[single_post_category_name]

Fallulah: Det bedste jeg ved…

Hun brød i 2011 igennem med singlen ‘Out of It’– temasangen til komedieserien ‘Lykke’ på DR1. Hendes debutalbum ‘The Black Cat Neighbourhood’ fra 2011 hittede stort og vandt priser fra både GAFFA, Danish Music Awards og ligeledes P3-prisen. I 2013 udkom albummet ‘Escapism’, som igen blev anmelderrost og åbnede døre til et internationalt publikum. Hendes 3. album hedder ‘Perfect Tense’ og udkom 26. februar 2016. 

LÆS OGSÅ: Hvordan er det, at være kun 16 år gammel og professionel sportsudøver?

Sofa eller dansegulv 
Begge! Whoa, jeg fik lige en idé – hvad med en kombi? Vi har da brug for en klub med masser af flydesofaer rundt om dansegulvet, hvor man lige kan smide sig, når man har fået for ømme fødder af al den dansen rundt. Jeg bliver nærmest en anden person, når den rigtige musik spiller, og jeg er på et dansegulv. Jeg tror selv, jeg er Beyoncé og fyrer den overdrevet af med masser af hårkast og power poses. Men jeg kommer ret sjældent ud, fordi jeg virkelig også elsker min sofa!

Solferie eller skiferie 
Jeg afskyr at fryse, og er decideret angst for at stå på ski, så det bliver uden tvivl solferie. Men gerne med nogen aktivitet – jeg er ikke så god til at ligge og bage på en strand. 

Hund, kat eller ingen 
Jeg elsker alle dyr, men er rigtig glad for hunde – især min egen lille Maggie Smith, som er den dejligste ruhårede foxterrier med en stor personlighed. 

Jeg hader, når folk…
lyver og er uretfærdige. Det har jeg det helt utrolig svært med. Jeg hader også nøjeregnende og nærige folk. Det er super usexet.

Min mor har lært mig at… være åben, nysgerrig og opsøgende i verden. Men ikke at lave mad – der har jeg vist lært hende et par tricks efterhånden. 

LÆS OGSÅ: Fallulah går i MØ og Oh Lands fodspor – ude med nyt album

Hvis du skulle på ferie, ville jeg anbefale dig at læse denne bog… Åh, kan ikke begrænse mig. Er meget stor læseentusiast. ‘Girlboss’ af Sophia Amoruso, ‘Just Kids’ af Patti Smith og ‘1Q84’ af Haruki Murakami. 

Min bedste koncertoplevelse… Er, når man glemmer sig selv og giver sig hen til oplevelsen. Når jeg spiller koncert, så er mit mål af få folk til at have det godt og slippe nogle hæmninger. Jeg opfordrer altid til dans. Man får ikke det samme ud af det, hvis man bare står og tænker på at se sej ud og på at virke uimponeret.

Min værste personlige sangoplevelse… Min værste sangoplevelse var de første mange gange, jeg stod på en scene. Det var nok ikke altid så tydeligt for tilskuerne, men jeg kæmpede en hård kamp indeni, fordi jeg led så frygteligt af sceneskræk. Jeg havde tårnhøje forventninger til mig selv, og det stod i vejen for, at jeg kunne vise mit fulde potentiale. Men jeg vidste samtidig, at det var noget, der måtte trænes væk, og ganske rigtigt er jeg nu et sted, hvor jeg oprigtigt nyder det, og det at optræde er virkelig blevet mine bedste oplevelser. At jeg kan være til stede i kroppen og ikke være låst fast oppe i hovedet med katastrofetanker og dårlig selvtillid. Det er sindssygt givende at spille musik og mærke de positive energier, der bliver givet tilbage til mig. Det er et vildt rush at høre folk synge sange, man har skrevet. Det lever jeg for. 

Musik for mig er… Lige så vigtigt som at trække vejret. 

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide