Mangler du inspiration til, hvad du kan gøre for at få det perfekte job?
Nedenfor har vi listet de 6 bedste råd fra den amerikanske bog ”Power Your Happy” af Lisa Sugar, for at guide dig til hvordan du bedst muligt navigerer rundt i erhvervslivets labyrint og i sidste ende lander dit drømmejob!
Her får du råd til alt lige fra at udvikle dig selv som person til at perfektionere dine interview-skills – Læs med og bliv ekspert inden jobsamtalen!
LÆS OGSÅ: Guide: Sådan laver du et godt CV
- Kend dine egne styrker
Er du helt med på, hvad du gør bedre end alle andre? Selv hvis du føler, at du har helt styr på, hvad dine stærke sider er, skader det aldrig at få det bekræftet ved at tage en personlighedstest.
Der findes mange forskellige tests, som du nemt kan finde online, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du er som person, så du kan vise dig fra din bedste side til en jobsamtale.
”Selv hvis du tror, du ved alt om dig selv, kan en test hjælpe dig til at se dine talenter og interesser på nye måder” skriver Lisa i sin bog. ”Disse tests er en god måde, at udvikle din tankegang på og afslører ikke blot, hvad der interessere dig, men også hvilke opgaver, færdigheder og aktiviteter, som gør dig både entusiastisk og engageret.”
- Find ud af hvad du IKKE ønsker af et job
Kan du huske alle de sh*tty arbejdsopgaver og kedelige jobs, du har haft gennem tiden? Lad være med at undertrykke disse minder, men lær i stedet fra dem! Overvej nøje, hvad der gjorde det så forfærdeligt. Var det fordi, du havde problemer med din chef? Eller måske syntes du at dine arbejdsopgaver var uinspirerende? Uanset hvad grunden var, er det en vigtig ledetråd i jagten på, hvad du skal undgå i fremtiden.
”Dine tidligere jobs er vigtige – Ikke kun på grund af de erfaringer du får, men også fordi de giver dig et indblik i, hvad du IKKE har lyst til at lave,” siger Lisa. ”Hvis du er interesseret i en bestemt karriere, er det vigtigt at du finder ud af, hvordan den specifikke industri fungerer, og om det rent faktisk, er noget du kan lide – og hvis du ikke kan lide det, er det alligevel noget, du kan tage med dig og lære af.”
- Lær hvordan du navigerer rundt i erhvervslivet
Når du først er faldet på plads i en virksomhed, som du rent faktisk kan lide, er det vigtigt at du prøver at sætte dig ind i alle led af branchen. Hvis du eksempelvis er i forlagsbranchen, betyder det, at du skal have viden om alt lige fra, hvad en tekstforfatter og redaktør laver, til hvordan en art director arbejder. Er du i modebranchen, kan det være alt lige fra retail til styling og marketing.
”Det er en god måde at lære omkring arbejdskulturen i forskellige virksomheder og se, hvordan arbejdsopgaverne varierer fra sted til sted.”
Pointen er, at uanset hvilken karriere der er tale om, er det hele med til at skabe en større helhed.
- Netværk, netværk, netværk!
At kende nogen i branchen, kan være en kæmpe fordel! Ikke blot for at du kan få en fod indenfor, men også for at du kan skabe relationer i en bestemt virksomhed.
”Der er ingen hemmelig løsning til, hvordan du får din drømmekarriere, men at få en fod inden for i den rigtige industri, er et godt skridt på vejen.” forklarer Lisa.
Selvfølgelig er det ikke nemt at skabe et godt netværk, og det er noget som behøver en smule øvelse (og tålmodighed…), men hvis du starter småt ud, og lærer hvordan man socialiserer professionelt i trygge omgivelser, vil du få mere mod til, når det virkelig gælder. ”Start med at tale med en kollega som du ikke har mødt endnu, når i alligevel begge står i køkkenet på arbejdet, meld dig frivilligt til at stå for næste præsentation, eller tag med, når dine kollegaer tager en kop kaffe efter arbejde, selvom du måske ikke føler dig gearet til det efter en lang dag.”foreslår Lisa.
Når du så føler dig klar til det, og begynder at netværke for alvor, så sørg for at tage noter. Spørg om kontaktinformationer, eller find dem på LinkedIn. Sørg også for at skrive detaljer om jeres samtale ned, så du senere kan huske hvilke spørgsmål der var gode til at skabe relationer mellem jer, og hvor I mødtes henne. Så har du også en god indgangsvinkel, når du skal skrive til dem efterfølgende.
”Jeg bliver altid forbløffet, når nogen kan huske mig fra et bestemt sted, hvor vi mødtes eller noget bestemt vi talte om” siger Lisa. ”Det er det perfekte eksempel på hvordan man kan gøre sig bemærket uden at være irriterende.”
- Forbedre dine e-mails skills
Du skal ikke være bange for at tage kontakt til en ny forbindelse ved at sende ham eller hende en e-mail, hvor du introducere dig selv.
Når det er sagt, er der en rigtig og en forkert måde at tage kontakt på. Ifølge Lisa, er det vigtigste, at du ikke spilder nogens tid. Her er der nogle guidelines til, hvordan du bedst muligt skriver en god e-mail med et klart budskab:
- Vær venlig, men professionel.
- Gennemlæs din e-mail for fejl, inden du sender den.
- Vær direkte omkring, hvad du er interesseret i, og drop alle fyldordene og de ligegyldige informationer.
- Lad være med at stille dumme spørgsmål, som du selv kan besvare efter en hurtig Google-søgning.
- Lad din personlighed skinne igennem.
- Vis, at du har sat dig ind i, hvad virksomheden laver, og hvem de er.
- Giv din e-mail et kreativt emnefelt for at skille dig ud.
Ligeså vigtig som selve e-mailen er, er tidspunktet for, hvornår du sender den også helt essentielt. Eftersom folk har en tendens til at være meget travle først på ugen og tidligt om morgenen, er det en god idé at vente med at trykke send til lige omkring frokosttid eller først på eftermiddagen, sidst på ugen. Sidst men ikke mindst, er det vigtigt, at du ikke følger op på din e-mail mere end tre gange.
LÆS OGSÅ: Klæd dig selvsikkert til jobsamtalen
- Brænd igennem til din jobsamtale
Det måske vigtigste til en jobsamtale, er hvad du gør, inden du overhovedet møder op til samtalen! Lav research af virksomheden for at vise, at du både er ressourcestærk og engageret. Kom forberedt med en liste af specifikke spørgsmål du ønsker at stille, og glem ikke at rydde ud i dine billeder og opslag på de sociale medier, så de er børnevenlige!
At undersøge Facebook og Instagram er nemlig det første mange virksomheder gør, før eller efter en eventuel jobsamtale. Det er derfor vigtigt, at du har helt styr på, hvilket signal du sender, både med dine opslag og billeder, men også med hvilke sider du synes godt om, hvem du følger, og hvem du er venner med.
”Det er en god måde at få et indblik i en potentiel arbejdstagers personlighed, humor, skriftlige kompetencer og fysiske kunnen. De opslag du skriver, de produkter du synes godt om, og de mennesker du omgiver dig med, giver en mulig arbejdsgiver et godt indblik i, hvem du reelt er – Det gør dig mere menneskelig” pointerer Lisa.
Med disse 6 råd, håber vi, at du føler dig klar til at gå efter dine drømme og lande drømmejobbet – God fornøjelse!
Kilde: Popsugar