Kan din bedste ven lide dig som ven, eller vil han i virkeligheden gerne være mere end blot venner. Det kan være svært at afgøre, hvordan din bedste ven egentlig ser dig. Ikke alle er lige så oprigtige med deres romantiske følelser, så hvordan skal man så finde ud af det? Tegn og signaler! Du skal se efter de tegn og signaler, han giver dig for at finde ud af den reelle interesse, hvad end det er som venner eller som kærester. Vi giver dig her 12 tegn, der beviser, at din bedste ven vil være mere end blot venner.
LÆS OGSÅ: Så let opnår du et lykkeligt parforhold
1. Han følger op på det han lover
Hvis I har aftalt at gå ud for at få en drink en fredag aften, vil han skrive torsdag om I stadig har en aftale. Kan en fyr godt lide dig, vil han bruge alle chancer, han får for at se dig! Generelt hvis du er på date, og fyren tager initiativ til at finde tid og sted til date nr 2, betyder det, han godt kan lide dig.
2. Høflighed og venlighed frem for alt
Hvis han kan lide dig, præsenterer han sin familievenlige side. Det betyder, at dine forældre vil sige: ”Han er sådan en skøn fyr!” efter den første akavede og stille familiemiddag. Han går meget op i, at dine forældre kan se, at han behandler dig bedre, end de andre venner du har. Selv de nærmeste.
3. Han tager initiativ til at starte en samtale
Er I ude og spise med en flok fælles venner, vil han gøre alt for at starte en samtale med dig. Selv hvis der ikke er noget specielt at tale om.
4. Han er interesseret i, at vide hvem du dater
Du tror måske først, at han er interesseret i dit liv generelt. Men faktisk ønsker han bare og vide, om du er ledig eller ej. Han vil måske være interesseret i, at se billeder af ham du dater, så han kan se, hvem det er, han indirekte er i konkurrence med.
5. Han bruger emojis i sine beskeder til dig
Fyrer er ikke altid lige gode til at bruge emoji, medmindre det er øl eller pizza i en gruppesamtale med gutterne. Hvis han bruger emoji, når han skriver beskeder til dig, er det et tegn på, at han flirter med dig.
6. Han giver dig komplimenter
Det er hans måde at lade dig vide, at han synes, du er attraktiv uden helt at indrømme, at han godt kan lide dig. Han vil altså give dig alle de komplimenter, han kan slippe af med.
7. Han skriver til dig uden nogen grund
Selvom der ikke er nogen grund til, at han skriver til dig, vil han alligevel gøre det. Fyrer skriver ikke særlig meget, selv ikke til deres venner. Så at skrive en besked, når han ikke rigtig har noget vigtig at sige, er et tegn på at han vil i kontakt med dig.
LÆS OGSÅ: Første date? Her er nogle do’s & don’ts!
8. Han driller dig
Han er ikke ude på at give dig buksevand eller putte en sur ostemad ned i din taske. Han forsøger at drille dig men på en flirtende måde! Hvis han driller dig med, at dit yndlingshold i håndbold eller fodbold har tabt, er det tegn på, at han synes mere om dig end blot som venner. Han ser sit snit til at komme i kontakt med dig!
9. Han praler om sig selv
Han vil gerne have, at du bliver imponeret over ham men på en rigtig måde. Han praler altså om sig selv, med andre ord han gør sig selv opmærksom over for dig, så han får dig til at kunne lide ham mere end før.
10. Han ‘liker’ dig på de sociale medier
Når du poster et billede på Instagram eller Facebook, om det så er dig selv eller din hund, vil han med sikkerhed like det. Nogen vil endda tage skridtet videre og kommentere på dine billeder, og måske du er heldig at få en emoji af ham!
11. I snakker tit om jeres ligheder
Uanset hvad I har til fælles, vil en fyr der kan lide dig bruge jeres ligheder i enhver samtale, som du har med ham. Den gensidige kærlighed til Game Of Thrones vil starte samtalen, og hvis han bruger jeres fælles interesse med omtanke, kan det føre til en dybere og mere personlig samtale mellem dig og din bedste ven (eller kommende kæreste).
12. Han bruger penge på dig
Hvis han er interesseret i dig på et mere personlig plan, vil han også være tilbøjelig til at bruge penge på dig. Fyrer bruger penge på en drink eller to til en random pige, de har kendt i 2 minutter, men hvis han giver dig drinks hele aftenen, betyder de drinks han giver dig mere, end den ene drink han gav til pigen, han havde kendt i 2 minutter.
Kan du nikke genkendende til de her tegn fra din bedste ven, skal du måske lige kridte banen op én gang for alle, eller genoverveje dit forhold til ham. Måske han er din næste kæreste.