[single_post_category_name]

16 måder at booste dit humør på 

Gode råd om sygdom og sundhed samt hvad du bør gøre hvis du føler bestemte symptomer er til at finde overalt på internettet. Hvem har ikke spurgt Dr. Google? Men det handler ikke alt sammen om symptomer, studier og statistikker. Der findes også et væld af brugbare og ægte råd om hvordan du kan holde dig sund og glad. Mange af disse råd kommer fra sundhed, ernæring og fitness bloggere som deler deres hårdt tjente visdom.
Her kan du få nogle af de bedste råd vi har fået fra bloggere, om hvordan du føler dig glad hele dagen.

LÆS OGSÅ: Gør maven & sjælen glad: 3 lækre opskrifter

1. Drik vand der smager fantastisk
Hvis du hader smagen af kedeligt vand, kan det være klorinindholdet i vandet som gør det. Fyld en kande med vand og lad det stå hele dagen. Klorinen vil fordampe og efterlade vand der smager sødere.

2. Forbered din morgenmad aftenen før
Min favorit morgenmad til når det skal gå stærkt er havregrød som har stået natten over. Aftenen før, mixer jeg rå havregryn med mælk og drysser lidt kanel over og måske en smule vanilje og nogle frosne bær. Stil blandingen i køleskabet natten over, så det er nemt og hurtigt at færdiggøre dagen efter. Næste morgen har du så en lækker morgenmad som giver dig masser af fibre, proteiner og antioxidanter. Du kan endda lave en stor portion søndag, så du har morgenmad til hele ugen. Det vil ikke blive dårligt eller klægt. 

3. Kom i form mens du børster tænder
Mens du børster tænder, så prøv at stå på et ben i et minut. Stå herefter på det andet ben i et minut, mens du prøver at stå helt stille. Denne simple øvelse forbedre din balance, hvilket er en af de mest måder at forhindre skader og fald når du bliver ældre.

4. Sid som en mand
99 ud af 100 patienter som har smerter under knæskallen eller langs med ydersiden af hoften, er kvinder. Selvom at kropsmekanik selvfølgelig spiller en rolle her, skyldes det også at kvinder lærer at sidde med samlede ben. At sidde med dine ben lidt spredt, fjerner dog spændinger i benet som ellers kan føre til knæ og hofte smerter.

5. Stop med at bekymre dig om dit vandindtag
Alle tror at man skal have klart urin for ikke at være dehydreret. Det er ikke sandt! Drik vand efter hvert måltid, når du er tørstig og ekstra vand hvis du er syg eller træner. Ud over det, er der ingen grund til at drikke vand konstant.

6. Kom din salat i et glas
Jeg sørger altid for at få min grønne frokost ved at have forberedt alle mine salater om søndagen i glas. Her holder det sig frisk, selv med dressing, takket være tyngdekraften! Forbered din salat i denne rækkefølge; dressing, fuldkorn eller grove grøntsager såsom broccoli, skårne grøntsager såsom peberfrugt, agurk og salatblade efterfulgt af skårne æbler, ost eller nødder. Pak kødet for sig selv. På kontoret ryster du så bare glasset og kommer det ud på en tallerken sammen med dit protein.

7. Spørg dig selv hvordan du har det
Et par gange om dagen, spørger jeg mig selv, hvad jeg har brug for lige nu og hvordan jeg kan indfri det behov lige nu. Hvis jeg føler mig træt og slasket, går jeg en hurtig tur. Hvis jeg føler mig splittet i mine tanker, tager jeg en kort pause og laver lidt meditation for at få ro i kroppen og sindet. Selv et par få minutter kan gøre en kæmpe forskel.

LÆS OGSÅ: 5 vaner du skal bryde for at blive mere glad

8. Snig lidt bevægelse ind i løbet af dagen
Når jeg får et telefonopkald, står jeg op og snakker og går gerne lidt rundt. Ud over at jeg kommer op og stå på mine fødder og får bevæget dem lidt, husker det mig også på at få strækket min ryg og mave. Det er nemt at sidde og falde sammen i løbet af en dag.

9. Stil nogle træningsremindere frem
Jeg stiller altid mine løbesko frem foran døren når jeg forlader huset om morgenen, for når jeg så kommer hjem falder jeg nærmest over dem. Dette husker mig på at jeg skal løbe en tur med det samme jeg kommer hjem, så jeg ikke falder i foran fjernsynet eller starter på de huslige pligter og derved ikke kommer ud og træne.

10. Hold dig fokuseret for at undgå fristelser
Vi kender alle sammen det med at man vandrer rundt i supermarkedet og smider alt hvad der ser lækkert og nemt ned i kurven uden at tænke videre over det. At holde dig fokuseret er nøgleordet. Når jeg tager noget som ikke var planlagt, siger jeg til mig selv at hvis jeg ikke køber det, kan jeg ikke spise det. Det er som regel nok til at få mig til at stille det tilbage på hylden og kun komme hjem med de ting der stod på indkøbssedlen.

11. Hav træningsudstyret til at stå fremme
Jeg har altid min yogamåtte til at ligge inde i stuen – ofte udrullet – fordi det minder mig om at lave noget yoga, tage nogle mavebøjninger eller ligge i planken, mens jeg ser fjernsyn.

12. Husk at lidt træning er bedre end ingen træning
Når jeg er alt for træt til at træne, tænker jeg på citatet; ”Hvad du kan, når du kan”. Hvis alt jeg magter at gøre er at ligge et minut i planken, at lave nogle lunges eller at gå en tur rundt om blokken, så er det også helt fint. Citatet husker mig på at perfektion ikke betyder noget.

13. Lad vær med at gå med solbriller om morgenen
Skarpt lys om morgenen fortæller din krop at ”hey det er altså morgen nu” og sørger samtidig for at du er træt om 12-14 timer. Det er også derfor at skarpt lys virker rigtig godt på folk der er ekstremt trætte om morgenen. Sollys vil hjælpe dig til at vågne!

14. Mediter i sengen
Når jeg har problemer med at falde i søvn, fokuserer jeg altid på at slappe af i hver eneste muskel i min krop, fra spidsen af mine tæer til toppen af mit hoved. Først fokusere jeg på at slappe af i mine fødder, så min lægge, knæ, lår osv. Det hjælper mig med at slappe af så hurtigt at jeg sjældent når helt op til mit hoved.

15. Gør sengetid til noget du glæder dig til
Jeg gør et stort nummer ud af hvor meget jeg glæder mig til at sove. Jeg tager mit mest fantastiske, rare og lækre nattøj på tidligt og snakker om at gå i seng som om det er noget helt vildt, som jeg slet ikke kan vente med at gøre. Det motiverer mig til at gå i seng bare en lille smule før. 

LÆS OGSÅ: 6 tips til en gladere morgen

16. Tag et bad inden du går i seng
Hvis du gerne vil falde i søvn med det samme, så tag et langt varmt bad eventuelt med nogle badesalte som hjælper dine muskler til at slappe af. Selv hvis du bare gør det et par gange om ugen, kan det hjælpe dig til at sove meget bedre.

Kilde: Health.com

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide