Kanal 4 sætter i uge 5 fokus på angst, der er den mest udbredte psykiske lidelse i Danmark. I programserien står en række personer frem og sætter ord på, hvordan det er at leve et liv med angst, heriblandt skuespiller Farshad Kholghi og Nathalie Martens. Vi har talt med begge for at undersøge, om der er forskel på at have angst som mand og som kvinde.

LÆS OGSÅ: Irina Olsen: Jeg kæmper med angst

Er det nemmere for kvinder at række ud og søge om hjælp, end det er for mænd?

Nathalie: Jeg tror, at det er nemmere for de fleste kvinder at række ud og bede om hjælp, end for de fleste mænd. Samfundet er jo lidt sådan opbygget, at vi kvinder er følsomme og “skrøbelige”, hvor mændene skal være de stærke og modige. (Er ikke enig i den opdeling) 
Så ja, desværre tror jeg at mange drenge og mænd sidder alene med mange tunge ting. Hvilket er enormt ærgerligt.

Farshad: Ja, jeg tror det er sværere for mænd, da vi har svært ved at tale om følelser. Kulturen er anderledes for kvinder, da det er mere normalt at tale om problemerne og svagheder. Mænd skal helst virke som om, at vi har styr på det hele. På den måde er vi faktisk mere forfængelige end kvinder. Man skal have den “pæne” maske oppe. Der gik faktisk hele syv år, inden jeg  rakte ud og søgte om hjælp for min angst, fordi jeg fortrængte den. Når man skal se sin angst i øjnene, skal man være ærlig over for sig selv, og det gør bare rigtig, rigtig ondt. Jeg forsøgte at undvige, og jeg forsøgte at fortrænge, og jeg prøvede at gemme mig for de ting der gjorde mig bange rent følelsesmæssigt. Men det hjælper aldrig at flygte fra sin angst.

Hvordan reagerer dine omgivelser, når du fortæller, at du har angst?

Nathalie: Jeg oplevet generelt, at folk udviser forståelse når jeg fortæller om min angst. De har som regel nogle spørgsmål, og dem besvarer jeg, så godt jeg kan. Nogle gange oplever jeg desværre de mindre positive reaktioner, såsom “jamen du ser jo ikke syg ud?!”. Den er jeg rigtig ked af at høre, for ja, det er rigtigt, jeg går med makeup, klæder mig pænt og er som regel smilende, men det indeni matcher bare ikke altid det ydre. Selvom jeg på absolut ingen måder negligerer eller underminerer fysisk handicappede, ville jeg nogle gange ønske, at jeg i stedet for at være syg indeni, kunne vise folk, hvordan jeg har det, uden alle spørgsmålene om man overhovedet er så syg. 

Farshad: Mine omgivelser reagerede ikke så vanvittigt, som jeg havde frygtet. Men mange af mine venner er jo fra samme branche, skuespillerbranchen, og vi er vant til at arbejde med følelser, og taler meget om følelser, så på den måde, var det ikke så svært at tale med dem om det, og der er også en del af dem som selv har haft angst inde på livet, og som derfor havde forståelse for min egen situation. Men andre brancher, som håndværkerbranchen eller inden for bankverdenen, hvor man ikke taler så meget om følelser i hverdagen, der tror jeg, at det ville være meget svære at åbne op omkring sin angst.

Tror du, at folk ville reagere anderledes på det, hvis du havde haft det modsatte køn?

Nathalie: Jeg nævner i programmet på Kanal 4, at jeg tror det ville være “nemmere” for mig at snakke om min angst, hvis jeg var en mand. Det jeg mente med det var, at kvinder ofte er lidt mere åbne omkring de følsomme ting, og derved tror jeg ikke, at man ville blive taget lige så alvorligt, for vi kvinder har ry for at være for følsomme, sensitive osv. Hvorimod en mand, der er mere indelukket omkring følsomme emner og bekymringer, ville blive taget mere alvorligt, for hvis han siger det højt, så må det virkelig fylde. Det er ihvertfald min opfattelse. Dermed ikke sagt, at en kvinde med angst har det værre eller den anden vej rundt.

Farshad: Hvis jeg havde været kvinde, er jeg sikker på, at jeg ikke havde ventet 7 år med at søge om hjælp. Jeg tror, det ville have været meget nemmere for mig at tale om min angst og være ærlig omkring min angst, hvis jeg havde været kvinde. 

I hvilke situationer oplever du hyppigst angst?

Nathalie: Min angst er mest fremme ved store menneskemængder, åbne pladser og nye steder. Jeg er blevet bedre til at turde gøre tingene, men det er stadig en udfordring jeg kæmper med, men ja, en dag af gangen.

Farshad: Hvis jeg bliver alt for stresset, kan jeg godt mærke, at jeg bliver sårbar. Men efter flere års erfaringer, er jeg nu klar over tegnene, når tingene er ved at gå galt. Så bliver jeg nødt til at sige nej til nogle opgaver eller skrive tingene ned, så jeg har lettere ved at holde styr på dem. Hvis jeg overser faresignalerne, og ikke gearer ned, kan det godt ende med et angstanfald.

LÆS OGSÅ: Mette Cornelius: Jeg har lært at leve med min angst

Tror du i bund og grund, at mænd og kvinder bekymrer sig om de samme ting?

Nathalie: Uh, den er svær! Jeg kunne virkelig godt tænke mig at møde en mand der led af angst, for er selv enormt nysgerrig på, om vi deler de samme bekymringer og frygte. Min tanke er, at mænd måske bekymrer sig om mere konkrete ting, såsom; arbejdsløshed, økonomi, dødsfald, sygdom osv. Hvor kvinder måske er mere “flydende” i deres bekymringer eller måske mere detaljeret, hvis man kan sige det sådan. 

Farshad: I den vestlige verden, hvor vi nu har ligestilling, er der de samme forventninger til mænd og kvinder. Kvinder skal også arbejde og betale for føden og huslejen, og mænd skal være lige så følsomme og empatiske som kvinder. Det er derfor de samme bekymringer, vi har. Men med det sagt, er der stadigvæk stor forskel på, hvordan vi reagerer på bekymringerne. For mænd har meget sværere ved at udtrykke og vise følelser, end kvinder har.

Programserien ”Slip Angsten” kan ses i denne uge på Kanal 4. Herunder kan du se et klip fra programmet.