Life&Beyond

Det ultimative slow-fix: Bogen der gør op med travlhedens tyranni

Anmeldelse af

Titel: Langsom livsstil – Kunsten at få ro på

Forfatter: Karen Pallisgaard

Forlag: Rosinante

Udgivet: 10. November 2016

Antal sider: 256

Vejl. pris: 249,95 kr.

Karen Pallisgaard har oplevet på egen krop, hvordan hverdagens stress og jag, kan få alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. Efter en periode med sene og travle dage, endte det med, at Karen gik helt ned med flaget. Det fik hende til at søge efter alternative måder at leve sit liv på. I bogen “Langsom livstil – kunsten at få ro på”, guider hun dig til, hvordan du kan leve livet – lidt langsommere.

Mange danskere kæmper i dag med stress, søvnløshed og med at finde tid til de væsentligste ting i tilværelsen. Karen Pallisgaard er journalist, forfatter og yogalærer, og har selv mærket konsekvenserne af en alt for travlt dagligdag. Det fik Karen til at gå på jagt efter et liv, hvor hun var mere til stede i nuet. I takt med sin søgen, lærte hun, at når vi formår at skrue tempoet helt ned, så kommer det også til at påvirke vores krop, sind, arbejdsliv og familieliv i en særlig positiv grad.

Karen har nu samlet sine bedste råd, øvelser og generelle iagttagelser, som kan hjælpe dig med at leve livet lidt langsommere, og få mere ro på din hverdag. “Langssom livsstil” er et opgør med travlhedens tyranni, og tager afsæt i den internationalt kendte Slow movement. Bogen er spækket med øvelser, og enkle, konkrete tips, som kan hjælpe dig til at få det meste ud af livet.

Vores bedømmelse

Boghandlerne bugner med velmenende selvhjælpsbøger, der dog ofte ender med at forvirre mere end at gavne. I stedet for at bidrage til indre ro, kommer det i stedet til at blive et stressende projekt, fremfor en genvej til indre ro. Her er “Langssom livsstil” dog helt anderledes. Karen tager dig med helt ind i slow movement-universet, på en måde, hvor alle kan være med, og uden det bliver endnu en byrde i de allerede hektiske hverdage. Du får også brugbare råd og vejledning fra en række danskere, såsom Signe Wenneberg, som deler sin personlige erfaring med, hvordan man finder ro til fordybelse i hverdagen. 

Ved hjælp af 10 simple principper, føres læseren langsomt igennem bogen, og de mange lette og ukomplicerede øvelser, hjælper dig til at finde din indre ro og balance – i eget tempo! På trods af de 256 sider, er det bestemt ikke en kamp at komme igennem bogen. “Langssom livsstil” er nemlig spækket med facts, tips og små øvelser, som hele tiden leder én videre. Derudover er bogen visuelt også fuldstændig gennemført, med de smukkeste billeder, der emmer at ro og balance, og som virkelig gør det til en ren fryd at bladre igennem bogen!

“Konklusionen er klar! Det virker! Det var ikke engang nødvendigt at gå og vente på, at effekten skulle indtræde. Øvelserne gav resultater – med det samme!”

For at kunne bedømme bogen rigtigt, har vi for en periode fulgt bogens tips og øvelser. Og konklusionen er klar! Det virker! Det var ikke engang nødvendigt at gå og vente på, at effekten skulle indtræde. Øvelserne gav resultater – med det samme! Især i perioder, hvor der har været særligt hektisk på redaktionen, har vi fulgt nogle af bogens mange øvelser til indre ro. De “6 trin til mindfuldness-meditation” har vi haft stor nytte og glæde af. Vi har derfor helt eksklusivt fået lov til at dele øvelsen med jer, som du kan finde herunder.

“Langsom livsstil” er blevet et stort hit her på redaktionen, og kommer bestemt til at stå på ønskesedlen denne jul! 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *