Det store kondomdilemma: Hvorfor er det så svært at få sagt?

Vi ved det jo godt alle sammen. Vi skal bruge kondom! Og åhhh…. Det vil vi jo også gerne. Faktisk svarer hele 9 ud af 10 danske piger, at de vil bruge kondom sammen med en ny partner. Så hvorfor sker det ikke? ChriChri ser nærmere på det store kondomdilemma, for helt ærligt! Hvorfor er det så svært for os at få brugt gummidutten…

LÆS OGSÅ: Dette foretrækker danskerne at gøre på den første date 

Vi kender alle historien. Det er en sen lørdag aften på det lokale diskotek. Pige møder dreng. Efter et par hurtige drinks og dans til de svedige rytmer på dansegulvet, ender det med heftige kys i en mørk krog. Og så er spørgsmålet blot – hos dig eller mig?

Nu er det dilemmaet opstår. Man ligger lige og har det rigtig rart med den søde fra baren… så behøver jeg virkelig hive det kondom frem, som ligger og brænder i lommen? Mange frygter at ødelægge den gode stemning, når gummidutten skal hives frem fra natbordsskuffen. Men har vi virkelig så meget at frygte? For undersøgelser viser, at rigtig mange fyre faktisk ofte har kondomer med sig i pungen. Samtidig vil de fleste unge – i særdelshed kvinder, gerne bruge kondom, når de er sammen med en ny partner. Langt de fleste af os ønsker altså at bruge kondom med den nye flamme – så hvorfor ikke bare få det sagt? På med dutten! 

Ubeskyttet sex kan få alvorlige konsekvenser

De fleste ved godt, at ubeskyttet sex kan føre til kønssygdomme. Men vidste du også, at mere end hver tredje under 25 år, har haft en sexsygdom en eller flere gange? En anden ting der er meget vigtigt at du, som kvinde, er klar over, er at klamydia kan medføre kroniske underlivssmerter og endda ufrivillig barnløshed.

Det oplevede den i dag 27-årige Karina. På en ferie til syden fik hun, som hundredevis af andre kvinder, en sød ferieflirt, og Karina glemte alt, hvad hun havde lært om beskyttelse, i forelskelsens beruselse. Men da Karina igen var på dansk grund, fik hun det skidt, og da smerterne kun tog til, endte hun med at tage til lægen, hvor man kunne konstatere, at Karina havde fået en alvorlig underlivsbetændelse forårsaget af klamydia. Men der var det desværre for sent. Betændelsen havde ødelagt æggelederne, og Karina var blevet steril.

LÆS OGSÅ: Den store dildoguide: Dildoer enhver kvinde MÅ eje i sin natskuffe

Kvinder har også et ansvar

Kvinder kan godt have en tendens til at give al ansvaret til fyren, når det gælder kondomer. Men beskyttelse er et ansvar man er fælles om. Så girls! Vi skal også være bedre til at tage de små gummimænd med i byen! Fyre er ikke altid så gode til at hive kondomet frem fra baglommen, når safterne stiger – selvom de gerne vil bruge det. Derfor er det vigtigt, at vi også tager initiativ og bringer det på banen. For de fleste fyre vil faktisk gerne tage kondomet på, hvis det bliver sagt.

Så kort og godt, piger… når I står og gør jer klar foran spejlet fredag eller lørdag aften, finder festkjolen frem – så I er dressed to kill, pakker tasken med den uundværlige lipgloss, pung og mobil… så smid lige et par kondomer ned i tasken også – sværere er det ikke! God fornøjelse 😉

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Disse godter er perfekte til Påsken

Denne artikel indeholder ikke betalt reklame, men indeholder produkter som vi har modtaget til gennemgang på redaktionen.  Med påsken lige om hjørnet har vi samlet

Nem og billig påskedessert

Ingredienser2 kugler citronsorbetis (eller en anden is, du elsker) En Fanta Lemon No Sugar eller Fanta Orange No Sugar Et højt glas Et sugerør En skive