Life&Beyond

Første date? Her er nogle do’s & don’ts! 

Vi har vist alle været der, har vi ikke? Den akavede første date, hvor du ikke rigtigt ved, om du skal gå eller give det en chance. Fyren der akavet sniger sig udenom regningen, fyren der flirter med tjeneren eller den perfekte fyr, du senere finder ud af, har KÆMPE mommy issues! Jep, listen er lang, og det kan være skræmmende at date, især når det er første date, vi snakker om.

LÆS OGSÅ: Hjælp til singlelivet: See you there!

Vi har her lavet end liste med do’s & don’ts, så du kan forberede dig bare lidt bedre til næste gang, du skal på første date.  

Don’t: Du skal ikke dukke op stresset. 
Du vil nok gerne selv mødes af en date, der er frisk og giver et godt førstehåndsindtryk! Så selvom din chef lige nåede at give dig ti opgaver, inden du fik fri, så sørg for at skubbe det til side, inden du dukker op til daten. 

Don’t: Du skal ikke ankomme mere end 10 minutter senere, end det aftalte tidspunkt. 
Det er dumt at skabe dårlig stemning fra starten. Og det kan der altså hurtigt opstå, hvis du dukker op for sent. Det kan hurtigt skabe panik i din dates hovede (Kommer hun? Har hun set mig og er løbet skrigende bort?) 

Don’t: Pas på med at komme med for mange selvkritiske udsagn 
Hvis det hele føles akavet, kan man hurtigt komme til at ”lette” stemningen ved at gøre grin af sig selv. Just don’t – be confident!

Don’t: Du skal holde dig fra at snakke om dating-katastrofer 
Det er bare… en dræber! Du kan hurtigt få din date til at føle sig nervøs eller usikker, og det går jo ikke. 

Don’t: Pas på du ikke drikker for meget 
Du kender det… Den ene drink smager mange gange af én mere, og inden du får set dig om, vågner du med tømmermænd, og kan ikke rigtig huske, hvordan aftenen sluttede. 

Don’t: Don’t be a ghost!
Vær ærlig! Send ham en besked, hvori du skriver, at du bare ikke følte den, og at I derfor ikke skal ses igen. Det bliver ikke så sjovt, hvis du har ignoreret ham, og du en dag støder ind i ham ved et uheld – det kan hurtigt blive akavet for jer begge. 

Do: Kald en date, en date. 
Det er okay at være ærlig omkring, hvad din intention er omkring daten! 

Do: Nyd øjeblikket!
Kører det hele bare, jamen så drop din træningsaftale, og nyd at du faktisk har en god første date – det er altså noget der skal fejres! Så hvorfor ikke fejre det sammen? 😉 

Do: Følg 1:2 reglen.
Hvad er det for en regel, tænker du nok. Den går ud på, at for hver historie du fortæller om dig selv, skal du bagefter stille to spørgsmål, du vil høre fra ham. På den måde får I begge taletid. 

Do: Klæd dig behageligt
Tag behageligt tøj på, som stadig får dig til at føle dig smuk, så har du dét mindre at tænke på.   

Do: Giv et unikt kompliment
Det er ikke kun kvinder, der påskønner et kompliment, så hvis du virkelig synes, han har en lækker stemme eller har en flot skjorte på, så fortæl ham det. Det lyder nok en smule cheesy, men det er vejen frem!

LÆS OGSÅ: Datingprojektet: Hvad sker der, efter man har gennemført Tinder?

Kilde: Purewow.com

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *