Life&Beyond

Det skal du bruge din søndag på 

Okay, du har måske ikke planlagt andet end at bruge din søndag på at sove længe, bestille take-away og se dine yndlingsserier på Netflix, og vi forstår dig 100 procent, da det cirka også er sådan, at vi har tænkt os at tilbringe vores. Men det skal ikke betyde, at der ikke er tid til at forberede dig på den kommende uge. Her er 12 ting, du kan bruge din søndag på, så det er knap så hårdt at vågne mandag og starte en ny uge.

1. Ryd op i dit køleskab. Du behøver ikke at give det den helt store rengøring (medmindre det virkelig trænger!), men sørg for at få smidt alt ud, som der har overskredet sidste salgsdag, eller ser mistænkeligt ud.

2. Ryd op i din taske. I slutningen af ugen er din taske på en eller anden måde blevet et sort hul fyldt med diverse bonner, tyggegummipapir, småpenge, slikpapir og løstliggende make-up. Smid alt det, du ikke har brug for ud og behold kun det, du ved du får brug for i den kommende uger.

3. Køb ind til hele ugen. Ved at handle for hele ugen og lave en madplan kommer du ikke bare til at spise sundere, det gør også, at du ikke behøver at løbe ned i den lokale Netto i tide og utide.

4. Forbered morgenmad til mandag. At få en god start på en ny uge er så vigtigt, og ved at have forberedt en god morgenmad, som du kan tage med på farten, vil give dig mere tid, og du får startet dagen på en behagelig måde.

5. Skriv en to-do-liste til mandag morgen. Giv dig tid til at planlægge, hvad du skal nå mandag morgen. Eksempelvis, hvornår du skal afsted, hvad du skal spise, hvad du skal have på osv. Så slipper du for, at være alt for mandags-deprimeret.

LÆS OGSÅ: Den ultimative ’BFF Bucket list’

6. Sæt mål for, hvad du vil opnå i løbet ad ugen. Findes der nogen bedre følelse end at opnå et mål, man har sat sig for? We don’t think so. Skriv ned, hvad du gerne vil opnå og hav listen på dig.

7. Brug tid på dig selv. Selvom det er SÅ vigtigt at sørge for at have tid til lidt selvforkælelse, så er det nemt at glemme det. Tag et dejligt, langt bad, gå en tur, eller hvad du plejer at gøre, for at finde ro i dig selv.

8. Catch up med dine venner og familie. Alenetid er vigtigt, men lige såvel er socialisering med folk, der betyder noget for dig! Hektiske uger kan ofte resultere i, at du ikke får svaret på sms’en fra din mor eller ikke får set dine veninder. Brug søndagen på at ringe sammen med dem, du holder af – eller endnu bedre: vær sammen med dem!

9. Få styr på dit klædeskab. Vi har vist alle sammen STOLEN, som der knap så meget bliver brugt til at sidde på, fordi der i løbet ad ugen, har dannet sig et kæmpe bjerg af tøj oven på den. Få lagt det tøj til vask, som er beskidt, og få foldet resten sammen og lagt tilbage i skabet.

10. Sæt en alarm, så du bliver mindet om, at det er ved at være sengetid. Det kan nogen gange være svært at komme i seng i ordentlig tid på en søndag. Måske fordi man ikke vil indse, at weekenden er ved at være slut. Suk..

11. Ryd op. Det kan være endnu mere uoverskueligt at stå op, hvis dit hjem er helt bombet. Sørg for at opvasken er taget, kør gulvet over med støvsugeren og skift dit sengetøj.

12. Bestil din favoritpizza og fyr op for din yndlingsserie på Netflix. Det er som sagt søndag. Du har fortjent det <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *