Life&Beyond

Diamonds are a girl’s best friend: Meet Halberstadt

Facts

Dette er et uddrag fra ChriChri Mag – The Honeste Issue

Vi indrømmer det gerne her på ChriChri-redaktionen; en diamant er noget af det smukkeste, en kvinde kan bære, ud over sit smil. Vi falder fuldstændig pladask for dem ved første øjekast – ikke ligesom med mænd hvor de først lige skal tjekkes og vurderes på alle vores parametre, om de nu er  good to go. Diamanter er enkle, smukke og ligetil, og vi ved, hvor de gemmer sig.

På Strøget i hjertet af København ligger juvelerbutikken Halberstadt. Her har den ligget siden 1846, hvilket har givet den titlen som Strøgets ældste butik. En butik, som åbner dørene til et funklende univers, man aldrig har lyst til at forlade igen. Butikken ejes af Susanne og Peter Walsh, og de driver butikken med deres familie, hvor deres søn Christian Walsh er dygtig guldsmed, og datteren Stephanie Walsh er begavet designer.  

“Man befinder sig i et rum, hvor kærligheden kan mærkes. Både den familien har til hinanden, og også deres fælles passion for juvelverdenen”

Halberstadt har sin helt egen charme, som skaber en hjemlig og rar følelse, idet man træder ind i forretningen. Man befinder sig i et rum, hvor kærligheden kan mærkes. Både den familien har til hinanden, og også deres fælles passion for juvelverdenen. Familien og forretningens fokus ligger i at opfylde kundens ønsker og behov – og vigtigst af alt, at kunden forlader butikken med et smil på læberne. Som Peter Walsh siger: ”Mit job er fyldt med smil dagen lang, og jeg er mere end taknemlig, hvis det er lykkedes mig at skabe et af dem.”

Udover Mikimoto designer Halberstadt alle deres smykker selv. De senest kollektioner er MyDream og Petite serien, med smykker til enhver pris og smag. Og nu er der en endnu en kollektion på vej! Kollektionen hedder MyTrilogy by Halberstadt og har de smukkeste ringe med tre diamanter, der sidder helt tæt. Ud over et unikt design lægger Halberstadt også stor vægt på holdbarhed og funktionalitet. I flere af Halberstadts design er diamanterne sat langt ned i selve  ringen, så man i overfladen slet ikke mærker den enkelte diamant, hvilket gør den mindre udsat.

LÆS OGSÅ: Put a ring on it – Hvorfor, hvem & hvad har det af betydning?

Et stort projekt hos Halberstadt har blandt andet også været at lave ringe, som kan anvendes sammen. Efter flere års arbejde er det lykkedes Halberstadt at designe ringe, som kan sidde helt tæt op ad hinanden. På den måde kan der dannes en samlet ring ud af mange, hvilket gør den endnu smukkere og unik! 

“.. Så er det ikke bare diamanten i sig selv, vi forelsker os i, men den historie den minder os om”

Peter Walsh har i løbet af sin karriere fundet sit svar på, hvorfor diamanter er så eftertragtede: ”Det ligger i vores instinkt. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre.” Han fortæller, at siden mennesket lærte at stå på sine to ben, har udsmykning været en del af vores natur. Før i tiden bestod udsmykningen af knogler, sten, fjer og maling, men nu er det diamanternes tid. For som Peter uddyber, så er det ikke bare diamanten i sig selv, vi forelsker os i, men den historie den minder os om.

Læs mere om Halberstadt lige her.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *