YouTube-stjerner for at hylde hinanden og kåre vindere inden for adskillige kategorier. Award-showet arrangeres af Nordens største YouTube-netværk Splay. I år løber showet af stablen den 24. september og finder sted på Det Kongelige Teater.

Snart bringer vi et interview med den populære, danske youtuber Carla Mickelborg, som fortæller om livet som YouTube-stjerne. Stay tuned!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være