Mange kvinder oplever, at drømmen om graviditet desværre er lidt sværere at opnå, end man havde forventet. Vi har talt med ekspert og fertilitetsmentor, EvaSofia Sølvig Thomassen, for at få hendes bedste råd til, hvordan man tackler den svære situation.
LÆS OGSÅ: Sådan bliver din drøm om graviditet hurtigere opfyldt!
Der er ingen tvivl om, at det at ønske sig at blive gravid og ikke kunne lykkes er meget sårbart. Statistikken siger, at hvert 5 og 7 par har udfordringer med graviditet, men hvor mange som helt præcist står med den udfordring i livet, kender vi reelt ikke, da det netop for de fleste, er så svært at åbne op omkring.
Hvorfor er det så svært at åbne op om fertilitetsproblemer?
Det jeg oplever i min klinik er, at det er sårbart at fortælle verden at vi, som kvinder og mænd ikke kan levere dét, som vi reelt er skabt til. Vi er jo skabt til at føre denne race videre på jorden, det er vores helt grundlæggende fundamentale mål i livet og sådan har det jo været siden menneske racen blev til. Vi skulle sørge for racens overlevelse. Så det der sker når kroppen pludselig ikke kan udfylde dette livsformål er en grundfølelse af ikke at være nok, og en følelse af ikke at kunne slå til i verden.
Hvad kan vi selv gøre, hvis vi skulle komme i den situation at vores drømmegraviditet udebliver?
Mit bedste råd er at være åbne. For i forvejen kan det være meget udfordrende og energikrævende at skulle igennem den proces det er, at skulle undersøges for hvorfor det ikke lykkes for os som par at blive gravide. Og fortæller vi ikke omverdenen, hvad der foregår indeni os, kan de alligevel mærke, vi måske ikke fortæller hele sandheden. Jeg tror vi alle på et tidspunkt har oplevet at stå overfor et menneske, hvor der har været en fornemmelse af, at der var noget usagt. Vi mærker det alle instinktivt. Så derfor, vær åben og giv dig selv lov til at føle de følelser det giver at stå lige der i livet. For nogen er det meget sårbart, for andre giver det blod på tanden, og lysten til at kæmpe men uanset hvad der kommer op for dig, så vær med dét der er. Og vid, at det også er en mulighed at sige, at lige nu er det svært for mig og jeg har ikke lyst til at tale med om det lige nu. Jo mere vi selv kan acceptere og give os selv lov, jo nemmere bliver det i en proces, som for nogen jo kan tage mange år.
LÆS OGSÅ: Find vej gennem fertilitetsjunglen
For de kvinder og par som vælger et forløb hos mig, enten som et del af et forløb på en fertilitets klinik, eller fordi de ønsker et alternativ og en mere holistisk tilgang til drømmen om graviditet, så er udgangspunktet altid at skabe balance i kroppen. Den uro som det skaber, at føle sig forkert, frustreret og stresset over ikke at lykkes med graviditet, skaber endnu mere uro i kroppens nervesystem og hormonelle system og derved mindskes chancerne for graviditet endnu mere. Så åbenhed omkring hvor udfordrende og sårbart det er, gør faktisk en forskel både mentalt og kropsligt.