Her er verdens bedste strande

Drømmer du om at rejse væk fra Danmarks kulde, regn og slud i december? Eller går du allerede nu og spekulerer over, hvor sommerferien skal gå hen i det nye år? Så lad dig inspirere af vores store guide til verdens bedste strande! Her er der garanti for lækre hvide sandstrande og turkisblåt hav, så langt øjet rækker…

LÆS OGSÅ: Drømmerejsen: Verdens bedste hoteller

1. Grace Bay, Turks- og Caicosøerne (Caribien)
Grace Bay er på førstepladsen på Tripadvisors liste over de bedste strande i verden – og med god grund! Det hvide sand og klare blå vand er virkelig et poskort værdigt!

2. Calamosche Strand, Sicilien
Sicilien er kendt for de smukke strande, og hvis du leder efter ro og afslapning, så er Calamosche stedet for dig! Her får du skøn sandstrand og bølgeskvulp uden larmen fra strandbarer og ghettoblastere.

3. Tulum, Mexico
Hvis du har planer om en rejse til Mexico, så kan vi stærkt anbefale Tulum! Fra Maya-ruiner til ferskvands-laguner med turkisblåt vand – Tulum har det hele, når det gælder afslapning og kultur.

4. Baia do Sancho, Brasilien
Ifølge Tripadvisor er der ingen dårlige tidspunkter at besøge Baia do Sancho. Her er vejret altid godt! Den lækre strand byder på nogle af de mest fantastiske udsigter på kloden over kridhvidt sand, og det mest blå hav du nogensinde kommer til at se.

5. La Concha, Spanien
La Concha er stedet for dig, hvis du er til den ultimative strandoplevelse. Her er du garanteret lækker mad, skøn udsigt og siesta hele dagen lang…

LÆS OGSÅ: 10 typiske rejsefejl & hvordan du undgår dem

6. Byron Bay, Australien
Hvis du skal på den helt store rejse, og gerne vil gå på opdagelse i et nyt kontinent, så bør du tage forbi Byron Bay. En af Australiens største stoltheder og glæder!

7. Playa Paraiso, Cuba
Hvis du gerne vil opleve det “ægte” Cuba, så er det ved at være sidste udkald! Cuba har nemlig lige åbnet op for turisme på et helt nyt niveau, og landet er i hastig udvikling. Udover fantastiske kulturelle oplevelser, byder Cuba også på nogle af verdens smukkeste strande, såsom Playa Paraiso.

8. Siesta Beach, Florida
Siesta Beach i Florida er en lille bid af Paradis. Her er fest og glade dage i højsæsonen, så hvis du ønsker ro og tid til fordybelse kan det anbefales at besøge stedet uden for sæson.

9. Sunset Beach, Dubai
Sunset Beach, og egentlig alle attraktioner i Dubai, er på listen over bedst af alting i 2016. Denne strand er stedet, hvis du ønsker en luksuriøs strandoplevelse, eller hvis du er på udkig efter hoteller med den ypperste form for luksus. 

10. West Bay Beach, Honduras
Honduras er måske ikke lige det mest oplagte feriested. Men hvis du er i området, bør du virkelig unde dig selv at tage et smut forbi West Bay Beach. Her er måske det smukkeste sted at snorkle – i hele verden! Stedet emmer af fred og ro, men der er også gode muligheder for sjov og aktiviteter, hvis du mere er til dét.

11. Jolly Beach, Antigua
Antigua er kendt verden over for stedets fantastiske sandstrande. Det siges, at du hver eneste dag på et helt år, kan opleve en ny lækker strand på Antigua – fordi der er så uendeligt mange. Jolly Beach ligger helt i top og byder på lidt af alt det bedste, som Antigua har at tilbyde. 

12. Playa Juanillo, Punta Cana (Den Dominikanske Republik)
Du kommer for den helt fantastiske strand, men du bliver for de utroligt smukke og unikke palmetræer, som garanterer dig de smukkeste prale-billeder til Instagram 😉 Stedet har alt! Hvide sandstrande, postkort-blåt vand, afslapning, luksus… Du går aldrig galt med en tur til Punta Cana Beach.

Kilde: Popsugar.com

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet