Vi piger er generelt dårlige til at tage imod komplimenter. Vi er dårlige til at se lyset i os selv, men til gengæld gode til at se lyset i alle andre. Vi udnytter heller ikke alle vores sider, eller giver plads til flere og nye. 

Pernille Melsted som er aktuel med bogen ‘Tag dit lys hjem’ giver dig nogle super gode redskaber til hvordan du genopdager dit mod, din sårbarhed, seksualitet, glæde og alt det andet vigtige, som du har tendens til at sætte i skyggen. 

Vi har her på ChriChri redaktionen, været så heldige at få et uddrag af afsnittet ‘Jeg er smuk’ fra bogen. 

LÆS OGSÅ: Sofia Manning: Saboterer du dig selv?

JEG ER SMUK 
Ellen, fem år, har taget en hårbøjle i håret og ser sig i spejlet. 

Jeg synes bare, jeg ser så helt utrolig… SMUK ud! 
Jeg synes simpelthen, jeg er SÅ FLOT! 

Eksemplet er ægte og delt af Ellens mor, Anne, på Facebook. 
Og jeg elsker det! Vi skal ikke være flove over at kunne lide vores eget spejlbillede, elle
over at gøre os smukke. Ellen er en pige, der endnu ikke har sat hverken skønhed eller forfængelige i skyggeskabet. En pige, der endnu ikke aner, at det bør være en lille smule skamfuldt at nye sit eget udseende og finde glæde i ren skønhed. De fleste af os kan med fordel hive noget lys hjem her. Tillade os selv at komme tilbage til glæden over og nydelsen ved alt, der er smukt. Jeg ved, at det for mange kvinder kan være provokerende at tale om skønhed og at skulle se sig selv som smuk. Er det virkelig så vigtigt at være smuk? Nej, det er ikke vigtigt at være smuk – i klassisk, symmetrisk forstand – men det er vigtigt at kunne føle sig smuk, uanset hvilket gener man er blevet beriget med. 

Mange af os har været som Ellen – med den største selvfølgelighed og stolthed – inden vi begyndte i skole. Men vi bliver sjældent ved med at være det. Måske fordi vi er blevet tysset på, irettesat, grinet ad eller har fået at vide, at vi ikke må prale. Og selvom du elsker eksemplet med Ellen, så forestil dig, hvordan du havde reageret, hvis hun havde været 17 år. Havde det så været lige så kært? Eller havde det været for meget? For selvindbildsk? For forfængeligt? Det er skamfuldt at dyrke lyset på den måde. Det er også skamfuldt at tage imod komplimenter med oprigtig glæde og taknemmelighed. Derfor minimerer vi ofte komplimenter. Hvis nogen siger noget pænt til dig, så øv dig i at sige tak. Punktum. Lad være med at forklare eller sige: ”Den var bare på tilbud”, ”Åh det er bare en gammel sag” eller ”Ej, det er da ikke noget”. Bare sig tak og smil. 

Det er for loft, hvor glade vi må være for os selv. Hvor pæne. vi må synes vi selv er. Hvor meget vi må påskønne det, der er smukt. Hvis du er vokset op i en familie med endeløse bogreoler, intellektuelle diskussioner og meget akademiske forældre, er du muligvis blevet mere belønnet for at have et klogt hoved end for din udprægede æstetiske sans. Måske har din universitetsprofessor-mor kigget skævt til dig, når du har majet dig ud, købt makeup eller indrettet dit værelse. Måske har skønhed ikke haft nogen synderlig værdi, måske er det decideret blevet misbilliget eller set ned på. 

Jeg er vokset op med en mor, der lagde makeup hver dag (og omhyggeligt fjernede den igen hver aften med vatrondeller og fancy produkter). Jeg har siddet og kigget fascineret, når hun åbnede sin skuffe med Mary Quant-øjenskygger og fuldt med, når hun lagde rouge og justerede sit pailletpandebånd. Det var i slutningen af halvfjerdserne, hvor discofeberen rasede. Hun var en af de yngste mødre i klassen, og den første mor, der havde et par højhælede gummisko. Jeg har været vant til, at vores stue fik en make over cirka hver tredje måned. Så blev der flyttet rundt på møblerne, afsyret et skab, malet en væg eller købt puder i nye farver – oftest turkis eller pink. Æstetisk og skønhed var vigtige værdier i mit barndomshjem.

LÆS OGSÅ: Elsk dig selv: Sådan får du et bedre selvværd

Skønhed bliver ofte set som en lidt tom og overfladisk værdi. Noget vi bør vælge fra på bekostning af noget bedre, finere og vigtigere, som fx klogskab. Mig bekendt har ingen mistet hjerneceller eller IQ-point ved at gøre noget ud af sig selv eller ved at værdsætte eller dyrke det smukke. Ingen er blevet dummere af at gå med mascara.

Jeg mener, at skønhed har en stor værdi i vores liv. Jeg taler ikke om narcissistisk forfængelighed, hvor vi er så optagede af vores egen mikroskopiske muffintop, at vi nærmest ikke kan tænke på andet. Jeg taler om evnen til at se det smukke i sig selv. Lysten til at forskønne. Den glade, begejstrede pyntesyge. For mig kan den form for forfængelighed også tolkes som et sundt tegn på selvkærlighed. Ønsket om at gøre sig pæn, pynte sig og have smukke ting omkring sig sender et signal til en selv om, at man er det værd. Jeg er værd at bruge penge på. Jeg er værd at gøre ting smukke for. Jeg er værdifuld. Jeg er vigtig. 

Skønhed er ikke bare noget overfladisk pjat. Man ved i dag, at det er godt for vores helbred at gøre os smukke(re). Og det at være smukke handler som sagt ikke om at følge et medieskabt skønhedsideal eller om at se ud på en bestemt måde. Det handler om at føle sig smuk. 

Look Good Feel Better er et program, som hjælper kræftramte kvinder verden over med at håndtere kræftbehandlingens synlige påvirkninger af udseendet. Mange kvinder, som får kemoterapi, mister håret på hovedet, men også øjenbryn og vipper. Look Good Feel Better afholder gratisk hudpleje- og makeup-kurser for kvinder i ambulant behandling for kræft og lærer kvinderne at lægge makeup, så de kan genvinde deres kvindelighed og selvværd. 

Programmet findes i 20 lande, også i Danmark, og er en kæmpe succes på snart 30 år. Der ses en markant stigning i kvindernes velbefindende, når de deltager i Look Good Feel Better– programmet. Ikke fordi kræften forsvinder eller mindskes, men udelukkende fordi kvinderne får det bedre, når de ser bedre ud. Det er både tankevækkende og rørende. Og opløftende at vide, at vi selv kan påvirke vores humør – ved forskønnelse.