Arbejd mindre og bliv mere produktiv

Spørg en anden hvordan det går og de vil sikkert svare dig ”Jeg har så travlt!”. Uanset om det er et projekt på arbejdet eller et arrangement med dine venner du ikke kan gå glip af, har du aldrig lyst til at føle at du er nødt til at sige ”nej” til noget. Vi ser behovet for at tage en pause, som et tegn på svaghed og vores hjerne har derfor svært ved at geare ned og slappe af.

LÆS OGSÅ: 15 gode vaner som succesfulde folk har

Denne holdning er dog noget vi bør gemme langt væk, for det er usundt, kortsigtet og det vil give bagslag i sidste ende. Ro og hvile er essentielt for at restituere den mentale og fysiske energi vi bruger på arbejde. Her får du 10 gode råd til hvordan du kan slappe af og samtidig blive mere produktiv. 

1. Start tidligt – Som i virkelig tidligt!

At stå op rigtig tidligt og arbejde hjemmefra, lader dig komme videre med dine sværeste projekter, da du kan arbejde uden at blive forstyrret og uden at blive distraheret af de sociale medier, e-mails og telefonopkald som konstant bipper ind. Dette giver dig også mere tid til at kunne slappe af senere på dagen.

2. Fokusér, slap af og gentag!

Kloge hoveder skifter mellem at arbejde hårdt og slappe af i løbet af deres dag, hvor de overraskende hurtigt kan skifte fra det ene til det andet. Efter at have arbejdet intensivt i et par timer, tager du en pause i 20 minutter, og får på den måde fordelene ved pausen, mens du stadig holder din intellektuelle tankegang kørende på et højt niveau. 

3. Drop multitasking

I hvert fald så vidt muligt… Det føles som om du når meget mere når du multitasker, men i virkeligheden er du langt mindre produktiv. Multitasking gør at du løser begge opgaver halvt, da du ikke kan fokusere nok til at få din kreative underbevidsthed involveret. Så luk for e-mailen, tag høretelefoner på og læg telefonen væk. Du vil nå langt mere ved at være fokuseret i to timer, end du vil ved at være distraheret i seks timer.

4. Gå en tur

En ny undersøgelse viser at selv det at gå en tur på et løbebånd mens du kigger direkte ind i en mur, booster din kreativitet. Møder hvor du går rundt, vil kombinere arbejde og en sund pause. Her vil folk være mere tilbøjelige til at fokusere, frem for at prøve at multitaske, hvilket også gør at møderne som regel kan gøres kortere.

5. Hvis du kan, så tag en lur

Det er ikke alle arbejdspladser som er indrettet til at man kan tage en middagslur, men selv en lille lur kan give dig ekstra energi som hjælper din hjerne til at forstå nye informationer og booste din kreativitet. Det er dog vigtigt at du ikke sover for længe – Efter 20 minutter, vil det være svært for dig at ryste søvnen af dig og komme tilbage til arbejdet.

6. Stop midt i det hele

Mange forfattere stopper ofte midt i en sætning, hvilket gør det nemmere for dem at starte igen næste dag. Forskning har for nyligt vist at hvis du ved at du kommer tilbage til et problem, vil det opfordre din hjerne til at arbejde videre med problemet i din underbevidsthed – Hvilket øger chancen for at du vil finde en løsning på problemet næste morgen.

7. Efterlad arbejdet på arbejde

Når du forlader kontoret eller en opgave, så glem alt om det. Hvis du tager problemerne med dig hjem, får du helt garanteret ikke den hvile du har brug for, for at kunne tackle opgaverne næste dag. Sæt telefonen på lydløs, lad vær med at checke din e-mail derhjemme og fokuser i stedet på andre ting.

8. Brug rent faktisk dine feriedage

Rigtig mange danskere hvert år, glemmer at indløse deres feriedage på trods af de mange påmindelser. Her snyder de ikke blot sig selv for penge, men folk som ikke tager lidt ferie engang imellem, er faktisk i større risici for at gå ned med kronisk stress. De som tager ferie er gladere på arbejde, mere ressourcerådige og lever længere. Et par korte ferier hver anden måned vil give dig mere overskud og genopladning, end én lang ferie om året.

9. Find en virkelig god hobby

De klogeste hoveder har en eller anden form for hobby, som lader dem nyde noget af den samme tilfredsstillelse som de får på arbejde, men uden stress og frustrationer. Winston Churchill elskede eksempelvis at male fordi det krævede vision, beslutsomhed og selvtillid, som var mange af de punkter han også fandt tiltrækkende ved det politiske liv. Her slap han bare for at skulle tage stilling til de politiske modparter.

LÆS OGSÅ: Gør dig til en gladere medarbejder

10. Tag en pause

Du skal ikke forvente at verden giver dig det. Alt for ofte fortæller vi os selv at vi vil tage en pause når vi er færdige med det hele, men i nutidens 24/7 drevne samfund, er man aldrig færdig! Arbejdet følger med os hjem, mobiltelefoner gør at vi altid er til at få fat på for chefen eller kunderne og projekter kan altid blive bare lige lidt bedre. Den eneste hvile du får, er den du tager fra en verden som ellers vil tage al din tid og opmærksomhed, hvis du lader den.

Kilde: Cosmopolitan

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet