Life&Beyond

De 10 smukkeste steder du bør besøge i efteråret

Æblerov, varm kakao og hyggelige, oversized sweaters! Vores efterår har ingen grænser og hvis du, ligesom os på redaktionen, ikke sidder i flyveren på vej til varmere himmelstrøg, så har vi fundet 8 smukke steder, som byder på oplevelser i alle efterårets gyldne nuancer.


Foto: Niclas Jessen

En særlig oplevelse – Vadehavet, Sydjylland
Vadethavet er kendt for to enestående fænomener: ”sort sol” og tidevandsfænomenet. Den ”sorte sol” gør dig vidne til en stæreflok på op imod en 1 million og skaber en uforglemmelig, sortmønstret himmel – derudover oversvømmer og blotlægger Vadehavets særlige tidevandsfænomen havbunden to gange dagligt og skaber dertil karakteristiske vadeflader.

 

Motion i naturen – Klosterheden, Midtjylland 
Naturens gyldne efterårsfarver og køligere temperaturer byder op til bevægelse og aktivitet i naturen – OG det er Klosterheden det perfekte sted til at efterleve.

Klosterheden byder både på sundhedsspor til en lille gå tur eller en løbetur (til dem der er virkelig friske ;-)) OG naturfitnessbane, som er egnet for både børn og voksne. Sidst men ikke mindst byder dette naturskønne sted også på lidt mere udfordring og fart i form af vandring og ridning – samt en mountainbikerute (det er Danmarks længeste), som variere i terræn.

LÆS OGSÅ: Danskerne har travlt i badet

Den falske bakke, Silkeborg Midtjylland
Silkeborgskovene byder på smukke, sammenvoksede skovarealer og små og store søer, MEN også verdens ældste hjuldamper, og en rutebåd der sejler dig til ”Himmelbjerget”.

Pssssssst.. Himmelbjerget går også under navnet ”falske bakke”, da den i bund og grund hverken er en bakke eller et bjerg, men faktisk bare er en skåning der blev dannet under istiden.

En idyllisk naturperle, Svanninge Bakker
De smukke bakker – også kaldet ”de fynske alper” – er et af de smukkeste efterårsdestinationer og helt bestemt et besøg værd! Ikke nok med, at det særlige landskab er naturskønt og idyllisk, så byder det nu også på et etableret orienteringsløb på 30 poster, hvis man ønsker at udforske bakkerne på en anderledes måde.

Tilbage til fortiden, Den fynske landsby, Midtfyn
Kom og oplev den landlige idyl, som den var i 1800-tallet og bliv draget ind i et hyggeligt landsbysamfund – i et gennemført miljø med gadekær og bindingsværksbygninger – OG smør selv ærmerne op og prøv kræfter med ægte gammeldags arbejdsmetoder.

Foto: Peter Mulvany

Møns Klint, Sydsjælland
Drop fitnesscenteret og tag i stedet til Møns Klint og få testet kondien af på de 496 trappetrin, som der er ned til stranden –  samtidig med, at du nyder de hvide kridtskranter, som skaber en smuk kontrast til det blå hav! Og når du alligevel er der, så kan du med fordel besøge Geo Center Møn, som tager dig med på en tidsrejse på 70 mio. år – et besøg for både børn og voksne!

Luft under fødderne, Kragerup Gods, Vestsjælland
Advarsel: ikke for jer med højdeskræk!

Kragerup Gods er mere end bare et sublimt 4-stjernet hotel med et stort landbrug – Kragerup Gods er stedet, hvor du får luft under fødderne gennem en 6 kilometer lang klatrebane i trækronerne, med vekslende udfordringer! En oplevelse du bestemt ikke vil gå glip af (med mindre har højdeskræk ;-))

LÆS OGSÅ: Forbudt kærlighed & hed sex: Bøgerne du SKAL læse!

Det tilsandede fyrtårn – Rubjerg Knude, Nordjylland
Ved Rugbjerg Knude, finder du ”Det tilsandede fyrtårn” som har været igennem en utrolig udvikling. På grund af de barske vejrforhold, byder fyrtårnet på en fantastisk og tankevækkende oplevelse! Pssst… Er du frisk på en lidt længere gåtur, så er det bestemt værd at følge stierne langs klinten, for at komme hen til Mårup Kirke. Her vil du se endnu en historisk udvikling, som også er meget fascinerende.

Egeskov Slot, Sydfyn
På Sydfyn ligger Egeskov Slot, som er en af de smukkeste og mest eventyrlige steder i Danmark. Nyd efterårsferien i haven med hele familien, og mærk den eventyrlige stemning, når du går på opdagelse på slottet.

Dyrehaven, Nordsjælland
Dyrehaven er vores absolut yndlings spot! Det er noget af det mest idylliske sted, der giver rig mulighed for en fortryllende gåtur, hvor du bliver beriget af alle de dejlige dufte og går i et med naturen. Tag familien, kæresten, eller veninden med, slip den travle hverdag, oplev en tur i en af de fine hestevogne og kom tæt på skovens smukke hjorte.

Kilde: Momondo.dk

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *