Uden du helt kan forklare eller forstå, hvordan du gør det, så ved du nøjagtig, hvad der skal til for at skabe succes på dit daglige arbejde. Det skyldes din gode intuition, den får dig nemlig meget langt. I sidste halvdel af måneden vil der være en del udfordringer i familien og boligen, som du må tage dig af. Du skal være mange steder på en gang.
Du vil opleve, at det bliver lettere for dig at tale med andre. Din selvtillid vokser, og det virker tiltrækkende på en potentiel partner. Det bliver et tilfældigt møde, når du mindst venter det, der bringer romantik og kærlighed. Er du i et parforhold, så er det de små ting i hverdagen, der gør den store forskel. Forkæl din partner og sørg for, at I får tid sammen, bare jer to. Uenighed kan opstå omkring boligen, men I kommer langt med en åben og ærlig diskussion.
Din bedste veninde er: Fisk
Din bedste flirt er: Krebs og Skorpion
Illustration af: Simone Axfort Thorup Eriksen