Dit marts horoskop: Skytten
Selvom du er ovenpå og har styr på dine ting, betyder det ikke, at du skal stå til rådighed for alle andre. Du vil opleve, at der bliver trukket i dig fra mange sider. Der er en dejlig harmoni, hjemme, og du kan med held kaste dig ud i kreative projekter i din bolig. Tag dig tid til at slappe af og tænke, så kommer de virkelig gode ideer.
Du og din partner kan planlægge alt for mange arrangementer og i stedet for, at det bliver hyggeligt, giver det stress og gniderier. Det er bedre at være impulsiv og gøre noget, som I begge føler for i det øjeblik. Du kan på den anden side komme til at kede dig, så noget skal der ske. Hvis du ikke er i et forhold, vil du heller ikke være meget opsøgende. Du kan møde en eller flere potentielle partnere, men de vil ikke rigtig fange din opmærksomhed.
Din bedste veninde er: Jomfru
Din bedste flirt er: Løve og Tyr
Illustration af: Simone Axfort Thorup Eriksen