Da livet tog fusen på mig

Facts

Savana Emilie Sommer

26 år og bor i Jylland

Er under uddannelse til Coach

Se mere til Savanna på Instagram:

@Savanasommer

Det er den ældste historie i verden. Et menneske vågner op en morgen med en tung fornemmelse i kroppen. Intet føles i harmoni, og hele øverste etage er fyldt med ”jeg burde”-tanker – men man er handlingslammet. Det var mig tilbage i marts. Mit sind var et spindelvæv af usikkerhed, og jeg var drænet. Jeg var bange for fremtiden – kunne jeg klare mosten, hvis livet fortsatte i denne rille?  

LÆS OGSÅ: Den dag jeg slog op med det normale liv
 
Vi mennesker er generelt meget styret af frygt, men nogle gange skubber livet os bare så forbandet hårdt, at vi bliver nødt til at ty til handling – også selvom det virker frygtindgydende. Når alting gør ondt, og nøjes-tilstanden bliver ubærlig, så får vi boksehandskerne på – og det blev også tilfældet for mig. Jeg troede faktisk, at jeg havde gennemskuet livet, og jeg troede, jeg havde en sikker plan. Jeg skulle arbejde i musikbranchen, når jeg havde færdiggjort min bachelor i kommunikation. Jeg skulle bo i København, finde en businessish-fyr, som jeg skulle stifte familie med. Jeg skulle være karrierekvinde, og jeg skulle være på farten. 
 
Planen holdte egentlig meget godt stik, da jeg både arbejdede på spillestedet VEGA og på RE:A:CH i min studietid. Da jeg derfor blev færdig på universitetet sidste år, var jeg derfor SÅ klar til at indtage arbejdsmarkedet – men arbejdsmarkedet var bare ikke klar til mig. Min plan smuldrede. Min ledighed blev et af mine største tabuemner, fordi jeg lavede et lighedstegn imellem mit værd og min jobsituation. Jeg har altid haft styr på min karriere, hvilket mit CV også beviste – og nu, hvor jeg pludselig ikke havde styr på noget, gik jeg ind i en tilstand af ”hvorfor sker der her for mig?” – jeg kunne slet ikke rumme følelsen af, at livet ruskede så meget i mig, at det gjorde mig rundtosset. Jeg følte mig som en fiasko. 
 
Mine jobs har altid været mine faste holdepunkter i livet, når det hele stejlede. Mine startodds for, at jeg skulle opnå noget som helst, har været små. Alle oddsene har nærmere været imod mig. Ifølge statistikkerne skulle jeg slet ikke have haft taget en uddannelse, med min historie, og ifølge den sociale arv i min familie, skulle jeg nu, med mine 26 år, have mig to børn og ingen uddannelse – men det er IKKE min historie. Jeg brød med oddsene. Jeg har faktisk overlevet en hel del af det stads, som livet har kastet min vej. Omsorgssvigt, seksuelle overgreb, depression ad flere omgange, angst, mobning, selvmordsforsøg i min familie og mit eget selvmordsforsøg, da jeg var meget ung, da alting føltes som om, at det aldrig blev godt igen. Livet har virkelig trukket mig rundt i manegen, men jeg har altid klaret den – også når jeg troede, at jeg ikke kunne.  
Jeg har været heldig, for jeg har haft mennesker i mit liv, der kunne se mit potentiale. Min moster har altid været der, psykoterapeuten Mirha Mrkaljevic reddede mig for alvor ud af depressionens kløer i starten af 20’erne, og Marie-Louise Bregendahl blev min livsmentor i år. Alt, der skal til, for at ens historie og selvbillede kan ændre sig, er, at et menneske tror på dig og dit potentiale. Ét eneste menneske kan gøre et helt liv til forskel – derfor har jeg været heldig. Da jeg startede på forløbet ”RecreateYou”, der er styret af Marie-Louise Bregendahl, i slutningen af april, begyndte livet lige så stille at falde på plads igen. Jeg indså, at jeg havde været så fikseret på, at min livsplan var faldet til jorden, at jeg slet ikke havde indset, at den livsplan slet ikke passede til mine værdier længere. Jeg var vokset i en ny retning.  
 
Så jeg gjorde noget sindssygt. Jeg satte min drømmelejlighed i København til salg for at kunne flytte hjem til Jylland igen. Lejligheden blev solgt efter 1,5 dag. Jeg sænkede mine parader og fik derfor også verdens bedste kæreste, der forstår mig på et dybere plan – han er sønderjyde og passer slet ikke ind i den tidligere plan, jeg havde, for han er meget bedre, end hvad jeg drømte om. Jeg indså, at jeg slet ikke gider arbejde i musikbranchen, men jeg hellere vil være coach og hjælpe unge mennesker med at finde deres potentiale, fordi det giver mere mening for mig. Derudover indså jeg, at jeg, trods fire år i København, som jeg har elsket, hellere vil bo i Jylland, hvor mine rødder er. Livet i overhalingsbanen overlader jeg derfor til nogle andre – that’s not for me anymore 

LÆS OGSÅ: Jeg troede, at jeg kunne klare alt!
 
Vi mennesker tør oftest ikke tro på, at vi vil lykkes. Derfor tør vi ikke handle på vores intuition og finder undskyldninger for, hvorfor vores drømme kan vente. Når jeg er ærlig over for mig selv i dag, så vidste jeg jo godt længe før, at jeg solgte min lejlighed, at det var det rigtige at gøre – men jeg turde ikke opgive mit Københavnerliv, fordi jeg ikke vidste, hvad der så skulle ske. Vi er nødt til at opgive kontrollen, der ligger i at have en plan, og bare flyde med. Stole på livet. Set i bakspejlet var min ledighed noget af det bedste, der er sket mig, fordi jeg indså ting, jeg umuligt kunne indse, hvis jeg havde fortsat ud af samme rille. Det er meget hippie-agtigt at indrømme, at jeg tror på skæbnen – men det gør jeg! Hele ideen med at ”connecte dots”, som Steve Jobs og Beyoncé har snakket alverden om, giver nu mening for mig. At stå midt i ledigheden gav ikke mening, men det gør det nu, set i bakspejlet, fordi jeg skal noget andet med mit liv end min plan. 

Nogle gange er dét, der føles trygt, egentlig ikke en frihed, men nærmere en hæmsko, der er svær at sparke af. Det er logisk, at vi pr. automatik er bange for, at vi ikke kan klare mosten, når vi skal lave om på vores faste rammer. Alle er bange for at faile. Men lad mig sige det således, at alle de gange, hvor mine worst case-scenarioer har ramt mig, der har jeg klaret den hver gang. Hver eneste gang har jeg overlevet – og det gør du også! Så, ja, indrømmet: Jeg har haft tonsvis af fiaskoer i mit liv – men jeg ville på ingen måde være dem foruden, fordi mine fiaskoer har ledt til, at jeg ramte den hylde, hvor jeg skal være på. Jeg er lige præcis der i livet, hvor jeg skal, burde og vil være. 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet